30. september 2020
Denne sommer har Bådfarten Esrum Sø haft en særlig succes med sit produkt - to både og et traktørsted passer godt til en tid, hvor danskerne holdt afstand og opsøgte den friske luft. Foto: Kenn Thomsen
Denne sommer har Bådfarten Esrum Sø haft en særlig succes med sit produkt - to både og et traktørsted passer godt til en tid, hvor danskerne holdt afstand og opsøgte den friske luft. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bådfart har sejlet til skoven i medvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bådfart har sejlet til skoven i medvind
Fredensborg - 16. september 2020 kl. 11:57
Af Steffen Slot

Da først nedlukningen var afsluttet i foråret, fik Bådfarten Esrum Sø den årlige, obligatoriske godkendelse af sine både.

arrow Læs også: Træd fra båden ind i skoven og nyd livet

Og derefter blev kursen sat mod en mindeværdig sæson, der kan ende som bådfartens bedste.

- Vi har haft en fantastisk sommer, og vi har haft stor succes med Fænrikhus. Det er helt vildt, og der er heldigvis også mange, der sejler derover. Om et par uger afslutter vi sæsonen, og en måned senere kan jeg se, om vi får sorte tal. Jeg tror ikke, at vi helt er nået dertil endnu, men vi nærmer os, fortæller skipper Ole Birch, der for 10 år siden var med til at sikre, at bådfarten på Esrum Sø overlevede.

Siden har bådfarten investeret betydelige summer i de to gamle skibe Rolf og Viking og i traktørstedet Fænrikhus, som er det gamle skovløberhus på kanten af Esrum Sø i Gribskov. Senest er der kommet en bedre overdækning af terrasserne i de idylliske rammer, og det fungerer godt at have et sted at sejle til - et mål for sejladserne.

Sommeren i Corona-virussens skygge har ikke ramt bådfarten - tværtimod, måske. For der har været en stor interesse for at tage ud i den danske natur, og det kan bådfarten og Fænrikhus mærke.

- Vi havde 90 mennesker forbi Fænrikhus i søndags mellem klokken 11.00 og 15.00, og der kom et selskab på 13 mennesker, som vi måtte afvise. Vi har stillet borde op efter tegninger, som vi har lavet for at sikre, at der er afstand, og fire frivillige var i Fænrikhus i søndags for at styre tingene.

- Jeg ved ikke, hvad det skyldes..., der er en stigende interesse for naturen, forleden hørte jeg i radioen lægen Peter Geisling tale om, at det er godt for kroppen at være ude i naturen - bedre end H. C. Andersens Boulevard, uddyber han og tilføjer stolt:

- Fredag havde vi Fødevarestyrelsen forbi - vi fik fornyet den elite-smiley, som vi har.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?