1. august 2021
Kortet viser, hvordan Grønholt fra midten af 1100-tallet til 1600-tallet lå centralt på vejen tværs ind over Nordsjælland.
gallery icon

Se billedserie

Kortet viser, hvordan Grønholt fra midten af 1100-tallet til 1600-tallet lå centralt på vejen tværs ind over Nordsjælland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 900 års historie om druk, beliggenhed og jordkvalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

900 års historie om druk, beliggenhed og jordkvalitet
Fredensborg - 31. maj 2019 kl. 18:15
Af Steffen Slot

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Ejendomsmæglere ved, hvor meget det betyder, og historikerne gør også. En ny bog om Grønholt historie igennem 900 år, fortalt af områdets beboere, efterlader det samme indtryk.

arrow Læs også: Dage med engle - og deres mange ansigter

Måske suppleret af enkelte ekstra ord: Jordbundens kvalitet og drukkenskab. Det er med andre ord en både munter og velskrevet historie, som man kan finde i bogen »Grønholt i 900 år. Historien om en landsby«.

I en tid, hvor landsbyens beboere endnu engang rejser sig i protest over al tale om en nordøstlig vejføring i form af en forlængelse af Overdrevsvejen, er det gamle kort fra slutningen af 1600-tallet dybt fascinerende. Fra Hillerød mod øst går en næsten lige vej gennem et skovklædt område, der åbner sig i en lysning med en kirke - og derefter fortsætter vejen ind over Lønholt, Skære Mølle og Langstrup. På det tidspunkt havde det i flere hundrede år været hovedvejen tværs ind over Nordsjælland mod Øresund, og det er formentlig årsagen til, at Grønholt fik så flot en kirke. Byggeriet begyndte muligvis 1178 og fik 100 år senere sine tidligste kalkmalerier. Alterbordet og døbefonten er lige så gammel som kirken, i samme kvalitet som i Roskilde Domkirke og i dag smukt restaureret. Engang lå der i kirken tre relikvier: Et stykke af Kristi kors, et stykke af Jomfru Marias særk og et stykke af en af de hellige tre kongers pandeben. Det var en storhedstid - beliggenheden var god, men i 1600-tallet begyndte tyngdepunktet at flytte sig, og Christian IV har muligvis også kostet landsbysamfundet dyrt.

Han havde brug for kobber og jern til produktion af kanoner og besluttede i 1602, at alle kirker med mere end én kirkeklokke, skulle aflevere den ene. Men det ville de gode sognebørn i Grønholt ikke, og derfor indsamlede de 25 kilo kedelkobber og satte sig i gæld for at betale med rede penge værdien af kirkeklokken, fortælles det i bogen. Da Hans Rostgaard, ridefoged i Kronborgs len, kom forbi et halvt århundrede senere, beskrev han forholdene som elendige.

Den kedelige præst...
I 1700-tallet havde Grønholt en flot kirke, der imidlertid var bygget på blød jord, så den sank og fik en stræbepille i den ene ende. Præsterne i den periode var ikke begejstrede for sognebørnene:

»At Indvaanerne særdeles i Grønholt by, især have Sjællands Farens Phlegmatiske og efterladne Væsen paa sig frem for de andre, ligesom og de samme By af mange Kaldes den uselste og fattigste i Sjælland«, skrev sognepræsten Christian Jensen, og opgørelsen efter sankt hans i 1743 taler også sit tydelige sprog.

Om eftermiddagen og natten blev der indtaget seks tønder øl, hvilket svarer til 788 liter, dog nok laveree i procent end i dag. Igen er det sognepræsten, der beretter:

»Flere kunne ikke gå selv, men måtte ledes hjem fra Gilde med to under hver Arm, en fald på Vejen og brød sit Laar i to. Jeg må stride med dem som vilde Dyr, Søndag efter Søndag bliver vanhelliget«, fremgår det af de gamle tekster, som nutidens sognebørn har fundet frem. De mener, at der tegnes et billede. Når præster og øvrighedspersoner beskriver byen, er det med knubbede ord - men når fællesskabet er truet, går borgerne i aktion i fælles opposition til de upopulære beslutninger. Eller engagerer sig i initiativer, der løser problemerne. Sådan var det med den store udskiftning i 1700-tallet, der skabte uenighed, men dog blev løst. På det tidspunkt var trafikken flyttet uden om Grønholt ad de nye, lige kongeveje, der sigtede mod Fredensborg og Helsingør.

I bogen genfortælles en enkelt drabelig kriminalsag, hvor en dreng slog sin far ihjel for at beskytte sin mor - og læserne kan også møde Karl, der døde som 80-årig som pensioneret slotsvægter i »Den røde Længe« på Fredensborg Slot. Barndommen i Grønholt er et tidsbillede på slutningen af 1800-tallet. Naturligvis fortælles der også om Grønholt Flyveplads, og det noteres tilfærdigt, at jordbunden omkring Grønholt faktisk ikke er nær så god som eksempelvis Lønholt. Der var måske en grund til, at bønderne i Grønholt var fattigere end i andre landsbyer.

Også her i det nye årtusinde spiller beliggenhed og jordbund en rolle. Landsbyen ligger idyllisk relativt tæt på København, og den nye elektroniske motorvej er lagt ind til Grønholt, der fik fibernet med et særligt statsligt tilskud. At landsbyen fik fingre i de puljemidler skyldes et enestående sammenhold om en fælles ansøgning, der fik opbakning fra størstedelen af områdets beboere. I slutningen af bogen nævnes, at byen mødes til høstfest og til julehygge i skoven - uden dog at præsten i den anledning opgiver, hvad der er blevet drukket...

Bogen kan købes for 150 kroner hos Ô-blomst, Grønholtvej 50, i NO 16 i Jernbanegade og hos forfattergruppen i Grønholt, Johansen på 26209650, Jens Grove-Rasmussen på 40168261, Søren Schmidt på 30240442.slot

arrow Mor til tre skriver bog om tabuerne og den store livsglæde
31. januar 2019 kl. 08:36 Opdateret: kl. 08:36
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?