21. oktober 2021
Valgperioden begyndte med forældre i Humlebæk, der oplevede et stigende pres på områdets institutioner. Speltmødre fra København? Kunne det virkelig passe? I lang tid havde de svært ved at blive taget alvorlige - først da de selv dokumenterede et fald i normeringerne med tal fra Danmarks Statistik, blev der for alvor lyttet.	Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Valgperioden begyndte med forældre i Humlebæk, der oplevede et stigende pres på områdets institutioner. Speltmødre fra København? Kunne det virkelig passe? I lang tid havde de svært ved at blive taget alvorlige - først da de selv dokumenterede et fald i normeringerne med tal fra Danmarks Statistik, blev der for alvor lyttet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Analyse: Borgmesteren med de ni liv - udnyttes det enestående udgangspunkt godt nok?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Analyse: Borgmesteren med de ni liv - udnyttes det enestående udgangspunkt godt nok?

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) ser ud til at sidde sikkert på posten, selvom de seneste fire år ikke har været prangende. Det samarbejdende og aldrende byråd har svært ved at samle sig i opposition. Spørgsmålet er, om kommunens enestående muligheder udnyttes godt nok – eller om en vis magelighed er indtruffet her i den gældfrie sølvbryllupsalder?

Fredensborg - 14. oktober 2021 kl. 14:35
Af Steffen Slot

En kat har ikke ni liv, hvis den bliver kørt over af en damptromle. Ordsproget er et billede på, at en kat er så behændig, at den altid rammer med poterne først, selvom katten falder fra en vis højde.

Katten er hverken svigefuld eller snydagtig, men den slipper overraskende og næsten ubesværet fra situationer, som ville ramme andre langt hårdere.

Sådan er det med Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg Kommunes borgmester igennem 12 år. Han burde være mere presset end han er, fordi de seneste fire år ikke har været de bedste.

Fakta
Det politiske landskab er en serie af analyser, som Frederiksborg Amts Avis laver op til kommunalvalget.
På skift skriver avisens redaktører og journalister om hver enkelt kommune i Nordsjælland.
Dagens politiske landskab handler om Fredensborg Kommune.

Lad os tage nogle af sagerne, i korte rids:

1.: I næsten et år måtte forældre i Humlebæk råbe op om dårlige normeringer i daginstitutioner. Først da de selv påviste et styrtdyk i normeringerne, blev der for alvor lyttet.

2. Et skarpt fokus på at tiltrække skatteydere til nye boliger har været en succes, men stigningen i børnetallet har overrasket, og derfor er der akut mangel på institutionspladser i flere bysamfund. Pavilloner må tages i brug i Fredensborg, og det skyldes ikke kun fund af skimmelsvamp.

3. Det nye pleje- og rehabiliteringscenter Skovgården skulle være et flagskib for arkitektur og pleje, men arkitekturen er kritiseret, det byggetekniske har været præget af mange fejl, og plejen var voldsomt udskældt de første otte måneder.

4. Fremtidens skoleprojekt til mellem 500 millioner og 900 millioner kroner skulle tage 12 år - på fire år er der kun brugt godt 50 millioner kroner på Kokkedal Skole.

Er der en joker på vej i valgkampen? Måske - måske ikke. En borger har 89 lydoptagelser af politikere og af møder på rådhuset, fortæller han på sociale medier, og han mener at kunne dokumentere en rådden forvaltningskultur, men han mangler endnu at præsentere dokumentationen. Forvaltningen er på direktionsniveau blevet kritiseret mere i år end i mange år - blandt andet i sagen om pleje- og rehabiliteringscentret Skovgården. Foto: Allan Nørregaard

5. Den tidlige indsats for børn- og unge blev samlet på Møllevejen i et endnu et flagskibs-projekt, der begyndte med ubetalte regninger til håndværkerne. Sagen er foreløbig kulmineret med stort arbejdspres, længere ventetider og en sagsfremstilling med informationer, der i første omgange blev stoppet på direktionsniveau og ikke nåede politikerne.

Dertil kommer, at Rigspolitiets seneste tryghedsundersøgelse med tal fra 2019 viste, at det mest utrygge boligområde i Danmark ligger i Nivå, og et fokus på at skabe sundhedshuse i de fire bysamfund er slået tilbage i Fredensborg, hvor lægerne i ventetiden valgte at etablere deres egen løsning.

En stor ekspropriationssag om cykelsti på Lågegyde blev tabt, fordi en borger ved påholdenhed opdagede eksistensen af en trafikrapport på rådhuset, som blev afgørende for, at borgeren vandt retssagen. Desuden er de store byudviklingsprojekter svære at få omsat fra papir til praksis. I Fredensborg er projektet "Den grønne slotsby" efter ni års arbejde stærkt reduceret for at undgå byggerod, når Fredensborg Slot næste år fejrer 300 år, og i Nivå er beboerne ved at nå bristepunktet af utålmodighed over i årevis kun at have et supermarked.

