I sin barndom så Lykke Lindbo alfer og trolde i naturen omkring Esrum Sø, selvom hun inderst inde godt vidste, at de ikke fandtes. Nu er de med i hendes eventyrlige børnebog, der også er et opråb: Find eventyr ude i naturen, ikke kun i skærmen.

Da Lykke Lindbo var barn, lå hun om natten i græsset og kastede små ting op i mørket, velvidende at flagermusene ville dykke efter dem i luften.

Hun forestillede sig, hvordan alferne gemte sig i sivene langs Esrum Sø, og hun mente, at troldene boede ude i skovene. Når hun roede med sin lillebror eller sine venner i robåd til næsset syd for Dronningens Bøge mellem Nødebo og Sørup Havn, fantaserede de om hvor mange spejdere, der igennem årene var druknet i vandhullerne i skoven.

Fantasien var med hende overalt. Havde hun redningsvest på? Nej, bikini, jeg kunne jo svømme, griner Lykke Lindbo, når hun genfortæller historierne denne søndag formiddag på Sørup Havn, der ligger ganske tæt ved barndomshuset, et gammelt bondehus tæt ved søen.

- Jeg kom her meget dengang, og det så meget anderledes ud. Ikke så mange nybyggede huse, men mange huse med stråtag. Der var ingen golfbane, men marker og store høballer, som vi rendte rundt i. Hvis vi var heldige, kunne vi se fjernsyn med Sverige 1 og Sverige 2 og selvfølgelig Danmarks Radio efter klokken seks om aftenen. Men det er jo også ved at være mange år siden. Jeg fylder 50 i år... Dengang var vi nødt til at finde vores eventyr andre steder end i tv og computerspil. Vi fandt vores eventyr ude i naturen, siger Lykke Lindbo, der mener, at der mangler en balance i børns liv i dag.

De bevæger sig alt for ofte ind i skærmene for at finde eventyrene og fantasien i stedet for at opsøge den ude i naturen, og det ærgrer Lykke Lindbo, der er aktuel med udgivelsen af sin første børnebog - fortællingen om den 10-årige Fanny Fairychild, der finder et magisk spejl, der kan bringe hende tættere på den mor, hun mistede som fire-årig.

Den frygtløse pige
Lykke Lindbo vidste godt, at der ikke boede alfer ved Esrum Sø i begyndelsen af 1970'erne, men hun håbede alligevel, at de en dag ville dukke frem mellem sivene.

Egentlig håber hun stadig, at det sker, fordi hun mener, at voksne mennesker skal huske at tage fantasien og eventyrlysten med sig ind i voksenlivet og bruge den undervejs. Til at finde på eventyrlige ting, men også til at drømme om det, der måske kan synes umulig.

Hovedpersonen i børnebogen, Fanny, er på mange måder et spejl af hende selv, for ligesom Fanny havde Lykke et sted ude i skoven, hvor hun ofte sad for sig selv og læste eller tegnede. Skoven mellem markerne og Helsingørsvej kunne hun finde rundt i både dag og nat.

- Jeg var fuldstændig frygtløs, men børn fik også lov til mere dengang, og vi fik heller ikke alle de barske nyheder fra hele verden, siger hun og fortæller, at hun i bogen har ladet sig inspirere af omgivelserne i Sørup og den gamle skipper i Skipperhuset, som hun nogle gange besøgte med sin mor, der kiggede forbi med en kurv mad. Den skæve trappe, lugten af den gamle mand i det gamle hus... For ikke at tale om regnvejret og tordenbygerne, som hun elskede som barn, og som også er med i »Fanny Fairychild og det magiske spejl«. Det regner meget i den bog, og i det hele taget bliver der stillet krav til læseren, og det er faktisk noget, som de unge testlæsere sætter pris på. De kan godt lide detaljerede beskrivelser, og de kan godt lide, at tempoet er så langsomt, at de har tid til at forstå historien.

Størst er kærligheden
Lykke Lindbo arbejder med markedsføring og hjemmesider, og hun er slet ikke teknologiforskrækket. Hun kan selv finde på at spille på computeren eller telefonen, og hun er ingen maskinstormer. Hun har tre døtre, og historien er først og fremmest skrevet til dem, men i 2017 blev det formuleret som et mål, at hun ville skrive bogen færdig til udgivelse.

Anledningen var en intern kampagne på hendes arbejdsplads, hvor alle medarbejdere skulle formulere deres umulige mål. De fleste skrev noget med sport, griner Lykke Lindbo, der selv skrev, at hun ville færdiggøre sin børnebog. Plottet havde hun nogenlunde på plads, og det samme med personerne, men det var i skriveprocessen sidste år, at hun opdagede, hvordan myterne om alfer havde en klar kobling til den nordiske mytologi. Brikkerne faldt på plads, og historien fik en særlig identifikation for børn, der i skolen enten har lært eller kommer til at lære noget om de nordiske guder og deres verden.

For Lykke Lindbo er der to vigtige budskaber i bogen. Det ene er, at det aldrig er for sent at forfølge sine drømme - hvad end de måtte være. Det andet er en fortælling om kærlighed. Der skete nemlig også noget centralt i Lykke Lindbos eget liv, da hun var fire år - samme alder, som Fanny i bogen mister sin mor.

- Jeg er adopteret, og det er min lillebror også. Jeg flyttede her til Sørup som 4-årig, og mine adoptivforældre blev mine forældre, siger Lykke Lindbo, der bruger kærligheden som en tråd igennem sin fortælling.

Kærligheden er for hende vigtigere end generne. Bogen er på den måde ikke bygget på et savn over ikke at kende sin biologiske mor, men glæden ved at finde kærligheden hos adoptivforældre.

- Jeg håber også, at det kan inspirere til at tage en tur ud i skovene og opsøge det fantasifulde, eventyret, siger Lykke Lindbo.

Fakta:
Lykke Lindbo er vokset op i Sørup nær Fredensborg og bor nu i Kokkedal.

Hun er aktuel med udgivelsen af sin første børnebog, »Fanny Fairychild og det magiske spejl«.

Bogen handler om den 10-årige Fanny, der finder et spejl, der er en magisk nøgle til porten til Mimers Brønd.

I en verden sammenvævet med den nordiske mytologi kan Fanny møde den mor, hun mistede som 4-årig.

Lykke Lindbo fik ideen i 2011 og blev i 2017 på sin arbejdsplads udfordret til at skrive, hvad det umulige var for hende.

Hun skrev at gøre min børnebog færdig«, og i efteråret var et prøvetryk klar til bogmessen . Bogen udkommer den 28. januar, men kan allerede nu købes i boghandelen i Hørsholm.