1. juni 2020
Er du hjemme? Ja, det er 84-årige Jørgen Simonsen, der normalt har et travlt liv  med et varieret socialt liv og  engagement i Seniorrådet, hvor han er medlem. Nu er han kun ude, når hunden skal luftes. Giv mig viden om hvad der sker, hvis jeg bliver syg som »medlem af risikogruppen« - for viden om symptomer, overlevelseschancer og informationer om forholdene på sygehusene er med til at mindske angsten, siger han. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Er du hjemme? Ja, det er 84-årige Jørgen Simonsen, der normalt har et travlt liv med et varieret socialt liv og engagement i Seniorrådet, hvor han er medlem. Nu er han kun ude, når hunden skal luftes. Giv mig viden om hvad der sker, hvis jeg bliver syg som »medlem af risikogruppen« - for viden om symptomer, overlevelseschancer og informationer om forholdene på sygehusene er med til at mindske angsten, siger han. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 84-årig om dødsangst og det kontroltab, virussen giver. Og lægen svarer...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

84-årig om dødsangst og det kontroltab, virussen giver. Og lægen svarer...
Fredensborg - 01. april 2020 kl. 05:30
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en kaotisk verden med nyheder om dødstal, karantæne og økonomiske hjælpeplaner er den 84-årige Jørgen Simonsen gået i selvvalgt isolation og mangler svar på nogle helt basale spørgsmål. Hvad kan han forvente, hvis han bliver syg?

arrow Læs også: Hospital fortæller om at være Covid-19-indlagt: »I respirator kan man godt skrive sms'er«

Med sin høje alder er Jørgen Simonsen i risikogruppen. Han mangler viden om sygdomsforløbet for netop risikogrupperne, og det forstærker nervøsiteten - det som reelt er en dødsangst.

Og når Jørgen Simonsen oplever angsten på egen krop, siger han det højt - for det gør den tidligere konservative byrådspolitiker og mangeårige medlem af Seniorrådet.

Jørgen Simonsen er frustreret over den manglende information om, hvordan sygdommen helt konkret rammer ældre mennesker - og hvad de skal gøre.

- Jeg mangler viden om, hvad der sker, hvis jeg bliver syg. Hvad er de første symptomer? Jeg har hørt, at man får ondt i halsen, men hvad mere? Så har jeg hørt, at man får vejrtrækningsproblemer. Er det rigtigt og hvor hurtigt går det? Skal jeg så i respirator? Dør jeg?, spørger Jørgen Simonsen og fortsætter:

- De snakker alle sammen om, at vi er i risikogruppen, men de taler ikke om, hvad der sker med os, der er i risikogruppen. Men til hudløshed hører vi om det, vi skal gøre for at undgå smitte. Når jeg lukker for TV-Avisen eller radioen efter en udsendelse, ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge informationerne til, og derfor prøver jeg at holde op med at se og høre nyhederne. De hjælper mig ikke.

Jørgen Simonsen er normalt et rationelt, roligt og velargumenteret menneske, og det er han også i denne situation, men i stemmen er også en stor frustration, der henter sin styrke i noget større.

- Jamen, for fanden - det er jo noget, jeg kan dø af, og derfor er det vigtigt for mig at vide, hvad der foregår. Jeg er vanvittig nervøs, og jeg vil gerne have kontrol - og manglen på viden er for mig et kontroltab, der gør mig mere nervøs, uddyber Jørgen Simonsen, som denne skribent har kendt i over 10 år.

Mørket, der suger

For første gang viser han hørbar irritation over journalistens spørgsmål, der bliver ved med at kredse om, hvorfor det er vigtigt at kende sygdomsforløbet i detaljer. Livet er jo uforudsigeligt, døden ofte også?

Her handler det om, at virussen er en ny sygdom med et forløb, der fortaber sig i informationer om alt muligt andet. De fleste ved, hvad der sker for mennesker, der får et hjertestop - og et kræftforløb har også noget forudsigeligt over sig, ikke mindst en tid til at tage afsked med familie og venner.