Opslugt af byrådspartiet

Hvorfor er Socialdemokratiet, byrådets store borgmesterparti med 10 mandater, ikke under større pres? Fordi borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) ser ud til at være i total parlamentarisk kontrol, og det skyldes to ting.

For det første fastholder borgmesteren et politisk klima, hvor alle partier får indflydelse, og han lægger selv Socialdemokratiet meget tæt på midten, næsten borgerlig i sin politik. Indbyrdes er det politiske klima godt - skænderierne bliver sjældent perfide, og det ser ud til at være let at samarbejde, fordi de fleste befinder sig godt i hinandens selskab.

At skabe det miljø er i sig selv en kvalitet, og det er i meget højt grad borgmesterens fortjeneste. Samarbejde skaber gode resultater - ingen tvivl om det.

Men risikoen er, at det hele bliver for hyggeligt, når der er en udbredt forståelse af, at alting går rigtig godt, og at problemerne enten skal omtales i positive vendinger eller løses internt, fordi det i sig selv er en del af løsningen.

Desuden er de fleste beslutninger taget af et bredt flertal, og derefter er det svært at være opposition - for man har jo selv været med til at stemme for det, som måske ikke fungerer helt som forventet....

Hossein Armandi, der for fire år siden stillede op for Borgernes Stemme, kaldte gentagne gange det tætte samarbejde på tværs af partierne for "Byrådspartiet" i sine kritiske debatindlæg. Nu stiller han op for Socialdemokratiet og har ikke brugt vendingen på det seneste.

Med andre ord: Total parlamentarisk kontrol.

3, 2, 1 - og så skændes de

Den anden grund til, at borgmesteren ikke er mere under pres, skyldes det indbyrdes forhold mellem Venstre og Konservative.

De to partier har forsøgt at signalere, at de står som et samlet borgerligt alternativ til en socialdemokratisk borgmester, og der er i år et spændende, bredt valgforbund med syv borgerlige partier.

Udfordringen er bare, at når de andre partier sidder til et byrådsmøde, kan de iagttage, hvordan Konservative og Venstre mundhugges indbyrdes. En tilhører kan høre det komme og tælle sekunderne fra et byrådsmedlems kritiske bemærkning til den serie af replikker, som det udløser på tværs af den borgerlige lejr.

Enhver konge- eller dronningemager på midten, der skulle få den ide at gå efter magten, vil frygte den ustabilitet, der i Fredensborg Kommune er historisk funderet i blå blok.

I den gamle Fredensborg-Humlebæk Kommune har Venstre og Konservative aldrig været gode til at samarbejde, og sådan ser det ud til at fortsætte. På et af de seneste byrådsmøder var det svært at være Konservativ kritiker af forløbet om Skovgården, når Venstre med Carsten Wulff i spidsen stillede sig totalt på Socialdemokratiets side med så loyal en opbakning, at enkelte - lige på det tidspunkt - fik den tanke, at Venstre allerede nu havde konstitueret sig med Socialdemokratiet.

Siden 2009 har borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) været en borgmester, der personligt har en meget grøn profil - han cykler, tager bus eller kører med andre, for han har ikke kørekort. En del dårlige sager har plaget kommunen den seneste valgperiode, men borgmesteren lander altid behændigt på fødderne uden at vælte eller falde. Det ulmer flere steder, men ugerne går - krydserne skal snart sættes, og røgen har ikke udløst en brandalarm. Foto: Jan Stephan

De borgerlige partier er nødt til at nå til 14 mandater for at magten vipper, og det er svært uden Radikale Venstre. At få Radikale Venstre til at skifte side eller gå efter magten kræver som minimum tillid til, at Konservative og Venstre kan samarbejde stabilt, når DF, Liberal Alliance og Nye Borgerlige også er en del af ligningen.

Den tillid er svær at finde, og der er også den risiko, at hvis borgmesteren fornemmer vaklen i geledderne, vender han sig lynhurtigt mod De Konservative, hvor Ulla Hardy-Hansen (K) historisk set sidder med til forhandlingerne som en af de første.

Igen: Total parlamentarisk kontrol.

Gældfri og flotte tal

Jamen, Fredensborg Kommune er snart gældfri og på vej til at blive landets bedste kommune, som det lyder i skåltalerne.

Hvorfor står det ikke i denne analyse, vil flere byrådspolitikere nu spørge, og en del vil nok også være jævnt rasende over skarpheden i de ovenstående afsnit.

Og ja, I har ret - mange nøgletal er rigtig pæne, og folkeskolens elever får flotte karakter. Der er udbredt tilfredshed på plejecentrene, selvom SF her i valgkampen trækker tal ind, som viser færre penge til ældrepleje end landsgennemsnit og omegnskommuner.

