21. juni 2021
Når Smittesopsporingen kontakter 10 nære kontakter til en smittet, er det kun en kontakt i 1. led, der tester positivt, lyder et tal. Hvis 2. kontaktled skal inddrages, vil over 90 mennesker få indskrænket deres adfærd uden grund. Og hvad så, spørger Kaare Nørgaard, for det er nu engang Corona-virussens natur, at den hurtigt kan nå så langt ud. Og danskerne er meget villige til at hjælpe med at stoppe smitten lige akkurat der, hvor risikoen er -  hele samfundet kan jo ikke være lukket ned i al evighed. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Når Smittesopsporingen kontakter 10 nære kontakter til en smittet, er det kun en kontakt i 1. led, der tester positivt, lyder et tal. Hvis 2. kontaktled skal inddrages, vil over 90 mennesker få indskrænket deres adfærd uden grund. Og hvad så, spørger Kaare Nørgaard, for det er nu engang Corona-virussens natur, at den hurtigt kan nå så langt ud. Og danskerne er meget villige til at hjælpe med at stoppe smitten lige akkurat der, hvor risikoen er - hele samfundet kan jo ikke være lukket ned i al evighed. Arkivfoto
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor tøver de med at lukke virussens snedige smutvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor tøver de med at lukke virussens snedige smutvej

Træk nu tal på, hvornår Smitteopsporingen får fat på de nære kontakter. Resultatet vil sige 4. eller 5. dag efter smitterisiko, og det er for sent, fordi det efterlader en-to dage, hvor de kan være raske smittebærere, vurderer it-iværksætteren Kaare Nørgaard som svar på, at myndighederne afviser hans forslag om at lave øjeblikkelig smitteopsporing i 2. kontaktled.

Opdateret 23. januar 2021 kl. 07:13
Fredensborg - 23. januar 2021 kl. 05:48
Af Steffen Slot

Samfundet er stort set lukket ned. De fleste butikker er lukkede, skolerne er lukkede, og busser og tog kører halvtomme rundt.
Smittetallene falder, men ikke voldsomt de seneste dage - der sker stadig smitte, og det må være de nære kontakter, der smitter, påpeger Kaare Nørgaard, der helt stilfærdigt konstaterer, at Smitteopsporingen fanger de nære kontakter for sent.

arrow Læs også: Her er den besked, de fleste gerne vil have: "Du kan muligvis smitte andre folk, selvom..."

Spørg nu efter tallene, lyder Kaare Nørgaards opfordring til politikerne. Han er overbevist om, at de vil vise, at Smitteopsporingen i omkring 80 procent af alle tilfælde først får kontakt til de nære kontakter fire eller fem dage efter, at de måske er blevet smittede.

Og så er det ren matematik. Virussen har et hul på et par dage at slippe igennem. Der er risiko for, at de nære kontakter begynder at smitte allerede efter to dage.

Denne artikel er en opfølgning på artiklen "Virussen har en smutvej til at smitte: Alle overser den undtagen Kaare".

- Det er fantastisk, at vi har så stor testkapacitet, og det er meget flot. Men vi kan have verdens største kapacitet - det kan ikke løse det problem, at smitten når at sprede sig videre.

- Jeg oplever, at der er en stor interesse ude hos danskerne for at begrænse epidemien der, hvor epidemien er, og det er i øjeblikket mellem de nære kontakter og deres kontakter, siger Kaare Nørgaard

Nu skal I høre, hvad to mennesker og en myndighed fortæller...

I denne artikel vil I møde folketingspolitikeren Kristian Hegaard (R), der bor i Humlebæk i en kommune, der har et af landets højeste smittetryk i øjeblikket.

I vil også møde en ekspert i infektionssygdomme, og I vil kunne læse svaret fra Sundhedsstyrelsen, men det kommer altså til sidst i artiklen, fordi det er noget tørt at læse....

Og I vil igen møde Kaare Nørgaard, it-iværksætteren, der stadig ikke forstår, hvorfor myndighederne fravælger en stor chance. Lige nu har de kapacitet til at sætte ind med smitteopsporing og inddæmning lige akkurat der, hvor man matematisk og logisk kan påvise, at Covid-19 kan smitte.