At blive smittet med Covid-19 er for Jørgen Simonsen omgivet af en mørk opfattelse af, at ingen rigtig ved, hvad der sker, hvis man som ellers frisk 84 årig - eller 89-årig - begynder at få hoste og få muskelsmerter. Er det ensbetydende med at blive hentet med åndenød og kørt på intensiv afdeling på et sygehus? Og hvad sker der derefter? Kan man blive rask som 84-årig? Hvordan har man det bagefter?

Jørgen Simonsen tager en dyb indånding og forklarer tålmodigt:

For snart en del år siden fik han stor bypass-operation, og den var selvfølgelig forbundet med en risiko, men ganske lille. Han talte med en sygeplejersker om det, og Jørgen sagde, at han jo også bare kunne sige nej til operationen og dø nogle år senere af et hjertetilfælde.

- Sygeplejersken så mig i øjnene og sagde »Du kan jo ikke være sikker på at dø«, og med det mente hun, at jeg kunne overleve et hjertestop eller en blodprop og sidde som en grøntsag. Det er også det, vi mangler at høre om. Hvis vi får Corona og ikke dør, hvad så? Bliver vi plejekrævende resten af livet?

Lægen forstår og giver et svar

Praktiserende læge Henrik Rømer har forsøgt at finde et billede på den angst og bekymring og ikke mindst de mange spørgsmål, der fylder hos pårørende og mennesker i den såkaldte risikogruppe.

- Som at stå på skafottet og vente? Nej. En tikkende bombe? Måske mere det, fordi mange går og tænker »Hvornår er det, jeg bliver syg og måske skal indlægges og i respirator ?« og det er da rædselsfuldt at gå og vente med de forestillinger kørende for sit indre blik, siger Henrik Rømer

Han er som praktiserende læge i Fredensborg en del af det første led, som borgerne møder, hvis de bliver syge - også af Corona-virus, og han har i de seneste uger været aktiv på Facebook med opfordringer til, at borgerne også skal fravælge nogle af alle de skrækhistorier, som de hører.

Også ældre kan opleve milde symptomer

Man skal selvfølgelig overholde alle myndighedernes anvisninger og tage situationen alvorlig, men man skal også bekymre sig lidt mindre.

For grundlæggende er fakta, at selvom Covid-19 er en alvorligere sygdom end en almindelig influenza, så vil langt størstedelen af de smittede - også ældre mennesker - klare sig igennem sygdommen uden behov for indlæggelse.

- Hovedparten af de smittede, også dem i risikogrupperne, vil få milde forløb. Det starter med symptomer i svælget og halsen med ondt i halsen og muskelsmerter og en let, tør hoste. De fleste har let eller ingen feber, og det milde forløb vil typisk tage en uges tid. Man behøver ikke tage kontakt til sin læge, hvis man alene har de symptomer.

- Man kan spørge sig selv: Er de her symptomer jeg har lige nu, så kraftige, at jeg ville ringe til min læge, hvis det ikke var for den aktuelle corona-epidemi ? Er svaret nej, så kan man godt se det an en dag eller to mere. Er man i tvivl eller er svaret ja, så skal man ringe til sin læge, forklarer Henrik Rømer.

- Man skal være opmærksom, hvis man efter nogle dages sygdom får det tiltagende dårligere med et større alment ubehag, kraftigere muskelsmerter, tiltagende feber og især hvis man begynder at få tiltagende hoste og vejrtrækningsbesvær. Så skal man tage kontakt til sin læge, og så vil vi vurdere, om der er behov for indlæggelse.

- Det er klart, at hvis man er i risikogruppen, så kan der være en lavere tærskel for indlæggelse. Jeg kan ikke sætte dage på, hvor hurtigt man skal ringe til din læge eller eventuelt skal indlægges, hvis ens almentilstand bliver værre - det er individuelt og afhængig af, hvad man har af kroniske sygdomme som diabetes, hjerteproblemer eller dårlige lunger, uddyber Henrik Rømer og fortæller, at man ikke skal sætte lighedstegn mellem en indlæggelse og det, at man så kommer til at dø eller at skulle i respirator.

