11. december 2019
Det er svært at udregne den reelle normering, der kommer ud af de politiske bevillinger. En række forhold er nemlig variable - såsom sygdom, kursusaktiviteter, møder og dokumentation. Forældre i Humlebæk kommer her med et bud på en metode, der i øvrigt giver et foruroligende resultat. De understreger, at det er et oplæg til diskussion om en model, der giver større gennemsigtighed. Foto: Allan Nørregaard
Det er svært at udregne den reelle normering, der kommer ud af de politiske bevillinger. En række forhold er nemlig variable - såsom sygdom, kursusaktiviteter, møder og dokumentation. Forældre i Humlebæk kommer her med et bud på en metode, der i øvrigt giver et foruroligende resultat. De understreger, at det er et oplæg til diskussion om en model, der giver større gennemsigtighed. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er dette løsningen? Forældre laver »normerings-knuser«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er dette løsningen? Forældre laver »normerings-knuser«
Fredensborg - 09. november 2019 kl. 10:23
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forældre i Humlebæk har lavet en regnemodel, der hurtigt kan give den reelle normering ude på hver enkel institution. Med afsæt i en fordelingsnøgle, opfanget i institutionsmiljøet, giver det tallet en voksen til 11,8 børn i børnehaverne.

arrow Læs også: SF varsler et ønske om at åbne budget

Regnemodellen er lavet i frustration over at opleve en virkelig normering, der ligger meget langt fra såvel Danmarks Statistik og skåltalerne.

Den tager højde for alt det, som pædagoger også bruger tid på - ferie, sygdom, kursus og dokumentation. Forældrene har en baggrund inden for politisk betjening og uddannelse af offentlige ledere - det er altså ikke noget, de har læst sig til i en børnebog.

Er I klar?

Det bliver lidt kompliceret, og regnemodellen er en del af den analyse, som forældrene bad SF's Hanne Berg medbringe på rådhuset mandag i denne uge. Forældrene lægger ikke skjul på, at modellen kan forbedres og nuanceres, og de lægger den netop frem for at få en diskussion af, om den kan bruges.

Det smarte ved den er, at man let kan tage nøjagtige tal for hver enkelt institution og putte ind i regnearket. Udgangspunktet er et tal, som forældrene har fået oplyst. En fordelingsnøgle, der giver hvert dagtilbud 4,75 personaletimer per uge per indskrevet børnehavebarn.

Hvis der eksempelvis er 75 børn i en børnehave, giver det 356 personaletimer per uge (4,75 x 75). Ved at divideret med 37 timer kommer resultatet 9,6 fuldtidsmedarbejdere/årsværk.

Fordelt på de 75 børn giver det en normering på en fuldtidsmedarbejder til 7,8 barn. Allerede der er der gået noget tabt fra det tal, som Danmarks Statistik melder ud på 6,4 for 2018. Om der er 20 eller 75 børn - resultatet, normeringen er den samme.

Nu kommer det svære

Imidlertid skal der fraregnes en række ting. Forældrene henviser til en analyse, som Rambøll og Qvartz lavede for Digitaliseringssstyrelsen. Den regnes for mere konservativ end eksempelvis BUPL's analyser. Analysen viser, at personalet i gennemsnit kun bruger 65 procent af deres arbejdstid med børnene. Resten af tiden bruges på sygdom (5%), pauser (5%), kompetenceudvikling (3%), forældrekontakt og kommunikation (7%). Mødeaktivitet væk fra børnene tæller fem procent, og med flere andre små poster er tiden med børnene reduceret 35 procent.

Når seks ugers ferie regnes fra, er der 55 procent tilbage til børnene i forældrenes udregning.

Og nu tilbage til årsværket, der konkret i forældrenes eksempel fra Humlebæk ligger på 9,6 medarbejdere. Reelt set er det kun 55 procent, der går til børnene - altså 5,28 medarbejdere/årsværk. Når det tal fordeles på 75 børn, ender normeringen på 14,2.

Uha, det lyder højt! Men der er også lukkedage. De udgør cirka fem procent. Derudover kommer børnenes naturlige fravær som følge af sygdom og ferie, der yderligere udgør 10-15 procent af tiden. Dermed forbedres den udregnede normering til en normering på 11,8 børn per voksen i børnehaverne.

Let at indregne forskelle

Hvis man har en institution, hvor sygefraværet i eksempelvis 2017 lå på 10 procent og ikke fem procent, er det let at korrigere i modellen og få et nyt tal for den reelle normering, ligesom man også kan »putte« de ressourcer, som man eventuelt ekstraordinært tilfører i form af vikarer udefra, ud over de 4,75 timer per uge per børnehavebarn.

Jamen, vil nogle måske sige - hvad med de børn, der bliver hentet tidligt? De giver selvfølgelig en bedre normering, men der er også børn, der er længere tid end 37 timer i børnehave hver uge. Det aspekt er ikke indregnet.

Sagen i stikord

  • Er der forskel på den virkelighed, som politikerne får beskrevet - og den virkelighed, som forældre oplever i daginstitutionerne, når de afleverer og henter deres børn?

  • Det er udgangspunktet for Frederiksborg Amts Avis' artikelserie, der også er en undersøgelse af, om vigtig udveksling af viden går tabt mellem beslutningstagere og de erhvervsaktive borgere, der har brug for børnepasning.

  • En ting er de tal fra Danmarks Statistik, der har overrasket på rådhuset, som omtalt i gårsdagens avis. Et andet emne er dagens forslag til en regnemodel, der kan udregne den reelle normering for hver enkelt institution i kommunen. En gruppe forældre ser det som et meget solidt oplæg.

  • Punkt tre på listen i øget gennemsigtighed kunne være at finde en model, hvor politikerne kan kortlægge, om der er hold i de rygter, der pludselig kan florere i et bysamfund.

  • Er det korrekt, at der har været en hyppig udskiftning af de daglige ledere af institutionerne i Humlebæk igennem de seneste to år - en markant større personaleomsætning på ledelsesniveau end i de andre bysamfund?

  • Hvor mange ledere og pædagoger har været sygemeldt af stress de seneste to år, fordelt på hver enkelt institution i kommunen? Hvad er personaleomsætningen på de enkelte institutioner?

  • Sådanne informationer behøver ikke være offentlige, men kan indgå i den politiske ledelse af området.Den viden har byrådspolitikerne ikke i dag.

  • Stavnsbåndet er ophævet, og der kan være mange grunde til såvel stress og jobskifte, men set over tid kan sådanne tal vise en tendens og en udvikling, der kræver politisk stillingtagen.