16. november 2018
De lokale børn var ellevilde med det nye fodboldudstyr, som de fremover kan bruge, når de skal spille fodbold.Foto: Henrik Greiffenberg.
gallery icon

Se billedserie

De lokale børn var ellevilde med det nye fodboldudstyr, som de fremover kan bruge, når de skal spille fodbold.Foto: Henrik Greiffenberg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand uddelte udstyr på Zanzibar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formand uddelte udstyr på Zanzibar
Fredensborg - 22. oktober 2018 kl. 04:18
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lokale fodboldkendinge rejste til Zanzibar og donerede store mængder fodboldudstyr. Det fik smilene til at brede sig hos de lokale.

Der er få steder i verden, hvor fodboldsporten ikke har gjort indpas. I Danmark er der ikke langt mellem fodboldklubberne, og sådan er det også på den smukke ferieø, Zanzibar, ud for den tanzanianske østkyst, hvor fodboldbanerne blot ligger et stenkast fra hinanden. Men som med så meget sport er det sjovest, hvis udstyret er i orden, og derfor valgte formand i Karlebo IF Henrik Greiffenberg og fodboldspiller Poul Haldrup at indsamle fodboldudstyr forud for deres rejse dertil - med det formål at donere det dernede.

Ideen om at donere udstyret kom, da Henrik Greiffenberg forberedte sig på rejsen til Tanzania og blev opmærksom på, at landet kæmper med at fattigdom.

- Jeg vidste, at vi i Karlebo IF havde nogle fodboldsæt liggende, som vi ikke brugte mere og sagtens kunne undvære i en god sags tjeneste. Tankerne tog til og udviklede sig hurtigt, og en dag fik jeg muligheden for at dele dem med DBU's direktør, Claus Bretton Meyer, der er en del af mit private netværk. Ugen efter stod der en palle med børnefodbolde og en masse fodboldtøj hjemme i min garage, fortæller Henrik Greiffenberg.

I alt blev det til 50 nye børnefodbolde, fodboldtrøjer, overtrækstrøjer, fodboldpumper og dommerfløjter, der blev doneret onsdag den 18. oktober til to lokale fodboldklubber, der holder til en den lille strandby, Paje, på Zanzibar, hvor palmerne svajer i den varme tropevind, og hvor havvandet er varmt nok til, at man kan blive liggende, til huden begynder at rynke.

Smil i fattigdommen
Henrik Greiffenberg er en lokal fodboldildsjæl, der har boet i Fredensborg Kommune i over 45 år, spillet ungdomsfodbold og Danmarksserie-bold i Nivå, været træner i Karlebo IF siden 1997 og formand i klubben siden 2014. På Zanzibar, hvor han stadig befinder sig, oplever han en tydelig fattigdom, der har fået ham til at tænke over, hvor stor økonomisk ulighed der er i verden. Men samtidig har turen dertil også givet ham et indtryk af, at glæde sagtens kan overvinde hårde levevilkår.

- Når man først har været her på Zanzibar og oplevet, hvilken glæde fodboldene, fodboldtøjet og fodboldpumperne har givet børnene, så er det som et drug - man vil give mere, siger Henrik Greiffenberg.

Han oplever, at børnene er glade og smiler, selvom hverdagen kan være hård.

- At se børnenes smil, glæde og begejstring midt i deres utrolige fattigdom har virkelig været givende for min forståelse af, hvordan mennesker i vores verden kan leve i en så ekstrem fattigdom. Men jeg har også oplevet en fattigdom, som ikke er præget af det fattigdomsbillede, jeg ofte ser på tv, hvor det ofte omhandler hungersnød og andre voldsomme begivenheder. Her bliver jeg kun mødt at smilende mennesker, afslutter Henrik Greiffenberg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk