8. december 2019
Ifølge Miljøstyrelsen er dioxin et af de mest giftige stoffer, der er blevet frembragt af mennesket, og man mistænker stoffet for at have en hormonforstyrrende effekt samt virke kræftfremkaldende. Det nedbrydes langsomt og ophobes i fedtvæv og forekommer i fedtholdige animalske produkter og fisk. Arkivfoto: Allan Nørregaard
Ifølge Miljøstyrelsen er dioxin et af de mest giftige stoffer, der er blevet frembragt af mennesket, og man mistænker stoffet for at have en hormonforstyrrende effekt samt virke kræftfremkaldende. Det nedbrydes langsomt og ophobes i fedtvæv og forekommer i fedtholdige animalske produkter og fisk. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Giftudslip skaber tvivl blandt politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giftudslip skaber tvivl blandt politikere
Fredensborg - 16. juli 2019 kl. 09:16
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Amoriner i luften? Nej, det er dioxiner, og det er farligt.

arrow Læs også: DEBAT: Ulovlig udledning - Hvem tager ansvaret?

Torsdag i sidste uge kom det frem, at affaldsselskabet Norfors i Hørsholm i løbet af de sidste fem år i syv tilfælde har overskredet grænseværdierne for, hvor meget dioxin, de må udlede. Senest var det tilfældet i marts, viser et påbud fra Miljøstyrelsen til affaldsselskabet, der ligger tæt på kommunegrænsen til Fredensborg Kommune.

Nu kører Norfors' anlæg 4, hvor udslippet er kommet fra, igen, men det er ikke til at sige, om problemet er løst. Det skulle der dog gerne komme svar på den 18. juli, hvor den næste måling foretages.

- Vi så en overskridelse af grænseværdierne, stoppede anlægget og kontaktede Miljøstyrelsen. Da anlægget var stoppet, var det muligt at se det indvendigt, og der fandt vi nogle utætheder, som vi fik lappet. I samme ombæring aftalte vi med Miljøstyrelsen, at vi skal øge mængden af rensestof samt overvågningsfrekvensen. Nu kører det, men jeg kan ikke sige, om problemet er løst før på torsdag, forklarer underdirektør i Norfors Hørsholm Jan Olsen og fortsætter:

- Vi forventer, at alt er, som det skal være, for vi tager det her meget seriøst.

Hvem ved hvad?

Den seneste overskridelse er ikke Norfors' første. I 2014 og 2015 blev der hvert år målt én overskridelse, mens der i 2017 og 2018 blev målt to hvert år. Nyheden om det seneste udslip kommer alligevel bag på flere byrådspolitikere i Fredensborg.

- Det kommer som et chok for mig, og jeg undrer mig over, at vi ikke har fået informationer om det her løbende. Det er uacceptabelt, at vi som byrådsmedlemmer ikke har hørt om udledningen af gift, og derfor forventer jeg at se en afklarende redegørelse over, hvad der er foregået, og hvem der har været informeret. Jeg sætter spørgsmålstegn ved den løbende kvalitetssikring, lyder det fra Freja Brabæk Kristensen (DF), der er formand Infrastruktur- og Teknikudvalget. Hun pointerer dog, at hun har tillid til, at Norfors' bestyrelse, der består af borgmestrene i Hørsholm, Fredensborg, Rudersdal, Allerød og Helsingør Kommune ville have underrettet de respektive byråd.

- Jeg er sikker på, at borgmestrene ville have reageret og gjort en indsats for at stoppe det, hvis de kendte til udslippet, siger hun.

Også næstformand i Plan, Miljø- og Klimaudvalget Flemming Rømer (DF) mangler afklaring.

- Vi skal til bunds i sagen og have fundet ud af, om der er nogen, der har tilbageholdt eller nedtonet information om de her udslip af dioxin. Det er totalt uacceptabelt, at der ikke er kommet styr på det i første omgang, lyder det fra ham.

Nu venter politikerne altså på redegørelsen over forløbet om udslippene, og den kommer ifølge Jan Olsen om en måneds tid.

- Vi har meldt ud, at den kommer i midten af august, og det er os, der laver den. Men hvis vi har brug for enten tekniske eller sundhedsfaglige inputs, tager vi naturligvis fat i folk, der ved mere om det, siger han og forklarer, at de på bestyrelsesdagsordenen altid orienterer om driften, og at tekniske problemer også bliver nævnt. Om der er blevet talt om dioxiner på møderne, ved han ikke.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Thomas Løkke Pedersen (S), der sidder i bestyrelsen i Norfors, da han er på ferie.

arrow Nordsjællands affaldsforbrænding står bag massiv forurening
12. juli 2019 kl. 05:45 Opdateret: kl. 09:13
grafik køb billede