Sov godt og gå ture

Hospitalerne i Danmark har rigtig gode muligheder for at redde patienter med Covid-19, også patienter i risikogruppen.

- Når jeg har været aktiv på Facebook med opslag de seneste uger, skyldes det, at viden er godt - men man skal også passe på ikke at blive overinformeret og lade sig påvirke af alt det, der sker i andre lande. Forholdene kan ikke sammenlignes og generelt er vi rigtig godt forberedt i Danmark, selvom historier om manglende værnemidler selvfølgelig kan virke bekymrende.

- Det bedste, den enkelte kan gøre som forberedelse, er at huske at få sovet godt, at spise godt og gå nogle ture, så man befinder sig godt, fordi det er med til at styrke ens krop og ens immunforsvar. Hvis man har kroniske sygdomme, skal man sikre, at de er velbehandlede.

- Det handler simpelthen helt grundlæggende om, at have det så godt som muligt både fysisk, psykisk og mentalt, så man er bedst mulig forberedt til at modstå sygdom eller forværring af de sygdomme man måtte have - og det gælder jo uanset om der er coronaepidemi eller ej..

Billede

Det er skønt at få forklaringer om selve sygdommen - for det er meget ubehageligt at høre 10 gange om dagen, at man er i risikogruppen -uden at det bliver fortalt, at ikke alle ender i respirator, siger Jørgen Simonsen.


- Så tag en pause fra bekymringerne, tænk på noget andet, læg nogle puslespil, gå en tur eller snak med gode venner over telefonen, opfordrer Henrik Rømer, der udmærket er klar over, at den nye virus udfordrer det moderne menneske helt grundlæggende.

Fordi vi vil så gerne være i kontrol, men her møder vi noget, som vi ikke kan kontrollere - og det rammer både den enkelte, men også hele samfundet, ja hele verden på kort tid.

- Når jeg har samtaler med patienter, plejer jeg at sige, at vi alle gerne vil leve så længe som muligt, men ingen gider at blive gamle. Pointen er, at vi skal leve hver dag så godt som muligt, fordi det farligste her i livet er nu engang at blive født. Det er der ingen, der har overlevet i længden. Sov, spis og lev sundt, og husk, at slet ikke alle i risikogrupperne har behov for indlæggelse, siger Henrik Rømer.

Sagen i stikord

  • Hjælpepakker, økonomisk krise, gradvis genåbning af samfundet, karantæne og lukkede skoler har præget mediebilledet i de seneste tre uger, men der er et spørgsmål, som den 84-årige Jørgen Simonsen har svært ved at finde svaret på her under pandemien.

  • Hvad kan han forvente, hvis han som 84-årig i risikogruppen bliver smittet med Covid-19? Er det bare at vente på, at respiratoren bliver sluttet til og han senere dør? Eller hvordan kan han forvente et sygdomsforløb - det tidlige forløb og det sene, hvis han får brug for behandling?

  • I denne artikel fortæller han, hvorfor det betyder så meget - og den praktiserende læge Henrik Rømer fra Fredensborg fortæller, hvordan det tidlige sygdomsforløb rammer, også når man tilhører risikogruppen.

  • Frederiksborg Amts Avis vil i de kommende dage arbejde videre med at svare på de andre spørgsmål, som Jørgen Simonsen har, men det er også svære spørgsmål - antallet af danske patienter i respiratorer og antallet af indlagte er stadig så lavt, at det er svært entydigt at konkludere fagligt og statistisk på Covid-19 og danske forhold.

  • Ligeledes kan forholdende variere fra de enkelte hospitalers intensive afdelinger, og Region Hovedstaden er også travlt optaget af at sikre, at det nødvendige beredskab er til stede, hvis antallet af indlagte stiger.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?