Det er bare sådan, at hvis man vil være blandt landets bedste kommuner, spiller man i kommunernes Champions League. Så er kravene højere. Der skal scores mål, for hvis bolden aldrig kommer i nettet, vinder man intet - så rykker man ikke op, men ryger ned i de lavere rækker.

Ude mellem vælgerne bliver det noteret, at magtens tyngde i byrådet ligger fortrinsvis hos mændene, og at de samme mænd har kendt hinanden i ganske mange år. Her ville det være kækt at skrive "Old Boys-hold", men der er vi ikke endnu.

Men! Selv inde i de store og centrale partier stilles spørgsmålet: Får vi nok ud af det 9. bedste skattegrundlag og et godt, samarbejdende byråd? Er der behov for en opstramning? Kan vi forvente, at flere bolde kommer i mål?

Bliver der rødt flertal?

Socialdemokratiet har i dag 10 mandater og går til valg med en kandidatliste, der er stærk såvel aldersmæssig, i kønsfordelingen og i etnicitet. Det loyale hold forventes at holde skansen, og selvom borgmestereffekten ikke er stor i personlige stemmer, forplanter den sig til holdet og kan opveje det pres, der kommer fra et sultent og selvbevidst SF.

SF er reelt set det eneste parti, der er aktiv i en kamp mod et nyt butikscenter og en ny bydel ved rådhuset i Kokkedal. Desuden har partiets topkandidater længe været på banen, og Sune Hybert, Bent Fischer-Nielsen og Torben Forskov finder egne mærkesager, der supplerer spidskandidat Hanne Berg.

Partiet var tæt på at få to mandater sidst - denne gang bliver det måske tre? Det er afhængigt af, om Bjørn Svensson fra Enhedslisten trækker et ekstra mandat med sin stædige, ihærdige og meget saglige kamp på ældreområdet og det sociale område. Alternativet har aldrig stået stærkt i Fredensborg Kommune, og Sidsel Dyekjær (Å) får svært ved at hente et mandat medmindre valgforbundet falder ud til partiets fordel.

Med andre ord: Det hele kan være slut, allerede inden det er begyndt, med 14 mandater til S, SF, Å og EL - de to-tre sidstnævnte partier kan med en enkelt undtagelse kun pege på Socialdemokratiet, og Socialdemokratiet trækker med sin linje også borgerlige stemmer. Total parlamentarisk kontrol!

Blå blok samlet i forbund

Lad os for spændingens skyld sige 13 mandater til den røde fløj i byrådet, og dermed er der stadig brug for enten Radikale Venstre eller DF.

I mange år har DF's Flemming Rømer været trofast i konstitueringerne med Socialdemokratiet, og han har konverteret partiets et eller to mandater til politiske poster og indflydelse. Ny spidskandidat Tanja Quade Madsen mener dog ikke, at indflydelsen har været stor nok, og DF har dermed placeret sig i den borgerlige fløj, hvor partiet også er presset af Nye Borgerlige. Hun er ung, endnu ikke fyldt 40 år, og hun arbejder i ældreplejen og mener, at ressourcerne er for få derude, hvor de svageste borgere har brug for hjælp.

Indtil videre har Nye Borgerlige lokalt dæmpet den skarpe retorik mod nydanskere og flygtninge og er i stedet til stede med synspunkter om mange ting - såvel til debatmøder, læserbreve og i særdeleshed sociale medier. Et ønske om et systemskifte til en borgerlig borgmester er budskabet for spidskandidat Steen Løfstrøm.

Charlotte Bie fra Liberal Alliance er anerkendt af mange for sin faglighed inden for børne- og skoleområdet, men hendes uvilje mod at støtte borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) og indgå brede budgetforlig har sendt hende ud i kulden med udvalgsposter på områder, som ikke interesserer hende. Mandatet ligger på vippen, fordi kandidatlisten i år kun tæller Charlotte Bie og Morten Tranborg.

Er det aldrende byråd på gennemsnitlig 57 år blevet magelig? En vis utålmodighed fornemmes derude mellem vælgerne, men om det kan flytte magten, er uvist. Det må vælgerne i sidste ende svare på, og den parlamentariske situation gør, at de utålmodige må vende sig mod de yngre kandidater, hvis svaret skulle være et ja. Her er det Soma Mayel, 28-årig kandidat for Radikale Venstre - andre unge navne under 30 år er Sarah Lykke (S), Frederik Lisemose (S), Laura Mortensen (V) og Mikkel Hartwich (K).