Det er sidste hul, man efterhånden behøver at lukke i det, der ellers er et professionelt, finmasket net, som Kaare Nørgaard siger.

Hvem vil I møde først....? Lad os tage eksperten i infektionssygdomme, men først genopfrisker vi lige, hvad Kaare Nørgaards centrale budskab er. Det fremgår af denne illustration.

Skitsen her viser problemet - og løsningen. Kig på den øverste linje. Personen, lad os kalde hende Connie, er smittet, bliver testet og får et opkald. Hun opgiver sine nære kontakter - det er næste linje, en af dem er Flemming. Hvis han er smittet af Connie, får han sandsynligvis opkaldet for sent til at undgå, at han smitter andre - han har allerede været rask smittebærer i et par dage. Men hvis Flemmings nære kontakter (level 2) med det samme får besked om, at de skal gå i isolation - så er smittekæden bremset - og det handler om få timer, inden andet kontaktled også bliver raske smittebærere. Det er Kaare Nørgaards helt centrale budskab.

Og så til Christian Wejse fra Aarhus Universitet, hvor han er ekspert i infektionssygdomme og folkesundhed. Han mener, at it-iværksætteren Kaare Nørgaard har en rigtig god pointe, men hullet i smitteopsporingen kan i praksis vise sig at være så lille, at de afledte effekter i form af flere mennesker i isolation er for store.

Deri er den afgørende udfordring. Synspunktet lyder sådan her:

Hullets størrelse er afgørende

Smitteopsporing i 2. kontaktled bevæger sig ud af et spor, hvor mange mennesker pludselig kan blive sat i karantæne - uden at myndighederne har data for, at effekten vil være særlig stor. Derfor tøver myndighederne, vurderer Christian Wejse,

Der er et hul i smitteopsporingen, klart - men det kan både være stort og lille.

- Jeg har talt med Kaare Nørgaard og kender hans tilgang og software, og han har helt sikkert en relevant pointe, og jeg synes, at jeres artikler på forståelig vis beskriver problemstillingen.

- Det væsentlige er, om hullet er stort eller lille, og der er jeg nok ikke helt enig med Kaare, men jeg er enig i, at der er et hul, og at tidsfaktoren er afgørende, forklarer Christian Wejse.

Derfor tøver de

Han kommer med en enkelt korrektion. Man smitter mest lige omkring det tidspunkt, hvor man får symptomer og primært i døgnet inden, i mindre grad to dage før man får symptomer. Det er gennemsnitstal, fordi nogle har en lang inkubationstid - andre kortere.

- Når der er tilbageholdenhed med at gå ud i næste led, tror jeg, at det er fordi, at der hidtil kun har været en ud af 10 testede af de nære kontakter, der tester positivt, skriver han i et mailsvar og forklarer, at hvis 2. kontaktled skal isoleres, vil mange skulle isolere sig unødigt.

I de fleste tilfælde vil der dog kun gå få dage, indtil 1. kontaktled er testet negativ.

Spørgsmålet er, hvornår danskerne bringer smitten videre? Når de har symptomer? Går de stadig ud blandt mennesker? Eller er det i dagene op til at de får symptomer, hvor de i tiltagende grad er raske smittebærere? Størrelsen af smittespredningen i de en-to dage er afgørende for, om Kaare Nørgaards har en afgørende pointe - eller bare en fin, ikke så vigtig pointe.

Christian Wejse påpeger samtidig, at artiklernes fiktive eksempel om Connie og Flemming (se den tilknyttede artikel) forudsætter en høj smitsomhed meget tidligt i forløbet.

- Det kan forekomme, men det er ikke det samme som at det sker i flertallet af smittekæder. Ikke desto mindre synes jeg, at det har noget for sig med kontakter til 2.led, det har jeg også givet udtryk for i flere medier, men det er noget Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed afgør. Det kræver at retningslinjerne ændres. Derfor er det ikke noget, der lige sker, men det er jo fint med artikler om problemstillingen, vurderer Christian Wejse.

Og ja, politikeren tøver...

Næste person i talerækken er Kristian Hegaard (R), 30-årigt folketingsmedlem fra Radikale Venstre, bosiddende i en af landets mest smitteplagede kommuner, Fredensborg Kommune.

