23. juni 2021
Stig Skovlind har i efteråret opnået sit første hit med sangen »Jeg skal hilse fra Havana«, som er filmet i Cuba i februar 2020. Pressefoto.
Stig Skovlind har i efteråret opnået sit første hit med sangen »Jeg skal hilse fra Havana«, som er filmet i Cuba i februar 2020. Pressefoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk poesi og musik med et strejf af Latinamerika

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk poesi og musik med et strejf af Latinamerika
Fredensborg - 07. maj 2021 kl. 16:02
Af Thomas Kellermann

Stig Skovlind & Kaffeorkestret lægger vejen forbi Fredensborg Gl. Biograf lørdag den 29. maj klokken 20.00.

Med en blanding af dansk poesi og musik inspireret af varme eftermiddage i Havana vil Stig Skovlind & Kaffeorkestret forsøge at skabe en unik oplevelse, der får fødderne og ikke mindst hjertet til at danse af sig selv.

Stig Skovlind, sanger og sangskriver, fra Helsingør har i 2020 spillet koncerter i Helsingør, Gilleleje, Faxe, Tåstrup, Esbjerg og på Østerbro i København og medbragt sine toner, der giver mindelser til Paul Simon, Sting og Bo Kaspers Orkester.

Stig har i efteråret opnået sit første hit med sangen »Jeg skal hilse fra Havana«, som er filmet i Cuba i februar 2020. Med sit backingband, Kaffeorkestret, er han støt og roligt ved at spille sig op over overfladen på den tungt befolkede danske musikscene.

Der er kun 50 billetter til salg til koncerten, hvor alle krav om sikkerhed opfyldes. Koncerten vil blive livestreamet på Facebook, og som publikum kan man være med til at skabe en dejlig medlevende kulisse for den varme musik.

Kaffeorkestret består af Stig Skovlind, vokal og fortællinger, Claudia Campagnol, piano/vokal, Nicolai Levring, guitar, Niclas Campagnol, trommer, Andreas Hatholt, bas, Jesper Nørløv, percussion.

Dørene åbner klokken 19.00.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?