22. juli 2019
De mange fremmødte fyldte Rådhuskælderen helt op.
De mange fremmødte fyldte Rådhuskælderen helt op.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæde på årsmøde: 2018 var et godt år for Ældre Sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæde på årsmøde: 2018 var et godt år for Ældre Sagen
Fredensborg - 14. marts 2019 kl. 19:59
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rådhuskælderen var fyldt, da der blev afholdt årsmøde i Ældre Sagen Fredensborg tirsdag den 12. marts. 202 stemmeberettigede medlemmer havde indtaget lokalet for at høre om det forgangne år og for stemme nye medlemmer ind i foreningens bestyrelse, der skulle udvides fra ni til 11 medlemmer. Det fremgår af en pressemeddelelse fra foreningen.

Formand Erling Vraa lagde for med at fortælle om tilgangen af medlemmer på hele 500 siden sidste år, så foreningen nu har 7161 i alt. 391 af dem er frivillige.

- Vi er så store, at hvis vi dannede et parti, så ville vi få altafgørende indflydelse i kommunen, jokede han.

Han fortsatte med at fortælle om foreningens aktiviteter som herreværelset, dameværelset og pårørendecaféen. Foreningen har også gang i et hav af motionsaktiviteter, som frisbeegolf, gymnastik og yoga, der skal få de ældre til at røre sig. De udmundede sig i 23.533 motionstimer sidste år.

Økonomien blev også vendt, da det er velkendt, at den ikke er helt som ønsket. Som varslet forklarede han, at der vil ske en forhøjelse af deltagerpriserne til foreningens aktiviteter, og at der bliver holdt øje med de mange kørselspenge, som udbetales til de frivillige. Aktiviteterne med motion kommer til at stige fra 150 til 200 kroner årligt, ugentlige aktiviteter i øvrigt fra 25 til 100 kroner, og aktiviteter, der foregår mindre end en gang om ugen, kommer til at stige fra 25 til 50 kroner årligt. Den årlige frivilligfest vil også blive afholdt i en mere sparet udgave i år.

Efter gennemgangen fortsatte årsmødet med valg af den nye bestyrelse. De skulle udvides fra ni til 11, hvoraf fire bestyrelsesmedlemmer var på genvalg. De blev alle valgt ind igen, og så blev Erik Daugaard Jensen og Niels Mehnke valgt ind som nye medlemmer. Bestyrelsen består altså af formand Erling Vraa, Michael Huusom, Niels Søndergaard, Annie Albrecht, Allan Frank-Nielsen, Astrid Lyngsø, Flemming Thomsen, Ingrid Prehn, Jørgen Simonsen, Erik Daugaard Jensen og Niels Mehnke.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede