22. november 2019
En 46-årig mand gjorde mindst, men fik de voldsomste skader. Dommen er faldet efter et familieopgør på Mellemengen i Kokkeda.
En 46-årig mand gjorde mindst, men fik de voldsomste skader. Dommen er faldet efter et familieopgør på Mellemengen i Kokkeda.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familieopgør endte med fængselsdomme til alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familieopgør endte med fængselsdomme til alle
Fredensborg - 31. oktober 2019 kl. 19:34
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Motiverne til opgøret er ukendte, men dommen fra retten i Helsingør er klar. Der er fængselsstraf til alle de tre mandlige personer, der var involveret i først et slagsmål og siden et knivstikkeri på Mellemengen i Kokkedal.

arrow Læs også: To kom til skade i knivstikkeri: 46-årig er nu løsladt

Den første episode skete den 14. juni ved 23-tiden, hvor en 16-årig dreng blev slået fire-fem gange i ansigtet med en knytnæve. Han fik et blåt øje og mærker i ansigtet, men ingen tandskader. For det er en 23-årig mand blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel, da han tidligere er straffet for vold. På det seneste har han dog haft arbejde i byggebranchen til en gennemsnitlig månedsløn på 35.000 kroner. Den 23-årige nægtede episoden, men retten fandt tilstrækkelig dokumentation i drengens iturevne tøj og ødelagte telefon.

Fire dage senere skete en langt voldsommere episode det samme sted. Klokken var omkring 21.10, da den 23-årige mand blev opsøgt af den 16-årige dreng og det, der sandsynligvis er drengens far. Dombogen fortæller intet om motiv eller de familiemæssige relationer, men det har tidligere været fremme, at der var tale om et familieopgør. Altså umiddelbart ingen relation til de bandekonflikter, som imidlertid lurede under overfladet efter drabet på en ung mand i Rungsted i april måned.

Ud på parkeringspladserne på Mellemengen blev den 23-årige dreng jagtet rundt om en bil af den 16-årige, der havde trukket en 15 centimeter lang kniv. Den 46-årige far forsøgte at bremse den 23-årige og holde ham fast, så den 16-årige kunne komme til at stikke. Og det gjorde han, men han ramte kun den 23-årige overfladisk i den ene finger. En såkaldt afværgeskade. Derefter udviklede det sig til tumult på asfalten, hvor den 46-årige endte med at få opgørets voldsomste skader. Sår i ansigtet, der skulle sys. Brud i øjenhulen og en næse, der var delvist amputeret i stykket mellem knogle og brusk, fremgår det af dombogen. Den 46-åriges voldsomme skader betød, at han slap med 60 dages betinget fængsel, hvilket også skyldes, at den 46-årige førtidspensionist ikke er tidligere straffet. Den 16-årige dreng fik tre måneders fængsel, hvilket skyldes farligheden i at stikke med en kniv i et slagsmål og en tidligere overtrædelse af knivloven. En formildende omstændighed var drengens unge alder. Han skal nu under tilsyn af kriminalforsorgen, og der er i regi af Fredensborg Kommune lagt en plan for at hjælpe ham ud af kriminalitet og ind i en uddannelse.

grafik køb billede