16. december 2017
Rikke Forchammer har sikret, at Krogerup Højskole fortsat er blandt landets mest kendte. Foto: Allan Nørregaard
Rikke Forchammer har sikret, at Krogerup Højskole fortsat er blandt landets mest kendte. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forstander på kendt højskole har sagt op: Vil prøve noget helt andet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forstander på kendt højskole har sagt op: Vil prøve noget helt andet
Fredensborg - 06. oktober 2017 kl. 14:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 10 år som forstander vil Rikke Forchhammer satse på musik, Afrika og ledelsesrådgivning.

Traditionsrige Krogerup Højskole skal nu ud og finde en ny forstander. Det sker efter, at den nuværende forstander Rikke Forchhammer fredag meddelte, at hun har valgt at sige op efter 10 år som forstander og i alt 35 år som ansat på højskolen. Det sker på et tidspunkt, hvor højskolen har meget flotte elevtal.

- Da jeg - allerede inden jeg blev forstander - havde planer om at prøve nye udfordringer og blandt andet at koncentrere mig om mine musiske aktiviteter, så er det nu på høje tid. Jeg bliver derfor freelancer, både med musik og ledelse som kerneområder, hvad det så end kommer til at indebære, skriver hun i en pressemeddelelse.

- Jeg er i den heldige situation at Nils'(hendes mand Niels Ekner) og min økonomi tillader dette - også selvom det skulle vise sig ikke at være så indbringende. Vi har købt et dejligt hus i Espergærde, som vi glæder os til at flytte ind i. Vi er jo vilde med at rejse, at lave projekter og vil eventuelt bo noget tid af året i det sydlige Afrika, fortæller hun videre.

Overrasket formand
Opsigelsen kom uventet for bestyrelsesformand Alfred Josefsen.

- Og ..... da mødet var ved at være forbi sagde Rikke, »at der er også noget jeg gerne vil sige og som jeg har svært ved at få sagt«

Jeg sagde lidt kækt, »at vi tager os også af de vanskelige sager«. Og så fortalte Rikke det, hun lige har sagt - med en lille smule rødt på kinderne og lidt blanke øjne!, fortæller bestyrelsesformanden.

- Jeg tænkte. Shit; hvorfor var jeg så kæk og shit; »hvad gør vi nu«? Det sidste snakker vi i bestyrelsen om og i mellemtiden fik jeg lidt ilt i lungerne og energi til hjernen, siger han.

- På trods af den korte tid jeg har arbejdet sammen med Rikke står det fuldstændig klart, at hun er en helt usædvanlig kapacitet. Personligt, fagligt og ledelsesmæssigt. På bestyrelsens vegne vil jeg ytre den største tak og den største taknemmelighed for at Rikke har valgt at lægge en kæmpestor del af hendes liv og arbejdsliv på Krogerup. Det vil vi takke hende for i stride strømme, når vi nærmer os hendes fratrædelsesdag og indtil da vil vi glædes ved at hun stadig er her, og samtidig sætte gang i en proces, hvor Krogerup igen får en helt fantastisk forstander, siger Alfred Josefsen

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk