10. august 2020
På et plejecenter kan der opstå helt særlige situationer med demente beboere, og det kræver ekstra ressourcer. Indtil nu har politikerne fastholdt, at ekstraudgifterne til en enkeltsag på Benediktehjemmet skal indhentes af demensplejehjemmet, men det har vist sig umuligt uden at reducere i serviceniveauet for de andre beboere.  Foto: Allan Nørregaard
På et plejecenter kan der opstå helt særlige situationer med demente beboere, og det kræver ekstra ressourcer. Indtil nu har politikerne fastholdt, at ekstraudgifterne til en enkeltsag på Benediktehjemmet skal indhentes af demensplejehjemmet, men det har vist sig umuligt uden at reducere i serviceniveauet for de andre beboere. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgethul kan blive fyldt fra rådhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgethul kan blive fyldt fra rådhuset
Fredensborg - 30. juli 2020 kl. 15:47
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lysner for Benediktehjemmet, der kæmper med et efterslæb på to millioner kroner. Egentlig kunne det være sket før sommerferien, men noget gik galt, og på byrådsmødet var det Enhedslisten og SF, der alene måtte råbe op.

arrow Læs også: Enkeltsag trækker tæppet væk under plejecenter

Benediktehjemmet havde for nogle år siden en særlig situation om en dement beboer, og det krævede nogle helt særlige tiltag, der løb op i en ekstraudgift på omkring to millioner kroner.

Siden har Benediktehjemmet forsøgt at indhente det økonomiske efterslæb, men det har ikke været muligt at »spare« sig til at få budgettet i balance, og på byrådsmødet før sommerferien kunne byrådet klart have signaleret, at der blev givet en ekstrabevilling. SF's Hanne Berg og Enhedslistens Bjørn Svensson stod dog alene.

Hans Nissen (S), formand for Social- og Seniorudvalget, vurderer dog, at der efter sommeren vil være politisk opbakning til at imødekomme ønsket.

- Hele udvalget er meget opmærksom på det, og vi tager det op til næste budgetrevision, for vi er alle enige om, at de særlige omstændigheder ikke må gå ud over serviceniveauet på Benediktehjemmet. Og det er svært at trække denne her sag mere, når vi har den holdning, siger Hans Nissen (S), der sammen med udvalget også vil overveje, om der fremadrettet skal eksistere en særlig pulje til plejecentre, der får uventede udgifter.

Vel at mærke udgifter hvor såvel ledelse og politikere er enige om, at de skal løses, også selvom det koster ekstra penge. Sagen er personfølsom, og derfor kan ingen gå i detaljer med de faktuelle omstændigheder.

Ældresagen kommenterede på emnet i en artikel for et par uger siden, og synspunktet var, at en pulje til brandslukning kan være udmærket, men at der også skal tænkes i demensafsnit med kompetence og økonomi til at absorbere sådanne udfordringer. Hans Nissen understreger, at det også sker:

- Vi har meget kompetent personale på vores demensafsnit, og de løser mange situationer, inden de udvikler sig, siger han og tilføjer, at der fra tid til anden kan komme situationer, der som enkeltsager vil koste ekstra penge.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?