19. september 2019
Familiedage og nærvær på tværs af generationer skal løsne malerisamlingens største snærende bånd: At stedet kan virke støvet på det yngre publikum. Børnene her er en skoleklasse, og de tæller slet ikke med i den store stigning yngre mennesker, der kommer på malerisamlingen. Tallene fra 2019 vil vise en endnu større aldersspredning, når de bliver opgjort.
Familiedage og nærvær på tværs af generationer skal løsne malerisamlingens største snærende bånd: At stedet kan virke støvet på det yngre publikum. Børnene her er en skoleklasse, og de tæller slet ikke med i den store stigning yngre mennesker, der kommer på malerisamlingen. Tallene fra 2019 vil vise en endnu større aldersspredning, når de bliver opgjort.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den muntre udgave: Børn steg med 215 procent i enkemandens »paradis«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den muntre udgave: Børn steg med 215 procent i enkemandens »paradis«
Fredensborg - 24. august 2019 kl. 06:09
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er man enkemand og fyldt 60 år, er Nivaagaards Malerisamling et godt sted at spise sin frokost. Det kan man læse i en ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

arrow Læs også: Fornemt med kulturel topkarakter

Eller... Altså, man kan ikke læse det direkte, men der står, at museets gæster overvejende er kvinder i alderen 60-70 år, og det skal være den vittige indgang til den ene artikel om malerisamlingens succes. Synspunktet udløser dog en mild protest fra museumsdirektør Andrea Rygg Karberg.

- Ah, ved du nu hvad, siger hun og fortsætter:

- Alle museer har overvejende et ældre publikum, og der er en tendens til, at det mest er ældre kvinder, der deltager i den type brugerundersøgelse, som tallene er baseret på. Jeg er faktisk ved at skrive en kommentar til Kulturstyrelsen om netop den del, fordi jeg synes, at det interessante er de tal, som vi kan se, når vi sælger billetter. På fem år er antallet af seniorer steget med 80 procent, og i samme periode er antallet af børn stedet med 215 procent, og det er ikke medregnet skolebørn fra skoletjenesten - men børn, der kommer med deres forældre eller bedsteforældre, siger hun og tilføjer, at antallet af billetter til studerende er steget med 192 procent og almindelige voksne viser en stigning på 115 procent.

Nivaagaards Malerisamling er med andre ord i gang med at øge aldersspredningen - i øvrigt med den tilføjelse, at museet er glade for det stampublikum, der har lidt alder, og det engagement, som netop den aldersgruppe ofte lægger i frivillige timer på museet. At tiltrække yngre mennesker er en udfordring for et museum som Nivaagaards Malerisamling, som har en stjernespækket samling af kunst fra barokken, renæssancen og dansk guldalder.

I sommerferien har der været akvarelværksted, hvor børn kunne sætte sig og få hjælp fra en tegneunderviser. Denne lørdag er der familietur, hvor børn og voksne skal hjælpe med at finde mursten til et nyt kunstværk, og museets seneste særudstilling med William Morris ramte også det unge publikum. Da museet året før viste Blomster-Jensens værker fra 1800-tallet, havde Rebecca Louise Law lavet et helt nyt værk med tørrede blomster, der hang ned fra lofte - perfekt til selfies.

Når det er sagt, er museet dog opmærksom på ikke at lefle for de yngre målgrupper og dermed risikere at tabe noget vigtigt undervejs.

- Vi har fået digitaliseret hele museets samling, så hvert eneste værk ligger frit til download fra hjemmesiden. Når man sidder derhjemme, kan man opleve os digitalt, men på museet er det vigtigt for os, at vi er et mødested på tværs af generationer. Forældre og børn skal kunne lave hyggelige ting sammen og tale sammen om, hvad de ser - i den analoge verden. Derfor er vi ikke hyper digitale i vores formidling, fortæller hun.

Fakta:
Tilbage i 2012 var et kvalitetstjek udført af Slots- og Kulturstyrelsen dyster læsning på Nivaagaards Malerisamling.

Museet var underfinansieret og levede ikke op til de basale krav for et statsanerkendt museum.

Mellem linjerne i den daværende rapport kunne man læse, at museet risikerede at miste sit årlige statstilskud, hvad der i praksis ville betyde en lukning af malerisamlingen.

Daværende museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann var nytiltrådt, og han indledte arbejdet med at øge besøgstallet og fik i sin direktørtid politisk opbakning til, at Fredensborg Kommune øgede den offentlige støtte fra knap en million kroner til 4,2 milioner kroner.

Siden maj 2017 har museumsdirektør Andrea Rygg fortsat arbejdet med at styrke museets kvalitet, og hun har sammen med museets personale yderligere øget besøgstallet, der i 2018 endte på knap 60.000 gæster. I år bliver tallet markant højere.

arrow Den alvorlige: Næste kapitel er klima og grøn profil
24. august 2019 kl. 05:39 Opdateret: kl. 16:26

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede