18. oktober 2021
For nu at gøre det endnu værre: så har beboerne jo betalt indskud og forudbetalt husleje efter den høje takst. Det skal jo også reguleres, skriver Grethe Troensegaard.
For nu at gøre det endnu værre: så har beboerne jo betalt indskud og forudbetalt husleje efter den høje takst. Det skal jo også reguleres, skriver Grethe Troensegaard.
Foto: Peter Mailand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt
Fredensborg - 16. september 2021 kl. 18:44
Af Grethe Troensegaard, Frederikkevej 6. Humlebæk

Det siger Murphys lov. Og hvorfor kom jeg til at tænke sådan?

arrow Læs også: Regnefejl er tidlig julegave: Penge tilbage til 30 beboere på plejehjem

I Frederiksborg Amts Avis den 14. september læser man, at huslejen i »Skovgården« har været for høj. Hurrah for dét - så skal vore plejepatienter have husleje tilbagebetalt. Men jeg er ved at få panderynker, og hvorfor?

Et forsigtigt gæt vil være, at de fleste beboere på plejehjem har ret til boligydelse, dvs et tilskud til huslejen. Denne boligydelse udregnes af Udbetaling Danmark (der jo også udbetaler vores folkepension). Jeg skal ikke komme ind på de regler, der gælder, men vores beboere er jo alle lejere hos Humlebæk Boligselskab (Domea). De opkræver huslejen, men får oplyst boligydelsen, som er individuel for hver enkelt beboer. I de fleste tilfælde kender beboeren derfor kun den månedlige nettohusleje.

Nu skal beboeren (lejeren) have godtgjort for meget betalt husleje for hele den tid, de har boet på Skovgården. Men: de har jo fået boligydelse for den høje husleje, og man skal derfor tilbagebetale differencen mellem boligydelsen for den høje husleje og den "nye" husleje.

For nu at gøre det endnu værre: så har beboerne jo betalt indskud og forudbetalt husleje efter den høje takst. Det skal jo også reguleres. Hvis en beboer derudover har fået støtte til at låne til indskud m.v., skal det formentlig også reguleres, og det er en sag, som kommunen tager sig af.

Det er derfor jeg skriver: Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Hvordan skal vore svage beboere på "Skovgården" forstå hvad der sker? Og er det muligt for Humlebæk Boligselskab at foretage disse manøvrer, så de er til at forstå for "ganske almindelige mennesker"? Jeg vil tillade mig at tvivle og foreslå, at der nedsættes en speciel task force, der kan forklare beboerne og de pårørende, hvad de kan forvente og - ikke mindst - at alt går efter bogen.

I øvrigt: det kan kun gå for langsomt. Man kan vist roligt hævde, at kvoten for »bøvl« på Skovgården må være opbrugt.

Rejser du til udlandet i år?