20. oktober 2021
Det kommende Format-projekt får fuld opbakning fra et enigt erhvervsråd i Fredensborg. Illustration Athena Partners
Det kommende Format-projekt får fuld opbakning fra et enigt erhvervsråd i Fredensborg. Illustration Athena Partners
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter stribe af protester: Nu støtter de alle et kommende storcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter stribe af protester: Nu støtter de alle et kommende storcenter

Hvor støtten til det kommende storcenter i Kokkedal tidligere har vaklet i Nivå og Humlebæk, er det nu et enigt Fredensborg Erhvervsråd, der bakker op.

Fredensborg - 18. september 2021 kl. 05:56
Af Peter Mailand

Planerne om det kommende storcenter i Kokkedal har tidligere mødt modstand fra handelsstandsforeningerne i Nivå og Humlebæk, men nu er det et enigt Erhvervsråd der bakker op om Format-projektet.

arrow Læs også: DEBAT: Ordentlighed efterlyses i sagen om butikscentret

Det sker efter erhvervsrådet i onsdags blev præsenteret for de kommende planer, og det er et enigt erhvervsråd, der bakker op om de forelagte planer og butiksstørrelser i Format-projektet på Cirkelhusgrunden.

Nu er projektet reduceret til otte af de omdiskuterede mellemstore lejemål i stedet for 10. Det fortæller formand, John Hemming.

- Vi havde en god drøftelse af planerne på grunden og hvilken størrelse butikker, som planerne muliggør. På den baggrund bakker erhvervsrådet op om projektet og ser frem til, at vi med de nye butikker kan reducere det store handelsunderskud, som i dag præger kommunen, siger han i en pressemeddelelse.

Sammensat erhvervsråd

Fredensborg Erhvervsråd er sammensat af tre politikere og kommunens erhvervs- og detailhandelsforeninger, blandt andre Henrik Sidney fra Nivå Centerforening Nivå Centerforening og Humlebæk Centerforening og og Jan Martin Hansen, fra Humlebæk Centers centerforening, der som nævnt tidligere har været kritiske overfor projektet.

Derudover består erhvervsrådet af de tre politikere er borgmesteren og formændene for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen glæder sig over, at der nu er fuld klarhed over det lokale erhvervslivs opbakning til projektet.

- Format-projektet indeholder et fantastisk løft af hele området ved Cirkelhuset og dermed også Kokkedal. Jeg glæder mig ved udsigten til mange nye lokale arbejdspladser og at kommunens borgere nu får langt lettere ved at handle tæt på deres bopæl, siger han.

Har mødt modstand

Planerne om det kommende storcenter har som nævnt mødt modstand fra flere lokale erhvervsdrivende, der frygter at blive udkonkurreret, hvis butiksstørrelserne kommer for langt ned.

Men nu er der altså fuld opbakning.

"Et enigt Erhvervsråd konstaterer, at en stor del af borgernes handel af udvalgsvarer i dag sker uden for kommunen - nemlig 74 %. Det svarer til et handelsunderskud på omkring 700 mio. kr. årligt. Vi ser derfor med tilfredshed på, at der med kommuneplantillægget skabes grundlag for at denne ubalance nedbringes og borgerne i højere grad får mulighed for at handle mere lokalt," lyder det fra erhvervsrådet i en udtalelse.

Butiksstørrelser

Der har især været modstand mod butiksstørrelser på under 1000 m2, som flere frygter vil medføre stigende konkurrence fra andre detailbutikker, der rykker ind.

Men på mødet i onsdags var der altså opbakning til kommende storcenter som kan flytte handlen fra byer som Lyngby, Hillerød og Helsingør.

Nu anbefaler Erhvervsrådet, at der etableres fire butikker på minimum 500 m2 og fire butikker på minimum 750 m2.

Til det siger formand for Plan-, miljø og klimaudvalget, Lars Simonsen (R) ,

- Man fik en grundig redegørelse af, hvad det er for en type butikker der kommer i det nye center. Og her fandt man ud, at det ikke er en type butikker, som man har i forvejen og som man godt kan anbefale, siger han.

- Det er eksempelvis køkkenbutikker der gerne vil have en størrelse på 7-900 m2, siger han.

- Det er butiksstørrelser som man allerede har planlagt rundt omkring i de omkringliggende større byer som eksempelvis Lyngby, siger han og tilføjer:

- Her er det vigtigt at understrege, at hvis de butikker ikke kommer til at ligge i Kokkedal, så kommer de til at ligge andre steder, siger Lars Simonsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?