18. oktober 2021
Mie Korp Sloth sætter en stor ære i at spille i Slotskirken og de andre kirker, hun er ansat til at spille i. Bag hende ses den plads, dronning Margrethe ofte befinder sig i til gudstjeneste om søndagen, som kaldes »logen«.
gallery icon

Se billedserie

Mie Korp Sloth sætter en stor ære i at spille i Slotskirken og de andre kirker, hun er ansat til at spille i. Bag hende ses den plads, dronning Margrethe ofte befinder sig i til gudstjeneste om søndagen, som kaldes »logen«.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dronningens kirke har fået ny organist: Spiller med stor erfaring og kan noget, kun få i Europa kan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Dronningens kirke har fået ny organist: Spiller med stor erfaring og kan noget, kun få i Europa kan

Mie Korp Sloth har siden efteråret 2020 været organist i Fredensborgkirkerne, der foruden Asminderød og Grønholt Kirke tæller Fredensborg Slotskirke. Hun kender rutinerne ud og ind, men særligt på et punkt adskiller hendes nuværende arbejde sig fra tidligere.

Fredensborg - 19. september 2021 kl. 06:16
Af Thomas Kellermann

Nok har hun har sin faste, ugentlige fridag om mandagen. Men resten af ugen kan til gengæld nemt være pakket med masser af øvelse, koncerter og gudstjenester i forbindelse med kirkelige begivenheder.

arrow Læs også: Slotskirken gik fra at være strengt lukket til åben for offentligheden

Og det er først og fremmest det, Mie Korp Sloth, der siden efteråret 2020 har været organist i Fredensborgkirkerne, elsker ved sit arbejde: Alsidigheden.

- Jeg er meget glad for variationen. Man får lov at formidle god musik til mennesker, der er forskellige steder i livet i forbindelse med både sorg og glæde, og det holder jeg af at være en del af, siger Mie Korp Sloth fra Fredensborg Slotskirke, som hun med glæde viser frem.

Før har hun været aktiv i en række kor og også arbejdet som organist i andre kirker, senest både som korleder og organist i Hillerød Kirke. Derfor kender hun arbejdet ud og ind. Men der er alligevel noget i det nye arbejde, der er anderledes:

- Man er selvfølgelig ærbødig i forhold til Kongehusets brug af kirken. Det er en stor ære at spille her og ikke mindst i det her rum, siger hun.

Fredensborg Slotskirke bruges nemlig af Kongehuset, for eksempel ved Prins Christians konfirmation i efteråret eller Prinsesse Isabellas dåb i 2007.

Og så er den også åben for gudstjeneste om søndagen. Her er alle velkomne, og ifølge Mie Korp Sloth overrasker det da også ofte nogle af de fremmødte, når også dronning Margrethe er mødt op, som hun ofte gør:

- Man kan godt sige, at hun lukker folket ind i kirken, og hun går også med op til alteret efter gudstjenesten, når hun er her. Men nogle gange er det først efter gudstjenesten, jeg finder ud af, hun har været her, siger Mie Korp Sloth og griner.

Lille, men mægtigt

Det skyldes, at Mie Korp Sloth sidder ovenpå og kigger ind mod orglet, mens gudstjenesten er i gang. Og det lille spejl ved siden af nodehæftet hjælper Mie Korp Sloth til at kommunikere med præsten om, hvornår hun skal gå i gang med at spille på orglet, der er bygget af orgelbyggeriet »Marcussen & Reuter« og med 18 stemmer fra 1846.

Det er ikke verdens største orgel, forklarer hun - men det er »fyldt med skøn lyd i et vidunderligt rum«, hvilket også med det samme giver sig til kende, da hun giver en smagsprøve på et stykke »Mendelsohn«, der lyder prægtigt. Der er dog den forskel, at idet Mie Korp Sloth er færdig med at spille, lyder det ganske underligt, at der ikke fluks er en præst, der går i gang med at tale.

Men så er det godt, at Mie Korp Sloth kan fortsætte med spændende forklaringer om sit virke og kirken. Eller for eksempel, at orglet har et »søsterorgel«, der står på Kronborg i Helsingør.

Hun er en af de få, ikke bare i Danmark, men i Europa, der kan spille på et såkaldt »portativ«-instrument. Og selvom det ikke alene er dét, der har gjort hende kvalificeret til jobbet, men snarere hendes generelle kor- og organisterfaring, er det rart at have mulighed for at spille på instrumentet, siger hun.

- I koncertsammenhænge er det godt at kunne variere det lidt. Der er jo både gudstjenester, koncerter og nogle gange sangcaféer, så det er fint at have lidt afveksling.

Med et glimt i øjet kalder hun sig for en »uddøende race«, da hun af Asminderød Sogn er ansat som tjenestemand. Uddøende er til gengæld ikke behovet for hende, og til højtider med mange gudstjenester, for eksempel omkring konfirmationstiden, kan hun ligge vandret af travlhed, forklarer Mie Korp Sloth. Hun skal nemlig spille i tre kirker til gudstjenester og alverdens arrangementer - og så var der jo også det med den konstante vedligeholdelse. Det er der denne septemberdag heller ikke for travlt til, hun kan nå inden hendes næste aktivitet.

- Jeg tror lige, jeg skal øve lidt. Det kan jeg jo lige så godt, nu jeg er her, siger Mie Korp Sloth.

Rejser du til udlandet i år?