Ved 11.30-tiden mandag formiddag måtte en 23-årig mand fra København NV aflevere sin skudsikre vest til politiet.
Det skete ved Humlebæk-afkørslen på Helsingør-motorvejen, hvor den 23-årige blev stoppet af politiet. Manden havde kørekort, og han var ikke påvirket af alkohol eller stoffer, men han har tilknytning til Bandidos og var iklædt skudsikker vest.
- Derfor har vi beslaglagt vesten. Det protesterede han over, og det skal en dommer nu tage stilling til. Vi mener, at det ligger inden for de beføjelser, der ligger i den nye bandepakke, forklarer Bruno Witting-Hansen, politikommissær ved Nordsjællands Politi.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her