24. april 2019
Jeg kender ingen, der er blevet hjulpet af en lang fængselsstraf - tværtimod er hadet til samfundet endnu større, når de kommer ud, sagde Jesper Vivid Helles, der talte om den pædagog, Peter, der såede et frø i ham - en tro på, at han kunne skrive sange og rappe. For det kunne han!
gallery icon

Se billedserie

Jeg kender ingen, der er blevet hjulpet af en lang fængselsstraf - tværtimod er hadet til samfundet endnu større, når de kommer ud, sagde Jesper Vivid Helles, der talte om den pædagog, Peter, der såede et frø i ham - en tro på, at han kunne skrive sange og rappe. For det kunne han!
Foto: Hans-Jørgen Johansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frygt og magt har slået fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frygt og magt har slået fejl
Opdateret 20. oktober 2014 kl. 11:26
Fredensborg - 16. august 2013 kl. 15:47
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forandringer i menneskers liv opstår ikke med magt og bæven, men med inspiration og tillid, var budskabet på et borgermøde på Fredensborg Rådhus i Kokkedal.

Læs her artiklen fra Frederiksborg fredag den 16. august.

Kokkedal: - Hvis I troede, at det var for sent, havde I jo ikke været her, sagde Pernille Lauritsen på et tidspunkt under debatten onsdag aften i Rådhuskælderen.

Hun var inviteret af borgerlisten Borgernes Stemme, emnet var utilpassede unge i Kokkedal og Nivå, og hun var i rådhuskælderen med Jesper »Livid« Helles, der i dag er en succesfuld rapper. Sådan har det ikke altid været - engang var han kriminel og begik vold, tyveri og hærværk. Det tidligere bandemedlem Sleiman Sleiman skulle også have været med, men et nært familiemedlem var syg og lå på operationsbordet, så han havde meldt afbud - til stor skuffelse for mange af de unge mennesker fra Kokkedal og Helsingør, der var mødt frem til mødet.

Pernille Lauritsen og Jesper Helles kom til Kokkedal for at fortælle, at fakta, trusler og straf ikke virker, hvis man skal hjælpe rodløse unge uden identitet ud af kriminalitet. Samtidig fastslog de, at hvis systemet og borgerne altid ser sig selv som ufejlbarlige, så er det svært at bedre andre mennesker om at rette op på fejl og forbedre sig. For de kriminelle og rodløse unge har nemlig mange eksempler på, at systemet er fuld af fejl. Dermed fik de fremmødte borgere og politikere modspil - og modspil er jo lidt som modstand, det avler i første omgang modstand.

- Der er tre ting, der ikke virker, når man skal hjælpe de unge kriminelle. Det er fakta, frygt og magt, men alligevel har jeg ikke hørt om eller været i en eneste kommune i Danmark, der ikke benytter sig af netop straf og magt for at skabe forandringer, sagde Pernille W. Lauritsen og fortsatte:

- Vi starter med at sige »Kan du ikke forstå, at du ikke må gøre det og det«, og når det ikke virker, så prøver vi at skabe frygt for, hvad der sker, hvis de ikke gør, som vi siger. Til sidst prøver vi at tvinge med magt. Hvis I selv skal forandre jer, så prøv at tænk på, hvordan det vil være at blive tvunget til det.

Dyrk indrømmelser

Tillid, kærlighed og inspiration var i stedet de nøgleord, som Pernille Lauritsen, Jesper Helles og Sleiman Sleiman ser som afgørende. Hvis man skal forandre de unge, skal man tro på, at det er muligt, understregede Pernille Lauritsen.

- De har også brug for en relation, flere relationer. En rollemodel, en god sagsbehandler, politibetjente, som de ser op til. For det tredje er der brug for repetition. Når en kommune løslader en ung, der har været på en sikret institution, nytter det ikke noget at sende personen ud i en lejlighed på bistandshjælp, sagde hun.