Øget smittesopsporing i 2. kontaktled? Hvad tænker han?

Folketingsmedlemmet Kristian Hegaard (R), der bor i en af landets i øjeblikket mest smitteplagede kommuner, er forsigtig med at blande sig i sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Han vurderer, at smitteopsporing i 2. kontaktled vil påvirke mange mennesker uden grund. Foto: Allan Nørregaard

Kristian Hegaard tøver. Måske som forsøg, myndighederne må afgøre det, siger han. Synspunktet kommer her:

Smitten eksploderede

Lige pludselig, ud af det blå, blev Fredensborg Kommune et af de steder i landet, hvor smittetrykket var højest. Indtil da var det lykkedes at holde smitten ude af plejecentrene, men ikke mere - fire plejecentre og et rehabliteringsafsnit blev ramt, og selvom smitten igen ser ud til at falde, var kommunen fredag stadig den kommune i landet, der havde det 3. højeste smittetryk.

I den samme periode, hvor smitten faldt i store dele af Danmark, blev der taget beslutning om at øge smitteopsporingen med yderligere 700 medarbejdere på landsplan. Hvad skal de bruge tiden på?

Hvad mener folketingsmedlemmet Kristian Hegaard (R), der er med til at forhandle med regeringen om de redskaber, der skal i brug til at inddæmme smitten?

- Der er rigtig mange, der har gode ideer til, hvordan vi skal gribe Corona-bekæmpelsen an. I den ideelle verden er jeg sikker på, at det vil være en god ide også at gå ud i 2. kontaktled, men som politiker er jeg nødt til også at have tillid til, at sundhedsmyndighederne vurderer, hvad der er de bedste, fagligt funderede tiltag lige nu, siger Kristian Hegaard, der umiddelbart er usikker på den reelle effekt af it-iværksætteren Kaare Nørgaards forslag.

En svær afvejning

Hvis Smitteopsporingen inddrager 2. kontaktled, skal man også være opmærksomme på de negative effekter af, at flere mennesker - uden grund - isolerer sig, påpeger Kristian Hegaard, ligesom han også vurderer, at mange borgere allerede nu er opmærksomme på at varsle deres kontakter, hvis de har været tæt på en Corona-smittet.

- I artiklens fiktive eksempel går alt jo også galt. 2. kontaktled bragte smitten på et plejecenter, men jeg kender mange, der ikke besøger et plejecenter, før de har en ny, negativ Coronatest. Hvis håndværkeren i jeres eksempel ikke var blevet smittet, men alligevel blev isoleret, ville der være mange dage, hvor håndværkeren ikke kunne komme på arbejde, siger Kristian Hegaard.

- Derfor må jeg som politiker have tillid til, at sundhedsmyndighederne kommer med de rigtige anbefalinger. Det er ikke for at underkende Kaare Nørgaards på mange måder logiske forslag, men man siger jo også, sådan i spøg, at når den næste ledige stilling som chef i sundhedsmyndighederne bliver slået op, kommer der to millioner ansøgere, fordi så mange danskere er blevet Corona-eksperter.

- Men du er jo også en politiker, der normalt ikke viger tilbage for at komme med politiske forslag til embedsværket. I øjeblikket er der ledig kapacitet i Smitteopsporingen. Du kan jo godt som politiker signalere, at den ledige kapacitet skal bruges til at gå i 2. kontaktled for at få data på, om det er en god ide?

- Ja, jeg kunne godt se forslaget som noget, der blev lavet som forsøgsordning. Prøv det af, inden myndighederne vurderer, om det skal indføres som almindelig praksis i smitteopsporingen, siger Kristian Hegaard.

Fakta
  • De seneste dages artikler om Covid-19 handler om, hvorvidt Danmark i øjeblikket står i en enestående chance for at inddæmme smitten ved at lade smitteopsporingen gå øjeblikkeligt ud i 2. kontaktled.
  • Det mener it-iværksætteren Kaare Nørgaard, der påpeger, at der rent logisk og matematisk er et hul i Smitteopsporingens net, når Smitteopsporingens i de fleste tilfælde først får kontakt til nære kontakter på 4. eller 5. dagen efter at de har været udsat for smitte. Det efterlader et smittehul på 1-2 dage for den drilske Covid-19.
  • Læg dertil at Smitteopsporingen i øjeblikket har overkapacitet, fordi en massiv nedlukning har reduceret smittetallet, men den nuværende nedlukning kan jo ikke fortsætte i det uendelige.
  • Sundhedsstyrelsen har den holdning, at den nuværende smitteopsporing er tilstrækkelig flankeret af en massiv testkapacitet.
  • En ekspert påpeger i en af dagens artikler, at det afgørende for om Kaare Nørgaard har ret er, om smittehullet er stort eller lille. At det eksisterer bestrides ikke.
  • I dagens artikel har Sjællandske Medier indhentet kommentarer til gårsdagens artikler, hvor Kaare Nørgaard fik plads til at forklare, hvorfor smitteopsporing i 2. kontaktled er en god ide. Den første artikel kan læses i de tilknyttede artikel.
  • Kaare Nørgaard er selvstændig it-iværksætter med virksomheden Oceanprocess og har i mange år arbejdet med it-systemer til sundhedssektoren. Den software, som han taler om i artiklerne, er udviklet i samarbejde med NNIT, Danmarks tredje største it-virksomhed. Smitteopsporing i 2. kontaktled kan godt implementeres uden brug af nyt software.
  • Softwaren er klar til at blive brugt, og da systemet har potentiale til at blive brugt på verdensplan, er NNIT og Kaare Nørgaard klar til at tilbyde systemet på yderst favorable vilkår - det bliver intet nyt it-eventyr, der kommer til at koste myndighederne mange, mange millioner kroner.

Og så kommer turen til Sundhedsstyrelsen... Læserne må selv vurdere, om der kommer svar på journalistens spørgsmål.

Hæng venligst på, lix-tallet tager lige et spring op.

Fire spørgsmål til Sundhedsstyrelsen

Fredag morgen oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed, at det var Sundhedsstyrelsen, der skulle kommentere på artiklerne om smitteopsporing i 2. kontaktled.

Sundhedsstyrelsen skrev kort efter, at det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der skulle kommentere, og sådan kørte spørgsmålene i ring i et par timer.

Frederiksborg Amts Avis varslede disse spørgsmål:

1.: Er I opmærksomme på den problemstilling, som er belyst i artiklerne?

2.: Er det jeres vurdering, at det er et »stort smuthul« for virussen - eller er det marginalt, hvad der slipper igennem ad det hul?

3.: Og hvad bygger I jeres vurdering på, af sundhedsfaglige data?

4. Kan man forestille sig, at I udnytter den nuværende relativ store kapacitet i smitteopsporingen til at lave smitteopsporing i 2. kontaktled som et forsøg?

Og her kommer svaret

Det skriftlige svar fra Sundhedsstyrelsen lød:

»Sundhedsstyrelsen er også tidligere blevet kontaktet af Kaare Nørgaard om det omtalte software. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse svaret, at kontaktopsporing i en dansk kontekst ikke omfatter de nære kontakters kontakter.«

»På grund af den store testkapacitet har vi i Danmark i stedet en unik mulighed for at kombinere selvisolation og test i kontaktopsporingsprogrammet, hvilket langt fra er tilfældet i andre lande. Programmet er baseret på at sikre mest mulig inddæmning af smitte samt muligheden for en høj grad af efterlevelse for den enkelte, hvor hverdagen kan fastholdes så vidt muligt.«

»Sundhedsstyrelsen vurderer løbende, hvorvidt programmet bør justeres, og rådgives desuden regelmæssigt vedr. kontaktopsporing af en faglig ekspertgruppe med deltagelse af specialister i infektionsmedicin, almen medicin, anæstesiologi, pædiatri, klinisk mikrobiologi, samfundsmedicin og infektionsepidemiologi samt repræsentanter fra sygehusledelse, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed«.

Iværksætter: Danskerne er klar til at hjælpe

Er I stadig med?

Tak.

Nu får Kaare Nørgaard afslutningsvis ordet. Han anerkender endnu engang, at der ikke er noget datagrundlag for, at han har ret, fordi den data ikke er indsamlet.

