21. juni 2021
I oktober 1943 var Humlebæk Teglværk et centralt sted for jøder, der flygtede til Sverige, men der er også i Humlebæk historier om joller, der blev brugt - ligesom den jolle i alabast, der er en del af Per Arnoldis mindeskulptur.
gallery icon

Se billedserie

I oktober 1943 var Humlebæk Teglværk et centralt sted for jøder, der flygtede til Sverige, men der er også i Humlebæk historier om joller, der blev brugt - ligesom den jolle i alabast, der er en del af Per Arnoldis mindeskulptur.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De blev skjult mellem garn og ruser, i brandkamre og joller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

De blev skjult mellem garn og ruser, i brandkamre og joller
Fredensborg - 04. maj 2021 kl. 09:18
Af Steffen Slot

Teglværkernes mange gemmesteder spillede en stor rolle, da tusindsvis af jøder i oktober 1943 søgte mod fiskerlejerne langs Øresund for at blive fragtet til Sverige. For en filmmand på flugt var det imidlertid en jolle, der spillede en hovedrolle.

Det har Frederiksborg Amts Avis fortalt i en artikel, der nu genpubliceres i anledning af, at Dronning Margrethe den 5. maj indvier Per Arnoldis kunstværk "Oktober 1943" på Peder Mads Strand i Humlebæk.

arrow Læs også: Se billederne: Dronningen indviede monument for jødeflugt i silende regn, og så kom lyset

I de første dage af oktober 1943 skete der pludselig en hel masse i Humlebæk. En af dagene ankom der vist nok 25 taxaer med familier, der kom med ganske lidt bagage og iført mørkt vintertøj.

Mange kom med toget, og på stationen var der hjælpere til at lede dem videre til gemmesteder i byen. De blev skjult i teglværkets bygninger og i boldklubbens lille klubhus, der lå på en mark op til teglværket. Det hele var sat i system, og de tilrejsende kunne på stationen kende en hjælper ved, at de havde en BT stikkende op af lommen.

Det er Svend Olsen, der mange år senere beretter om dagene i oktober 1943 i Humlebæk, hvor jøderne flygtede for at undgå deportation til koncentrationslejre.

Han var teglværksbestyrer på Humlebæk Teglværk i 1943, og han fortæller, hvordan Willumsen fra Hotel Gylfe havde en koordinerende rolle. Det var ofte fra Hotel Gylfe, at der udgik advarsler om tyskernes færden i området.

Omkring 350 flygtninge blev skjult i teglværkernes arbejderboliger i otte hektiske dage, hvor der blev holdt nøje øje med, hvor Gestapo patruljerede. Der blev udvekslet mange penge og værdier indpakket i avispapirer, fordi fiskerne løb en stor risiko ved at sejle over Øresund i de mørke nattetimer, fortæller Svend Olsen.

Advarsler og takkebreve

Han husker særlig en aften, hvor 20-30 jøder skulle fragtes til en overfart - men pludselig måtte aktionen stoppes, og jøderne blev skjult inde i en af de store tagstensovne, der var tom og kold. Porten blev lukket til med mursten og skummet over, så det så ud som om, at der var klar til at blive tændt op.

»Hvad må de stakkels mennesker ikke have tænkt?«, funderer Svend Olsen i sin tekst, hvor han glæder sig over, at Humlebæk Teglværk lå så afsides fra kysten, at tyskerne ikke var særlig opmærksomme på eksistensen. Teglværket lå, hvor Teglværksparken ligger i dag - på den vestlige side af jernbanen.

En anden nat skulle 150-200 jøder over Øresund med den gamle »Skøjte«, men der var betænkeligheder - professor Prohaska, der koordinerede transporterne, kendte til den oplysning, at den var slettet af skibsregistret.

Skipperen selv havde dog modet og sine »papirer« i orden, da han havde sejlet en del under den Spanske Borgerkrig... Først gik den på grund på grund af lavvande eller for tung last, men en fisker fra Sletten hjælp med at trække den fri.

Det er også Svend Olsen, der kan berette om det brev, som ganske kort tid efter de hektiske dage blev sendt til Aage »Håndstryger« Hansen. Brevet kom fra Sverige med tak for hjælpen fra den familie, der havde boet hos Aage - og der var en ekstra tak til teglværksbestyreren for hjælpen. Tyskernes censur havde læst brevet, og der var sat tykke røde og blå streger i venstre hjørne. Nattesøvnen var urolig derefter...

