21. juli 2019
Fredensborg Hallen er næsten 50 år gammel og er bygget på mosejord på Kastanievej i Fredensborg. En kloakskade giver i øjeblikket hallen en del problemer med fugt, men situationen er under kontrol, lyder det fra halchef Egon Frandsen. Arkivfoto: Lars Skov
Fredensborg Hallen er næsten 50 år gammel og er bygget på mosejord på Kastanievej i Fredensborg. En kloakskade giver i øjeblikket hallen en del problemer med fugt, men situationen er under kontrol, lyder det fra halchef Egon Frandsen. Arkivfoto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er styr på det, men: Idrætshal skal kæmpe med fugt i ni måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er styr på det, men: Idrætshal skal kæmpe med fugt i ni måneder
Fredensborg - 22. januar 2019 kl. 05:48
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden august har der stået maskiner i hallen for at sikre, at en vandskade fra foråret ikke bider sig fast som skimmelsvamp i gulvkonstruktionen.

Hvis maskinerne ved en fejl bliver slukket, kan fugten lugtes i Fredensborg-hallen, og det er angiveligt årsagen til, at der i øjeblikket på sociale medier er en diskussion om skimmelsvamp i hallen. Halchef Egon Frandsen fastslår, at situationen er under kontrol, og at Fredensborg Kommune hurtigt reagerede på problemerne, da de opstod.

- I foråret sidste år havde vi en kloakskade, hvor vand fra et af baderummene har sivet ud i dele af gulvkonstruktionen ind under hallen. Det fik vi repareret, men vi kunne godt lugte, at der var fugt i hallen, og derfor fik vi hurtigt pillet nogle af de propper op, der er i gulvet, så vi kunne se, hvad der var sket. I samarbejde med kommunen fik vi også koblet et firma på, der er specialiseret i den type skader, fortæller Egon Frandsen.

- Vi får hver måned lavet målinger af indeklimaet, og der er ikke problemer med skimmelsvamp i luften. Så ville vi jo lukke hallen med det samme, siger Egon Frandsen og forklarer, hvordan problemerne er opstået - og hvad hallen i samarbejde med kommunen og eksterne specialister gør ved problemet, understreger han.

Udtørringen af hallens gulv begyndte i august sidste år og skal fortsætte indtil maj måned, hvorefter det undersøges, om der er behov for yderligere undersøgelser og reparationer.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede