22. september 2020
Her er en fortæller, som uden omsvøb leverer indhold med bid og humor, hvor man samtidig kan blive klogere på underholdende vis, fortæller Anne Moulvad om den livshistorie, som 88-årige Steen Vedel fortæller i en podcastserie. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Her er en fortæller, som uden omsvøb leverer indhold med bid og humor, hvor man samtidig kan blive klogere på underholdende vis, fortæller Anne Moulvad om den livshistorie, som 88-årige Steen Vedel fortæller i en podcastserie. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den verden, der forsvandt: 88-årig historiefortæller laver podcast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den verden, der forsvandt: 88-årig historiefortæller laver podcast
Fredensborg - 07. januar 2020 kl. 09:57
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I tante Maries bolig var der gartner, butler og husholdersker, og 7-årige Steen måtte kravle ind ad køkkenvinduet. Hør fortællingerne på podcast skabt af 88-årige Steen Vedel i samarbejde med tilrettelægger Anne Moulvad.

arrow Læs også: 88 år og podcaster: Enhver har trang til et gravskrift

Steen Vedel fra Fredensborg har været i søværnet, solgt møbler i England, været salgschef på de Kongelige Porcelænsfabrik og er i dag aktiv som ejendomsmægler i Fredensborg, hvor han bor.

I de seneste par år har han skrevet på sin livshistorie for at udgive den i bogform, og det er stadig en plan - men allerede nu udgiver han sine historier på lyd med 52 episoder på podcast.

Kapitel 2 handler om tante Marie, kammerherreinde og amtmandinde Marie Vedel, der boede i huset Vedelsbo - et stort hus med kaminer, enorme klædeskabe og et flygel i den ene stue. Butleren fungerede også som chauffør og trak desuden husets mange ure op, og der var ansat en gartner til at passe haven.

Den type husholdning var allerede sjælden på det tidspunkt i 1930'erne, hvor Steen Vedel var barn, fortæller han med den stemme, der har fascineret tilrettelægger Anne Moulvad, der laver podcast for tjenesten Podimo.

- Hans hukommelse er bedre end en elefants, og på underholdende vis kan du få indblik i danmarkshistorien gennem Steens skarpe hjerne. Han er indbegrebet af en god fortæller, og den evne ville gå tabt i en bog, så podcastserien er for de som gerne vil høre en god historie, fortæller tilrettelægger Anne Moulvad i en pressemeddelelse.

Podcastserien hedder Ugens Sten. En gang om ugen, igennem et år, smider Steen en lille fortælling på mellem 7 og 20 minutter ind i lytterens liv. Man kan høre om hans onkel Aage, viceadmiral Vedel, der under 2. Verdenskrig sænkede den danske flåde, så den ikke skulle falde i hænderne på tyskerne. Han fortæller også om sit venskab med Klaus Rifbjerg og meget mere. Hver uge i et år udkommer der et nyt afsnit.

Serien henvender sig til alle aldre. Den er god som supplement til historieundervisningen i gymnasiet, men også til alle andre som bare gerne vil være klogere, oplyser Anne Moulvad. Det er hendes håb, at podcastens stil vil være et kærkomment supplement til nuværende podcasts, som ofte er en snak mellem en eller flere personer.

- Her er der en fortæller, som uden omsvøb leverer indhold med bid og humor, hvor man samtidig kan blive klogere på underholdende vis, fortæller hun.

Serien udkommer på tjenesten Podimo via en App. Første og anden episode kan lyttes gratis via www.ugenssten.dk.

arrow Den store arvestrid antydede, at slotspræst var falskner
23. december 2019 kl. 19:12 Opdateret: kl. 14:07
Har debatten om sexisme taget overhånd?