26. september 2021
Da forældre i Humlebæk lavede "Omsættertabellen", var det et ønske om at få tal for de reelle normeringer ude på hver enkel institution. Ikke for at dømme nogle, men for at få en mere kvalificeret debat om, hvorfor nogle institutioner pludselig får mange klager fra forældre. Arkivfoto: Allan Nørregaard
Da forældre i Humlebæk lavede "Omsættertabellen", var det et ønske om at få tal for de reelle normeringer ude på hver enkel institution. Ikke for at dømme nogle, men for at få en mere kvalificeret debat om, hvorfor nogle institutioner pludselig får mange klager fra forældre. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glem ikke potentialet: Politikerne har misforstået kernen, hvis de ser det som bureaukrati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Glem ikke potentialet: Politikerne har misforstået kernen, hvis de ser det som bureaukrati

Lad være med at udråbe »Omsættertabellen« til ekstra bureaukrati, eftersom den er ganske enkel at bruge. I andre kommuner er der større åbenhed om nøgletallene, og forældre regner løs på egen hånd, påpeger forælder.

Fredensborg - 29. juni 2021 kl. 06:01
Af Steffen Slot

Det er ikke mere end 10 år siden, at forældre kunne slå op i kommunens regnskab og se budgettet for den enkelte institution i kommunen.

arrow Læs også: Tag temperaturen på den reelle normering - og gør det flere gange

Sådan er det ikke mere, eftersom det kun er budgettet for de fire børnehuse i hvert bysamfund, som forældrene kan se. Med andre ord: Det er blevet sværere at følge pengene helt ud til børnene.

Nu er det muligt med »Omsættertabellen«, som forældre i Humlebæk har lavet tilbage i 2019. Men hvis politikerne alene vælger at bruge »Omsættertabellen« på de fire områdeledelsers budgetter, har de misforstået potentialet og ikke mindst behovet. Det påpeger Birgitta Gomez, der er en af de forældre, der har været med til at lave »Omsættertabellen«.

Hun afviser, at »Omsættertabellen« i sig selv er et »betydeligt ressourcetræk«, der flytter medarbejdertimer væk fra børnene. Formuleringen "betydeligt ressourcetræk" er fra sagsfremstillingen til politikerne.

- Jeg mener ikke, at det er særlig ressourcekrævende at lave opgørelsen for den reelle normering på den enkelte institution. Det er først og fremmest at sætte nogle få tal ind i et excel-ark og aflæse resultatet. Der kan være lidt med det tidsrum, som pædagoger har sammen med børnene, hvor vi bruger et estimat beregnet udfra en rapport, der er bredt accepteret - men hvor der selvfølgelig kan være nogle forskelle ude på den enkelte institution, siger Birgitta Gomez.

43 »knust« på få dage

Hun har på forespørgsel fra forældre fra Forældrebevægelsen »Hvor er der en voksen?« holdt to webinarer for forældre over hele landet om netop omsættertabellen. Det har givet hende en kontakt til mange forældre og indblik i, hvordan mange kommuner håndterer de data, der er grundlag for beregningerne.

- Omsættertabellen bruger det tal, som en institutionsleder har til brug for at lægge vagtplaner. Vi kalder det fordelingsnøglen, og det tal har institutionerne selvfølgelig. Ellers kan de ikke lægge en vagtplan. Forældre i andre kommuner har søgt aktindsigt i de tal for institutionerne, og der er stor forskel på svarene. I nogle kommuner kommer svaret hurtigt, fordi de på rådhuset har tallene som en helt naturlig del af driften. I andre kommuner lyder svaret, at det er for svært at finde frem, fortæller Birgitta Gomez om den kamp, der kæmpes på ulige vilkår.

- Når først man har tallene, vil jeg kunne bruge omsættertabellen på hver enkelte institution og lave oversigten i løbet af cirka seks timer for alle dagtilbud i en kommune. Så nej - det tager ikke lang tid. Jeg har kontakt til en mor i Næstved, der uden at have særlige forudsætninger har lavet beregningerne for 43 institutioner på en weekend, fortæller Birgitta Gomez og tilføjer, at hun ser det som helt afgørende, at de reelle normeringer bliver opgjort systematisk som øjebliksbilleder ude på hver eneste institution.

- Min oplevelse er, at der er store forskelle, og det kan der være mange gode grunde til. Vi skal bare have åbenhed om det, så vi kan drøfte det på en fornuftig måde, siger hun.

Skab åbenhed

Og så kommer hun med det måske vigtigste opråb, som politikerne ser ud til at overse. Når forældre engagerer sig i områdebestyrelserne, er det et engagement, som forvaltningen binder tæt ind til sig med krav om tavshedspligt.

- Hvis områdebestyrelserne kan bede om tallet for de enkelte institutioner, vil det tal ikke være offentligt kendt, fordi områdebestyrelserne er underlagt tavshedspligt. Jeg har siddet til mange møder med bestyrelsesmedlemmerne i områdebestyrelserne, og min oplevelse er, at de kigger ned i bordet og har lyst til at fortælle om den virkelighed, de får indblik i, men de tør ikke og henviser til tavshedspligten i stedet, siger Birgitta Gomez.

Sagen i stikord

  • Er der forskel på den virkelighed, som politikeren får beskrevet - og den virkelighed, som forældre oplever i daginstitutionerne, når de afleverer og henter deres børn?

  • Det var afsæt for en artikelserie i Frederiksborg Amts Avis i efteråret 2019, hvor en gruppe forældre i Humlebæk kom med kritik af normeringerne.

  • Forældrene har på intet tidspunkt kritiseret det pædagogiske personale, men tværtimod rost medarbejderne for at yde flot i en presset virkelighed.

  • Kritikken havde ulmet længe på bagkanten af 2018, der viste sig at være et historisk dårligt år for Fredensborg Kommune hvad angår normeringer i daginstitutionerne.

  • Hvor normeringen for de 3-5-årige i 2015 var på 5,6 barn per voksen, var den tre år 6,4 barn per voksen ifølge Danmarks Statistiks tal.

  • Den negative udvikling var ikke blevet opfanget hverken administrativt eller politisk efter en årrække med rammebesparelser også på daginstitutionsområdet.

  • Sagen fik forældre i Humlebæk til at lave den såkaldte "Omsættertabel", der omregner Danmarks Statistiks normering til reelle normeringer, der tager højde for variabler som sygdom, kursus, møder og dokumentation.

  • Derfra blev "Omsættertabellen" bragt ud i bevægelsen "Hvor er der en voksen?". Den bredte sig på landsplan og blev bemærket på Christiansborg.

  • Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil (S) har rost »Hvor er der en voksen?« for engagementet i at bringe data frem, der giver forældrene en reel mulighed for at kontrollere det serviceniveau, som politikerne har bestemt.

  • I 2021 er normeringen 5,4 efter tilførsel af midler fra såvel kommunen, statslige puljer og Folketingets fokus på minimumsnormeringer.

  • Dagens artikler er en status på, hvordan det går i Fredensborg Kommune med normeringer og overblik.

Stemmer du til kommunalvalget i år?