22. september 2021
#1806053
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Center for Cypersikkerhed bør operere i Grønland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Center for Cypersikkerhed bør operere i Grønland

Claus Hjort Frederiksen (V) er ud over at den næste regering skal være borgerlig optaget af den stigende sikkerhedspolitiske trussel i og omkring Grønland.

Fredensborg - 24. juli 2021 kl. 06:14
Af Thomas Kellermann

Der er meget langt i afstand fra Grønland og arktis til Gammel Humlebæk. Men det er der ikke nødvendigvis i tanker.

I hvert fald for Claus Hjort Frederiksen (V), der først og fremmest har det politiske fokus at vinde Venstre indflydelse frem mod næste folketingsvalg. Men til gengæld bør der kunne findes fælles interesser for alle partier på Christiansborg omkring gengæld Arktis-spørgsmålet, mener han. Selv er han som medlem af Folketinget for Venstre medlem af Folketingets Grønlandsudvalg, Den Arktiske Delegation og Udenrigspolitisk Nævn, hvorfor spørgsmålet om, hvordan man håndterer det virvar af interesser, der er hvilket ind i og omkring Grønland, ligger ham på sinde.

- Der har Grønland levet beskyttet, desværre med den konsekvens, at deres sikkerhedsbevidsthed ikke er stor omkring deres systemer. Der skal gøres en kæmpe indsats for at beskytte mod cyperangreb, og en af andre store udfordringer er i realiteten, at vi ved meget lidt om, hvad der er af aktiviteter i store dele af det arktiske område.

En af måderne at gardere sig mod indblanding fra stormagter i Grønland, kunne for en start være ved at sikre, at Center for Cypersikkerhed får grønt lys til også at løse opgaver i Grønland:

- Det vil jeg helt klart arbejde for. Det er uundværligt i Grønland. Jeg tror, det er fair at sige, at alle partier deler den her bekymring. Det bliver sat i gang efter behov, men det næste skridt er det næste Forsvarsforlig, siger han og uddyber:

- En af fremtidens store udfordringer bliver cypersikkerhed. Det eskalerer næsten dag for dag. I begyndelsen var det mod militær og ministerier, men det er ændret gradvist, men jeg fornemmer, at bevidstheden om, at man ikke er et Tornerose-land, der bare lever sit stille og fredelige liv, det er ved at ændre sig.

Synes du, at kommunen er der for dig?