19. september 2019
Et alment boligselskab har en særlig forpligtelse til at sikre, at reglerne om støjgener bliver overholdt, mener Lars Olsen fra Humlebæk. Efter gentagne brud på reglerne har han nu klaget til Fredensborg Kommune over renoveringen af Stejlepladsen 2 i Humlebæk. Foto: Thomas Olsen
Et alment boligselskab har en særlig forpligtelse til at sikre, at reglerne om støjgener bliver overholdt, mener Lars Olsen fra Humlebæk. Efter gentagne brud på reglerne har han nu klaget til Fredensborg Kommune over renoveringen af Stejlepladsen 2 i Humlebæk. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggestøj larmer i natten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggestøj larmer i natten
Fredensborg - 21. august 2019 kl. 03:55
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Renoveringen af 123 almene boliger i Humlebæk har flere gange ødelagt naboernes nattesøvn. Boligselskabet har ingen sanktionsmulighed.

arrow Læs også: Boligselskab kan kun sige »Fy, fy, skamme...«

Midt om natten eller tidligt om morgenen har store lastbiler brugt halve timer på at læsse jord, grus eller byggematerialer af i et boligområde, hvor Humlebæk Boligselskab renoverer 123 almene boliger. Nu har en af beboerne fået nok og sendt en klage til kommunen.

- Det er helt urimeligt, at et alment boligselskab - der burde være beboernes selskab - handler så åbenlyst i strid med kommunale regler og beboernes ve og vel. Når en lastbil læsser jord af eller læsser et vognlæs grus ud, så kan det virkelig høres, påpeger Lars Olsen.

Lars Olsen har dokumentation for, at entreprenøren i mindst seks tilfælde har overtrådt reglerne om, at støjende byggeaktivitet først må ske efter klokken 07.00 om morgenen i Fredensborg Kommune. Bygherreleder Tina Kirsmeier, Humlebæk Boligselskab, erkender, at der har været problemer på Baunebjergvej.

- Vi lægger et stort pres på den lokale byggeledelse for at sikre, at reglerne overholdes. Men det er ikke sådan, at vi har nogle sanktionsmuligheder som eksempelvis at give en bøde, siger hun.

Rent formelt har en bygherre mulighed for at indskrive sanktionsmuligheder i en byggekontrakt. Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, vurderer dog, at problemet er af begrænset omfang.

- Selvfølgelig skal en entreprenør leve op til de vilkår, der står i en kontrakt, men man skal også huske på, at byggearbejder i bymæssig bebyggelse er udfordret af nogle modsatrettede hensyn, som en entreprenør skal tage. Der er også et hensyn til morgentrafikken, der helst skal køre smidigt, siger han.

arrow Byggeprojekt har ødelagt naboers nattesøvn
21. august 2019 kl. 06:07 Opdateret: kl. 07:15

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede