25. oktober 2021
Man skulle have givet det en måned mere, før man åbnede  Skovgården og sendte skrøbelige mennesker derhen, lyder det fra Pia Bødtker (S).
Man skulle have givet det en måned mere, før man åbnede Skovgården og sendte skrøbelige mennesker derhen, lyder det fra Pia Bødtker (S).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aktindsigt dokumenterer: Første kritiske opråb kom kort efter åbning af skandaleramte Skovgården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aktindsigt dokumenterer: Første kritiske opråb kom kort efter åbning af skandaleramte Skovgården

Pia Bødtker (S), der er medlem af Social- og Seniorudvalget i Fredensborg Kommune, råbte vagt i gevær om kritisable forhold på Skovgården i oktober 2020, kort efter stedet åbnede.

Fredensborg - 05. august 2021 kl. 12:12
Af Thomas Kellermann

Alt var ikke fryd og gammen før åbningen af pleje- og rehabiliteringscentret Skovgården i efteråret 2020. Projektet omkring »fremtidens plejehjem« var ellers ambitiøst, men allerede den 22. oktober, tre uger efter Skovgårdens åbning, rettede medlem af Social- og Seniorudvalget Pia Bødtker (S) henvendelse til centerchef for Ældre og Omsorg Hans Bækvang og formand for Social- og Seniorudvalget Hans Nissen (S).

Det viser en aktindsigt, som Frederiksborg Amts Avis har fået.

arrow Læs også: Kritik: Det var smurt ind i afføring næsten dagligt

- Jeg reagerede, fordi jeg havde kendskab til beboer, der jo var ny på Skovgården. Det var ikke tilfredsstillende, forklarer Pia Bødtker om sin mail fra oktober sidste år.

Hun nævner blandt andet, at der ingen velkomst var, da beboeren ankom, ligesom der ingen hjælp til indtagelse af mad og drikke var, da den demensramte beboer ankom til værelset, hvor medicinskabet tilmed stod ulåst. På mange måder kritikpunkter, der ligner dem, der i de forgangne uger har været beskrevet i Frederiksborg Amts Avis. Da Pia Bødtker efterfølgende modtog en redegørelse fra lederen af Skovgården, oplevede hun, at den ikke var i overensstemmelse med hendes og de pårørendes oplevelse, hvilket hun også bragte videre.

- Vi havde været ude og kigge på, hvordan man indretter plejehjem, og der var mange gode intentioner. Men alt var ikke fryd og gammen, da man åbnede.

Vent til det er forsvarligt

Og det er en læring - at alt skal netop skal være i skønneste orden - man passende kan tage med sig, lyder det videre. I sin henvendelse i oktober lagde Pia Bødtker også vægt på, at det på de pårørende til den førnævnte demensramte borger virkede som om, at der var flyttet alt for mange beboere på Skovgården ind på én gang, og at der var for lidt personale til at håndtere dem. Og samtidig lød advarslen, at der var flere klager på vej fra andre pårørende, hvilket må siges at være sådan, det blev.

- Man skulle have givet det en måned mere, før man indviede Skovgården og sendte skrøbelige mennesker derhen, siger hun.

Sagen kort
  • Skovgården i Humlebæk er kommunens nye pleje- og rehabiliteringscenter. Det åbnede i oktober måned sidste år og erstatter rehabiliteringsafdelingen på Pilebo.
  • Den første klage over Skovgårdens pleje og genoptræning kom allerede kort efter åbningen, og det lykkedes kun i perioder at få rettet op på problemerne, der er kulmineret denne sommer.
  • I en række artikler i juli måned har Frederiksborg Amts Avis skrevet om borgernes oplevelser af forholdene på Skovgården.
  • Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i anonymiserede udgaver af de klager, der er indsendt fra borgerne. De dokumenterer, at den første klage kom til politisk kendskab i slutningen af oktober måned sidste år.
  • Dagens artikler ser på det politiske ansvar og stiller spørgsmålet »Hvad kan vi lære af sagen?«.
arrow Debat: Hvad gik galt på Skovgården uden at byrådet vidste besked?
09. august 2021 kl. 18:38 Opdateret: kl. 17:57
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?