16. oktober 2018
Kommunens erhvervsdelegation på besøg på Krogerup Avlsgård. Fra venstre Thomas Jürgensen, grundlægger Søren Ejlersen, borgmester Thomas Lykke Pedersen, direktør Philip Thestrup, adm. direktør Annette Hartvig Larsen, udvalgsformand Lars Søndergaard, Aage Andersen (som sammen med Thomas Jürgensen repræsenterer erhvervslivet) samt leder af Haver til Maver, Susanne Leegaard.
Kommunens erhvervsdelegation på besøg på Krogerup Avlsgård. Fra venstre Thomas Jürgensen, grundlægger Søren Ejlersen, borgmester Thomas Lykke Pedersen, direktør Philip Thestrup, adm. direktør Annette Hartvig Larsen, udvalgsformand Lars Søndergaard, Aage Andersen (som sammen med Thomas Jürgensen repræsenterer erhvervslivet) samt leder af Haver til Maver, Susanne Leegaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæde over Aarstidernes succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæde over Aarstidernes succes
Fredensborg - 10. oktober 2018 kl. 17:24
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det går stærkt for Aarstiderne og salget af deres mange forskellige måltidskasser. Omsætningen har nu rundet 750 millioner kroner og der er over 500 personer på lønningslisten.

Samtidig udvider også den forening, som driver skoletilbuddet Haver til Maver. Det fortæller Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse efter at kommunens erhvervsdelegation har besøgt Krogerup Avlsgård.

Virksomhedens succes glæder borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

»Det er imponerende at se, hvordan Aarstiderne er lykkedes med at opbygge en stor og sund forretning, og at folkene bag samtidig har overskud til konstant at prøve nyt. Det gælder også for Haver til Maver, som Fredensborg Kommune - som den første kommune i landet - indgik kontrakt med i 2005«, udtaler han efter et besøg, hvor en 6. klasse fra Fredensborg Skole samtidig var i fuld gang med at lave suppe med avlen fra deres haver.

Den omtalte kontrakt var afgørende for Haver til Mavers succes i Fredensborg Kommune, understreger grundlægger Søren Ejlersen i meddelelsen.

- Med den kontrakt fik vi endelig mulighed for at komme ordentligt i gang og ansætte den første faste medarbejder. Vi er selv gået videre og i dag er der over 40 haveprojekter i hele landet, som følger vores koncept. På den måde lærer mange tusinde skoleelever hvert år en masse om både naturen og hvor vores mad kommer fra, fastslår Søren Ejlersen.

Udvalgsformand Lars Søndergaard er imponeret over Aartidernes effektive logistik og planlægning, og han glæder sig over, at avlsgården er et rekreativt sted for hele kommunen.

- Aarstiderne har også turistmæssig værdi med 70.000 besøgende om året i gårdbutikken og hele 15.000 gæster på høstmarkedet, siger Lars Søndergaard (V).

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk