20. juni 2021
Efter besøget kan man gå ad stier ned til fuglereservatet omkring teglværkets udskibningsmole ved Øresund.
Efter besøget kan man gå ad stier ned til fuglereservatet omkring teglværkets udskibningsmole ved Øresund.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En pinse på teglværksmuseet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En pinse på teglværksmuseet
Fredensborg - 18. maj 2021 kl. 16:54

Ringovnsmuseet i Nivå slår porten op til pinse. Museets centrum er den store Ringovn, hvor generationer af teglværksarbejdere har brændt millioner af mursten, tagsten og drænrør siden starten i 1870.

I ringovnsbygningen kan man gå på opdagelse i det ringformede brændkammer og klatre op på brænderloftet med dets fantastiske netværk af træ, der dels bærer taget og dels udgør tørrehylder til de nystrøgne mursten. Ved siden af ringovnen er den gamle smedie åben, og smedene har gang i essen. Tørrelader og en redskabssamling fuldender billedet, fortæller teglværksmuseet i en pressemeddelelse.

Teglværksdriften i Nivå går tilbage til 1701, hvor Frederik IV´s Dronning Louise lod opføre et teglværk ved Niveåen. Der lå værket bekvemt for gode lerforekomster og for udskibningen til dronningens byggerier i hovedstaden. Dronningen solgte værket i 1766 og det blev herefter drevet af forskellige ejere indtil Nivaagaard og værket blev købt af storkøbmanden Alfred Hage. Sammen med sønnen Johannes Hage stod han for udviklingen fra et lille provinsteglværk til et af landets bedste værker. Det var også ham der fik opført den ringovnsbygning, som nu er centrum i museet. Denne cirkulære ringovn er bevaret som den eneste af sin slags i Danmark. Der findes kun få andre i resten af Vesteuropa.

I pinsen er der åbent søndag den 23. og mandag den 24. maj. Åbningstid er fra klokken 13.00 til 17.00 med rundvisning klokken 13.15 og 15.15. Entre 40 kroner, unge under 15 år gratis. Husk vaccination eller negativ coronatest.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?