Stilhed og skrig på vandet

Bjerre Strand spillede også en rolle i jødernes flugt, og den historie har Orla Hansen fortalt i en artikel i Frederiksborg Amts Avis i 1993, hvor han mødte Leo Carpato på stranden.

Han var 10 år, da han med sin familie blev skjult i klubhuset til Humlebæk Boldklub, hvor Orla Hansen var formand. Senere blev familien i nattens mørke ført til badehusene på Bjerre Strand, hvor de var tre dage, indtil de i en åben fiskerbåd, liggende mellem garn og ruser, blev sejlet til Hven. Leo Carpato kunne 50 år senere stadig huske luften af fisk, ordene »Vålkomna til Sverige« og fodboldklubbens lokaler, fortalte han.

Orla Hansen var på det tidspunkt ansat på kommunekontoret og forfalskede seks legitimationskort for unge sabotører i København, og da en af dem på et tidspunkt blev anholdt og to mænd begyndte at spørge efter ham, besluttede han at flygte med en af transporterne til Sverige.

Derfor eksisterer der fortælling om, hvordan en sådan transport foregik.

»Da alt var klart, sejlede vi med slukkede lanterner. Da vi havde sejlet i cirka 15 minutter, slog skipperen - en stor rødhåret jyde - maskinen fra, og skonnerten standsede. Jeg sad på en luge til lastrummet, ved siden af mig sad en gammel jødisk kvinde, hun havde et fuglebur med en kanariefugl med. Hun var bange, jeg var bange. Jeg tror, hun bad en bøn, men på et sprog, jeg ikke forstod. Jeg havde gummistøvler på, dem tog jeg af, hvis det skulle blive nødvendigt at springe i vandet. Børnene ombord havde fået en beroligende indsprøjtning, så de var stille, de voksne sad bare og ventede.«

»Pludselig begyndte en kvinde at skrige; det klarede skipper hurtigt. Han slog hende i dækket med et knockout. Efter et stykke tid blev maskinen startet igen, og vi sejlede videre. Da en projektør fejede ind over dækket, tænkte jeg, nu sker det. Det gjorde det også, men det var en svensk minestryger, der lagde sig op af skonnerten. Nogle af os kom om bord og blev sejlet ti Helsingborg, mens skonnerten og resten af passagerne sejlede ind til Hven«.

Historien om en jolle

En lille flig af dramaet genfortælles i en kort artikel af journalisten Erik Strube. Tyskerne havde lavet et dekret om, at alle private joller skulle opbevares under lås og slå, og de skulle fjernes en kilometer fra kystlinjen mod Sverige.

Nær rigmandsvillaen Louisiana, der nu er kunstmuseum, lå en jolle, som var blevet glemt, men den var låst med en stor jernlænke. I nattens mørke og med to kammerater fik Erik Strube den opgave at save lænken over og med hænderne ro den tværs over kirkegårdssøen, hvor en trehjulet budcykel ventede. Midtvejs ramte han et andehus i mørket, og en halv snes skræppende ænder fløj ud...

På kirkegården væltede et par gravsten, da jollen skulle slæbes væk, men det tjente et godt formål. Lothar Stark, en jødisk filmmand og hans kone fik jollen til deres flugt. I jollen var også en ung, engelsk pige, Kay, og hendes danske mand. Siddende i jollen blev de skubbet ud fra kysten, da den tyske patruljebåd havde passeret for nordgående - der ville gå tre kvarter, inden den kom tilbage.

Og hvem var så Lothar Stark? Ja, det er en helt anden og meget spændende historie, som måske en dag kan folde sig ud på disse avissider...

Sagen i stikord

  • En sort jolle i alabaststen skal pryde Per Arnoldis skulptur »Oktober 43«, og det har undret denne skribent, for blev jøderne virkelig sejlet over Øresund i små joller? Ja, det skete også, selvom større fiskerbåde blev brugt til de fleste overfarter.

  • Bent Skov Larsen, tidligere formand for Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening, skal have tak for at sende materialet til denne artikel.

  • Jødernes flugt og oktober 1943 er tidligere blevet beskrevet i udgivelser, som den lokalhistoriske forening har lavet, og beretningerne danner grundlag for denne artikel.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?