Pernille Lauritsen har i mange år som coach arbejdet med at motivere forandringer, og erfaringerne fra Jesper Helles og Sleiman Sleiman gik også på at skabe kontakt med de unge.

- Hvis de unge skal indrømme fejl, skal vi også indrømme fejl, pointerede hun og opfordrede flere gange de fremmødte til at komme med eksempler på egne fejl.

En vis tøven og væven meldte sig, de fleste endte med at komme med eksempel på situationer, som de havde tacklet godt eller flot. Carsten Spliid, leder af Nordsjællands Politi særlige enhed for trygge boligområder, sagde:

- Jeg vil godt indrømme, at jeg mange gange har skældt unge i Kokkedal ud, hvor det senere har vist sig, at det ikke var de rette, jeg skældte ud.

Grænseland

Undervejs blev der lyttet, men også opponeret og stillet opfølgende spørgsmål. For hvordan er det, man møder de unge, hvis man slet ikke må bruge en form for straf. Hvis en karantæne fra en klub udløser hærværk mod klubben, skal man så slet ikke sætte grænser?

Flere steder blev der rystet på hovedet hos gademedarbejdere både fra Helsingør og Fredensborg kommuner.

- Der er nogle unge, der tror, at de kan true sig til ting. Det kan de selvfølgelig ikke, og vi er også nødt til at sige, at ting skal have en konsekvens. For det er jo ikke sådan, at vi slet ikke giver omsorg og kærlighed til de unge. Jeg vil gerne vide lidt mere om, hvor I synes grænsen går, sagde Khaled Mustapha, der er koordinator på Nivå Medborgercenter.

Et spørgsmål, der ikke nåede at blive besvaret, inden der efter to en halv time blev signaleret opbrud fra debatpanelet i rådhuskælderen.

Kokkedal: Pernille Lauritsen og Jesper Livid Helles inviterede undervejs borgerne til at sige deres mening og prikkede også til de fremmødtes evne til at se egne fejl.

Hvis man alene møder de utilpassede unge med budskabet om, at det er deres fejl, er det svært at bryde den onde spiral.

Her bringes korte udpluk af debatten:

- Det er to verdener, vi lever i - hver vores boble. Vi har nogle sandheder at sige, og de har nogle sandheder om os, som de brænder inde med, men det får vi ikke at vide.

Ellinor Olufsen

- Da jeg kom til Danmark fra Iran, var det tillid og danske venner, der hjalp mig. Når jeg har talt med de unge på gaden, har jeg tit hørt historier, som jeg har mistolket og tænkt, at nu måtte de da bare se at tage sig sammen og opføre sig ordentlig.

Hossein Armandi om krydsfeltet mellem straf og tillid.

- Hvorfor hjælper du mig, når alle andre stempler mig som kriminel, men jeg vil gerne hjælpe. Og det er ikke kulturbestemt, når de unge kalder kvinder for »ludere«. I vores kultur er det meget forkert.

Sarah Faour.

- Efter at jeg hørte Pernille W. Lauritsen og Lisbeth Zorning Andersen kom jeg til at tænke på min søn, der går i skole. Jeg har altid været rigtig glad for, at han trives, men efter deres foredrag kom jeg til at tænke på, at der jo var nogle af hans kammerater, der ikke trives - og at jeg også kan gøre noget for at hjælpe dem.

Jakob Krogmann, næstformand i Borgernes Stemme.

- Det kan godt være, at I siger, at det ikke er kulturbestemt, når de unge kalder os for ludere. Men jeg møder altså meget sjældent etnisk danske børn, der stiller sig op og siger, at jeg er en luder.

Kvinde fra Skovengen.

- Jeg forstår godt, at I siger, at nok er nok. Men så skal man lige trække vejret, inden man bliver aggressiv. For jeg kan fortælle, at det hjælper ikke at give det samme tilbage til de unge.

Pernille W. Lauritsen fra Mindjuice.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede