13. november 2019
Gutefårene græsser på et areal, der er ejet af Den Hageske Stiftelse. Derfor er avlsvædderne og får igennem tiden blevet opkaldt efter familien Hage. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Gutefårene græsser på et areal, der er ejet af Den Hageske Stiftelse. Derfor er avlsvædderne og får igennem tiden blevet opkaldt efter familien Hage. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hæder til fåreavlere og en slidsom motionsløber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hæder til fåreavlere og en slidsom motionsløber
Fredensborg - 08. november 2019 kl. 17:15
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fåreavlere og aktiv motionsløber blev hædret til året prisregn over foreninger og idrætsfolk.

Torsdag eftermiddag og aften var festlig i rådhuskælderen i Kokkedal, hvor idrætsudøvere fra hele kommunen blev hædret for deres særlige præstationer det seneste år.

Traditionen tro var det også året, hvor årets foreningspris og prisen som årets idrætsleder blev uddelt. Nivå Fåreavlerforening fik hæderen som årets forening. Det skete for arbejdet med at udbrede kendskabet til får og fåreavl. Siden 1991 har foreningen haft gutefår til at sikre naturplejen i den fredede Nivå Ådal, hvilket dagligt glæder mange af kommunens borgere. Ligeledes afholdes arrangementer for børnehaver og indskolingsklasser, hvor børnene kan klappe og høre om fårene og naturplejen. Hvert år i maj måned bliver fårene klippet. Her inviteres kommunens borgere ligeledes til at komme og se fårene blive klippet. Her er også mulighed for at klappe de nyfødte lam, fremgik det af motivationen for at give prisen til Nivå Fåreavlerforening, der har Berit Mogensen som formand.

Foreningens medlemsskare spænder aldersmæssigt vidt fra børn til pensionister. Den store spændevidde i alder bevirker, at forskellige generationer har en interesse at være fælles om, hvilket styrker forholdet mellem unge og ældre.

Egon Erlandsen fra Kokkedal blev hædret som årets idrætsleder. Han er tidligere formand for Kokkedal Løbeklub og nu alene aktiv leder, hvor han blandt andet har lagt stor energi i at skabe motionsløbet Tour de Fredensborg på tværs af de fire bysamfund. Han har været med helt fra begyndelsen i Kokkedal, hvor markerne blev udlagt til villaområder og idrætsanlæggene skød op mellem husene. Nogle gange gav det udfordringer, fordi der røg fodbolde ind i folks haver - og det var ikke alle, der følte begejstring for idrætslivets aktiviteter.

Men det har Egon Erlandsen altid været en del af, og for det livslange engagement modtog han idrætslederprisen. Med til de to priser hører 5000 kroner, en buket blomster og to flasker vin.

grafik køb billede