1. august 2021
Jamie Stevenson er ansat som Nivå Skoles nye skoleleder fra 1. august. Jamie er allerede et kendt ansigt på skolen, hvor han blev ansat som souschef i 2020.
Jamie Stevenson er ansat som Nivå Skoles nye skoleleder fra 1. august. Jamie er allerede et kendt ansigt på skolen, hvor han blev ansat som souschef i 2020.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dobbelt verdensmester bliver skolens nye leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dobbelt verdensmester bliver skolens nye leder
Opdateret 22. juni 2021 kl. 10:50
Fredensborg - 22. juni 2021 kl. 10:47
Af Steffen Slot

Det er en spændende karriere, som den nye skoleleder på Nivå Skole har med i bagagen. Jamie Stevenson er 46 år gammel og er opvokset i Skotland og læreruddannet i England. I Danmark har han suppleret sin læreruddannelse med linjefag i fransk og senest gennemført en lederuddannelse.

Han har også arbejdet i Sverige både som lærer og ungdomskonsulent på idrætsområdet, samtidig med han dyrkede orienteringsløb på eliteplan. Jamie er dobbelt verdensmester i orienteringsløb, fortæller Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.

Jamie har solid erfaring fra folkeskolen og SFO både som medarbejder og som afdelingsleder på Grønnevang Skole i Hillerød, og fra 2020 som souschef på Nivå Skole. Han afløser Thomas Holberg Wied, der har været skoleleder fra 2017 og indtil i foråret.

Som skoleleder for Nivå Skole kommer Jamie til at stå i spidsen for en række større spændende forandrings - og udviklingsprocesser i de kommende år frem mod indflytning og ibrugtagning af Generationernes Hus i Nivå Bymidte. Processer der skal udvikles og gennemføres først og fremmest i tæt samarbejde med medarbejdere, lederteamet og bestyrelsen på Nivå Skole samt administrationen og ledelsen på rådhuset.

- Vi har en fantastisk mulighed i Nivå med Generationernes Hus, og det er en sjælden chance at være med til at skabe fremtidens pædagogik i en helt ny skolebygning for kommende generationer. Vi skal hele tiden have fokus på elevernes trivsel og læring på vej til at slå dørene op til den nye skole, for først og fremmest handler god skole om mennesker og relationer, udtaler Jamie Stevenson.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?