25. oktober 2021
180 medlemmer deltog i årsmødet, og de kan glæde sig til gratis aktiviteter indtil engang næste sommer, fordi der er højvande i pengekassen.
gallery icon

Se billedserie

180 medlemmer deltog i årsmødet, og de kan glæde sig til gratis aktiviteter indtil engang næste sommer, fordi der er højvande i pengekassen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter årsmøde: Sådan kom Ældre Sagen igennem to svære år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter årsmøde: Sådan kom Ældre Sagen igennem to svære år
Opdateret 17. september 2021 kl. 07:03
Fredensborg - 16. september 2021 kl. 20:26

To gange har lokalbestyrelsen været nød til at aflyse de ordinære årsmøder pga. corona situationen, så det var en meget tilfreds formand, Erling Vraa, der forleden kunne byde velkommen til cirka 180 medlemmer af Ældre Sagen i Fredensborg Kommune.

De var mødt op i rådhusets kantine. På bestyrelsens foranledning blev formanden for Ældre Sagen i Ballerup, Henning Broman, valgt til dirigent.

Erling Vraa aflagde herefter årsberetningen for de seneste to års virke. Han kunne fortælle, at lokalafdelingen, som blev oprettet i 1988, nu omfatter 7.765 medlemmer og hele 376 frivillige.

Han orienterede derefter omkring de mange aktiviteter, det trods de mange restriktioner, var blevet afholdt, samt om de støttekroner afdelingen havde modtaget fra Christiansborg. Han havde endvidere selv skaffet 42.000 kroner til en rickshaw til Egelunden, 75.000 kroner til en speciel gyngestol til Benediktehjemmet samt 70.000 kroner til et sanserum samme sted, fortæller Ældre Sagen i en pressemeddelelse.

Foreningens kasserer, Henrik Nielsen, gennemgik regnskabet, som ligeledes bærer præg af corona aflysningerne. Kassebeholdningen er derfor i øjeblikket højere end normalt, hvorfor bestyrelsen har besluttet at gøre aktiviteterne gratis indtil næste sommer, med nogle få undtagelser.

Endelig blev den nuværende bestyrelse inkl. suppleanter genvalgt, så den kan arbejde videre indtil det ordinære årsmøde i marts 2022. Dog inviterede formanden forsamlingen til at stille op som suppleanter. Der blev valgt to nye suppleanter, Ulla Arnold fra Nivå og byrådsmedlem Louise Mehnke (S) fra Kokkedal.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?