28. februar 2021
Et fald i antal af anmeldelser for kriminalitet behøver ikke betyde, at trygheden stiger - det kan også skyldes utryghed, skriver Rigspolitiet i sin seneste tryghedsundersøgelse, hvor Islandshøjparken og Nivåhøj står fremhævet som det mest utrygge boligområde i Danmark. Det har skabt stor debat, fordi området  er omgivet af store herlighedsværdier (som lergravene) og en oplevelse af, at mange er trygge.  Foto: Allan Nørregaard
Et fald i antal af anmeldelser for kriminalitet behøver ikke betyde, at trygheden stiger - det kan også skyldes utryghed, skriver Rigspolitiet i sin seneste tryghedsundersøgelse, hvor Islandshøjparken og Nivåhøj står fremhævet som det mest utrygge boligområde i Danmark. Det har skabt stor debat, fordi området er omgivet af store herlighedsværdier (som lergravene) og en oplevelse af, at mange er trygge. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forstå omdiskuteret tryghedsundersøgelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forstå omdiskuteret tryghedsundersøgelse

Hvor mange mennesker er blevet spurgt til trygheden? Hvordan lød spørgsmålene? Og hvad er overhovedet meningen med sådan en tryghedsundersøgelse? Få svarene her - undtaget svaret på det helt enkle spørgsmål, som Rigspolitiet efter 12 dage endnu ikke har svaret på.

Fredensborg - 23. januar 2021 kl. 07:34
Af Trine Lønbro Nielsen
arrow Læs også: K: Der er udfordringer i tryghedsdebatten

Debatten om trygheden i Islandshøjparken/Nivåhøj udfolder sig på de sociale medier, såvel som her i avisen. Særligt ét spørgsmål er tilbagevendende og yderst relevant for samtalen: Hvor mange respondenter fra området har deltaget i Rigspolitiets Tryghedsundersøgelse, som debatten udspringer af?

Frederiksborg Amts Avis har siden begyndelsen af januar forsøgt at få svar på dette. Epinion, der har lavet undersøgelsen, fortæller til avisen, at de ikke kan oplyse, hvor mange de har været i kontakt med i Islandshøjparken/Nivåhøj, da Rigspolitiet ejer oplysningerne.

Derfor rettede vi henvendelse direkte til myndigheden den 11. januar. Selvom avisen løbende har været i kontakt med myndigheden, er det endnu ikke lykkedes at få svar på det ellers så tilsyneladende enkle spørgsmål: Hvor mange fra Islandshøjparken/Nivåhøj har afgivet svar i undersøgelsen?

Byrådspolitiker Kristian Hegaard (R), der også er medlem af Folketinget, har nu sendt et brev til justitsminister Nick Hækkerup i søgen efter svar. I brevet skriver han:

- Kan ministeren oplyse, hvor mange respondenter fra Nivåhøj/Islandshøjparken, der har været i Rigspolitiets »Tryghedsundersøgelse 2019«, herunder hvordan respondenterne er blevet udvalgt, og hvornår de er blevet spurgt.

Dét ved vi om metoden

Rigspolitiets seneste tryghedsundersøgelse udkom i foråret 2020 og bygger på data indsamlet i sommeren 2019.

Af den tilhørende metoderapport fremgår det, at undersøgelsen baseres på en spørgeskemaundersøgelse, som knap 42.000 har besvaret på landsplan.

Deltagerne er blevet bedt om at besvare følgende spørgsmål:

1) »På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag' og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.«

2) »Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.«

Politiet skriver i forordet til undersøgelsen, at den er repræsentativ for Danmark, de 12 politikredse i Danmark, de 98 kommuner i Danmark samt de særligt udsatte boligområder i Danmark.

Ifølge Rigspolitiet udsprang undersøgelsen af et behov for at måle indsatsen i de særligt udsatte boligområder.

- Hidtil blev anmeldelser og sigtelser anvendt som indikator for borgernes tryghed. I denne målemetode forudsættes det, at et fald i antallet af straffelovsanmeldelser er et udtryk for en øget tryghed. Et fald i straffelovsanmeldelser kan imidlertid også være en indikation af, at borgerne ikke føler sig trygge nok til at anmelde et kriminelt forhold til politiet. Omvendt kan en stigning i anmeldelser være en indikation på, at borgerne føler sig trygge nok til at anmelde en overtrædelse. Antallet af anmeldelser er således ikke nødvendigvis en god indikator for borgernes tryghed, skriver de.

Men hvorfor overhovedet undersøge trygheden i Danmark, i politikredsene, i kommunerne og i de områder, politiet betegner som 'særligt udsatte boligområder'?

Ifølge myndigheden bruger politiet undersøgelsen til at målrette politiarbejdet rundt omkring i landet. Netop af den grund er resultaterne og ikke mindst metoden bag undersøgelsen interessant.

Politiet skriver i undersøgelsen:

- Politiets Tryghedsundersøgelse blev så ledes udviklet for at få et mere præcist billede af borgernes tryghed i Danmark. Ydermere skabte undersøgelsen fokus på borgernes tillid til politiet, da tillid er en væsentlig forudsætning for, at politiet kan skabe tryghed. En række eksisterende tryghedsundersøgelser har givet inspiration i tilblivelsen af Politiets Tryghedsundersøgelse samt til udformningen af spørgeskemaet. (.) Ved at fokusere på tryghed i borgernes nabolag, er det muligt at identificere, i hvilke geografiske områder borgerne er henholdsvis trygge og utrygge i forhold til kriminalitet. Det er afgørende for, at politiet kan bruge Politiets Tryghedsundersøgelse til at målrette de kriminalitetsbekæmpende og tryghedsskabende indsatser.

Frederiksborg Amts Avis vil fortsat forsøge at få svar på, hvor mange af beboere i Islandshøjparken/Nivåhøj, der har deltaget i undersøgelsen.

arrow Færre krimisager i Nivå
21. januar 2021 kl. 06:17 Opdateret: kl. 17:18
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?