20. oktober 2021
Det er relativt kompliceret at placere ansvaret for, at slam fra rensningsanlæg lugter fra bynære marker - som denne sommers ulidelige stank fra markerne syd for Nivå. Foto: Allan Nørregaard
Det er relativt kompliceret at placere ansvaret for, at slam fra rensningsanlæg lugter fra bynære marker - som denne sommers ulidelige stank fra markerne syd for Nivå. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forstå mere om det med lort på markerne ved at læse disse 10 punkter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forstå mere om det med lort på markerne ved at læse disse 10 punkter
Fredensborg - 09. august 2021 kl. 15:41
Af Steffen Slot

Ja, slammet har lugtet helt forfærdeligt denne sommer nær Nivå og til dels også Lønholt. Frederiksborg Amts Avis har afdækket sagen i en række artikler med det konstruktive mål, at borgere næste år får færre lugtgener.

arrow Læs også: Når menneskelort rammer markerne, er der nogle, der tjener millioner af kroner

Det er sket i en række artikler, der er tilknyttet denne artikel. Her kommer 10 punkter med faktuelle ting om den slam, der har lugtet.

1.: Det er vores alle sammens slam, der bliver spredt på markerne, fordi næringsstofferne på den måde bevares. At brænde slam er dyrt.

2.: Fredensborg Forsyning bestemmer suverænt, hvad der skal ske med slammet fra borgerne i Fredensborg Kommune. Borgerne ejer forsyningsselskabet, og borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) var i denne valgperiode formand de første to år - derefter har byrådsmedlemmet Flemming Rømer (DF) overtaget posten.

3.: Inden slammet spredes, sikrer Fredensborg Forsyning, at en række grænseværdier overholdes. Forskere ved Københavns Universitet, Landbohøjskolen, har i 2018 konkluderet, at der ikke sker negativ langtidspåvirkning af jorden, skrev Landbrugsavisen i 2018.

4.: Det store problem er derfor lugten, og det faktuelle forhold, at de konkrete marker ligger meget bynært i Nivå. Frederiksborg Amts Avis har de seneste dage skrevet, at det kan være en løsning at tilsætte kalk, men nogle eksperter mener, at effekten er tvivlsom.

5.: En mulighed er at lade være med at sprede slammet på bynære marker omkring Nivå. Fredensborg Forsyning kan stille yderligere restriktive krav til udspredning af kommunens slam, men det er ikke forbudt at sprede slam fra andre kommunernes rensningsanlæg på marker ved Nivå, hvis blot grænseværdierne overholdes.

6.: Det er jordejeren eller forpagteren, der afgør, hvor slambunkerne skal lægges, inden de spredes ud. Slam fra rensningsanlæg må godt ligge i såkaldte markstakke, men højest i 14 dage - en del af lovgivningen, der sikrer modtageren af slammet fleksibilitet.

7.: Ejeren af markerne kan desuden sige nej til at få spredt slam fra rensningsanlæg eller stille yderligere krav i en forpagtningsaftale. Her er der en mulighed for nogle af markerne omkring Malerisamlingen, der ejes af Den Hageske Stiftelse.

8.: Fredensborg Kommune kan kun gribe ind, hvis de nationale regler ikke overholdes. I år har landmanden fået et påbud om at overdække slammet, indtil det blev spredt ud, og det har landmanden nølet med, og derfor er der sket politianmeldelse af landmanden.

9.: En del af slammet fra Fredensborg Forsyning lægges i såkaldte mineraliseringsanlæg, som forsyningsselskabet har to af. Her ligger slammet i så mange år, at det bliver til en slags tørv, og derefter kan det spredes uden lugtgener. Problemet er, at den type anlæg kræver meget plads, og for et par år siden gav statslige myndigheder nej til etablering af et anlæg ved genbrugspladsen ved Vandtårnet i Kokkedal.

10.: Derfor arbejder Fredensborg Forsyning nu sammen med Hillerød og Helsingør om at etablere et pyrolyseanlæg, der kan bevare næringstofferne uden lugtgener ved udspredning. Et sådant anlæg er ved at blive testet af Odsherred Kommune.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?