Alligevel mener han, trods en vis ærbødighed, ikke, at han tager fejl, fordi lande som Vietnam og Australien har haft så enorm succes med smitteopsporing i 2. kontaktled. Han siger:

- Jeg tror ikke, at man skal være så bange for at gå i 2. kontaktled, fordi danskerne vil gerne hjælpe til med at få epidemien under kontrol. Og ja, det er mange mennesker at kontakte, men det er jo kun så mange mennesker, fordi Covid-19 er som den er.

- Covid-19 kan nu engang kan smitte to dage før symptomer, og derfor går smitterisikoen så langt ud. At få en epidemi, der er ude af kontrol, er jo langt værre end at gå i 2. kontaktled nu.

Kaare Nørgaard tilføjer, at 2. kontaktled først og fremmest skal have en advarsel om, at de er i risiko for at bære rundt på smitten. Den advarsel får de ikke i dag af Smitteopsporingen.

- Det system, som jeg har lavet, sørger for automatisk at give den besked og den vejledning, og systemet sørger også for hurtigt at afblæse risikoen, når den nære kontakt i første led er testet negativ. Derfor vil 2. kontaktled typisk kun være påvirket af advarslen i cirka tre dage, og det vil ikke være særlig ressourcekrævende for Smitteopsporingen at gå i 2. kontaktled uddyber Kaare Nørgaard.

I virkeligheden er danskernes velvilje til at inddæmme smitten meget stor, især når det handler om at undgå smitte hos de mennesker, som de kender. Derfor skal myndighederne ikke være så nervøse for at gå hurtigt i 2. kontaktled, især ikke, når der er logisk argumentation for, at smitteopsporingen ellers halter bagefter, mener Kaare Nørgaard. Foto: Allan Nørregaard

Selvom han arbejder i Smitteopsporingen, udtaler han sig ikke på vegne af Smitteopsporingen, men som indehaver af it-virksomheden Ocean Process og nær samarbejdspartner med NNIT, Danmarks 3. største it-selskab og oprindeligt skabt af Novo Nordisk.

Kaare Nørgaard har i mange år leveret og tilbudt it-løsninger til sundhedsmyndigheder, og han stod blandt andet bag udviklingen af virk.dk i 00'erne, men han er ikke en person, som man har hørt meget til i medierne. De systemer, han har solgt igennem årene, virker, er konkurrencedygtige i pris og har ikke udviklet sig til store it-skandaler.

Hov, I får lige den sidste kommentar i denne runde:

Fredag formiddag bad Frederiksborg Amts Avis om, at Finn Kamper-Jørgensen ville læse Kaare Nørgaards forslag igennem og kommentere på det.

Han er nu pensioneret, men i mange år var han leder af Statens Institut for Folkesundhed. Fredag havde han nogle censor-opgaver for et af landets universiteter. Derfor vendte han først fredag aften ved 20.30-tiden tilbage med denne kommentar:

- Vi har set en ekstraordinær offentlig og privat vilje til forskning og forsøgsvirksomhed for at udvikle et af de vigtige redskaber til at få kontrol med covid: Vaccineudvikling.

- Men smitteopsporing i den nuværende situation er mindst lige så vigtig. Kommunernes landsforening har netop afslutte sin 3-dages virtuelle sundhedskonference. Her hørte vi fra Sundhedsstyrelsen hvorledes man sammen med et professionelt firma havde tilrettelagt hele kommunikationsindsatsen for at nå ud med de vigtige budskaber til alle danskerne. Og det er jo lykkedes godt.

- Nu ville det klæde de ansvarlige myndigheder for smitteopsporing at lave et forsøg og evaluere, hvad man kan få ud af de fortrinlige ideer, som Kaare Nørgaard har fortalt om i Frederiksborg Amts Avis.

- Det kræve et samarbejde mellem flere parter. Det ville glæde mig at se samme entusiasme overfor forsøg og videre udvikling på dette område som man har set, når der skal udvikles og tjenes penge på vaccineområdet. Et afgrænset forsøg må hurtigt kunne stables på benene, hvis viljen er til stede, lyder Finn Kamper-Jørgensens kommentar.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?