Kristendemokraterne stiller med Peter Vest og Britta Kristensen, der bredt set er ukendte navne - en stemme på KD er dog ikke spildt, men samles op af de borgerlige partier på grund af valgforbundet, ligeledes med stemmerne på Marie Mynche, der stiller op på egen liste. Hun kommer med et opråb ude fra gulvet i ældreplejen og har samtidig ledelseskompetencer.

Det er svært at se mere end tre-fire mandater samlet set til de små, blå partier.

At skabe en opposition

Fornyelsen i De Konservative er ved dette valg braget igennem for fuld udblæsning, og vælgerforeningen har haft et skarpt fokus på yngre kandidater - stadig i respekt for byrådsmedlemmerne Ulla Hardy-Hansen og Thomas von Jessen .

Spidskandidat er Jesper Tvilde, der kommer ind med et friskt blik på mange ting. Han er udfordret af ikke at have byrådsarbejdet som platform, og desuden giver han plads til et stort kandidathold, der længe har været aktive i debatten. Partiet kan måske - med landstendensen - fordoble sit mandattal til fire, og det vil i så fald gå ud over Venstre, der er presset af modsatte landstendens.

Venstres spidskandidat Lars Søndergaard (V) kan med rette sige, at partiet har været først til at stille flere af de forslag, som nu er fælles politik - eksempelvis at bygge ny skole i Nivås bymidte. Med omkring 35 år i byrådet har Lars Søndergaard erfaringen, og i det indbyrdes forhold mellem Venstre og Konservative fremstår han som det naturlige bud på en borgmester.

Alligevel virker partiet en anelse tøvende og ukonkret i sit greb efter magten - det står endnu ikke særlig klart for vælgerne, hvad de vil få med Lars Søndergaard som borgmester.

En stærkere grøn profil har drillet Socialdemokratiet, men i budgetforliget blev der udlignet - Venstres forslag om en cykelcrossbane i Kokkedal fik selskab af Socialdemokratiets ønske om en skibakke på Fredtoften, og ja... sådan endte den halvleg med et par enkeltsager, der ikke just signalerer systemskifte. Er du til cykel eller ski?

Men igen, for spændingens skyld, lad os sige fire til Konservative, seks mandater til Venstre (et tab på et mandat) og tre mandater til resten af den borgerlige lejr. Det vil overraske de fleste, hvis den borgerlige lejr samler et flertal på 14 mandater.

Næppe oprør fra midten

Dermed står Radikale Venstre centralt på midten som tungen på vægtskålen. Partiet plejer lokalt at kunne modstå en del af dårlige tal på landsplan, men ved dette valg er Kristian Hegaard efter 12 år ude af politik efter en sag om krænkende adfærd.

Kristian Hegaards 587 personlige stemmer, heraf mange fra unge mennesker, kan partiet få svært ved at opsamle, selvom 28-årige Soma Mayel med sin ungdom og netværk fra frivilligt arbejde kan blive en af valgets store overraskelser.

Bettina Bové, der sidder i sin første periode, har længe været klar til mere ansvar, og hun ser ud til at løfte opgaverne. Lars Simonsen er vellidt på tværs af byrådets partier og kan være et bud på en overraskende borgmester, hvis der er oprør. Men de personlige stemmetal er vigende, og det blev bemærket i foråret, at han havde svært ved at redegøre for status i de store, prestigefyldte udviklingsprojekter i kommunen.

Selvom borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) gentagne gange siger, at magten kun er til låns, ved alle, at et kup mod Socialdemokratiet vil give fire år med et fortørnet parti. Det kan være dyrekøbt, når Socialdemokratiet er byrådets største og Radikale Venstre risikerer at ende på to mandater - et kup ligger næppe lige for.

Med andre ord: Total parlamentarisk kontrol.

På det personlige plan er det værd at holde øje med disse fem kandidater. Kan Bent Fischer-Nielsen (SF), forfatter til bøger om kommunalpolitik, blive genvalgt efter 30 års fravær? Vil Tanja Quade Madsen (DF) tabe eller vinde på at løsrive DF fra Socialdemokratiet? Vil Mikkel Hartwich (K) kunne omsætte sin energi og ideer til en plads? Pia Bødtker er Socialdemokratiets stille stemme, der som den første advarede sine egen partikammerater om, at Skovgården var ved at køre helt skæv. Og hvad vil egentlig Mie Stattau (V) - er der et generationsskifte på vej i Venstre og kan Mie Stattau holde sine flotte personlige stemmetal?

Fakta

Borgmester er Thomas Lykke Pedersen (S)
Partier:
Socialdemokratiet: 10 mandater
Venstre: 7 mandater
Radikale Venstre: 3 mandater
Konservative: 2 mandater
SF: 1 mandat
DF: 1 mandat
LA: 1 mandat
EL: 1 mandat
Freja Brabæk Kristensen er løsgænger, tidligere DF.
Stemmeprocent ved KV17: 73,16 %

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?