18. juni 2018
Det var måske på Cafe Gadespejlet, at Morten Remar blev opdaget som sanger af produceren Nikolaj Foss. Det mener Mikkel Søby, men oplysningen kom som en overraskelse for Morten Remar, da de var forbi det tidligere Cafe Gadespejlet sammen i serien »Tilbage til 1980'erne« med Frederiksborg Amts Avis.
Det var måske på Cafe Gadespejlet, at Morten Remar blev opdaget som sanger af produceren Nikolaj Foss. Det mener Mikkel Søby, men oplysningen kom som en overraskelse for Morten Remar, da de var forbi det tidligere Cafe Gadespejlet sammen i serien »Tilbage til 1980'erne« med Frederiksborg Amts Avis.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 80’ernes kapitel 3: Da pigerne bed og musikerne sov på loftet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

80’ernes kapitel 3: Da pigerne bed og musikerne sov på loftet
Fredensborg - 30. maj 2018 kl. 08:50
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ungdommens fester kan man ofte huske allerbedst. Minderne står stærkt, selvom det er mange år siden, at mikrofonen på Cafe Gadespejlet i Humlebæk var ved at slå tænderne ud på Morten Remar. Spillestedet var lille og altid propfyldt, når det nystiftede Beverly Hills Orchestra gav koncert.

Dengang sov musikerne nogle gange på madrasser på loftet over Cafe Gadespejlet, når koncerten og festen var sluttet sent. Få hundrede meter derfra ligger Humlebæk Hallen, hvor pigerne et enkelt år kunne finde på at bide for at komme tæt på den svenske poptrio, der havde vundet det europæiske melodi grand prix med nummeret »Diggi-loo Diggi-ley«.


Styrken af minderne stod tilbage efter den 3. dag i artikelserien »Tilbage til 1980’erne«. Netop den dag havde den blå Zastava opsøgte 1980’ernes festlige steder i Fredensborg Kommune. Dagen sluttede ud på eftermiddagen på Torpenvej, hvor der nu er den økologiske frisørsalon Zenz Organic Hairdressing. I begyndelsen af 1980’erne var stedet en bar inspireret af en Western Saloon, og fra 1986 det lidt mere mondæne Gadespejlet, hvor forsangeren Morten Remar (Back to Back) og trommeslageren Mikkel Søby startede deres musiske karriere med Beverly Hills Orchestra.

arrow Læs også: Video: 80'ernes dag 4: Stjernekokken fandt råvarer ude bag villahaverne
18FRE fest2

En torsdag i midten af maj 32 år senere var de tilbage, og der gik kun få øjeblikke, inden de stod og kiggede ind ad vinduerne på siden af huset, nøjagtig som publikum gjorde i 1980’erne, når det lille spillested var propfuld af festlige gæster.


- Vi stod nærmest oven i hinanden på den lille scene i hjørnet af caféen. Man skulle passe på, at mikrofonen ikke slog ens tænder ud, fortalte Morten Remar, imens de to musikere og gamle venner udpegede det sted, hvor scenen var, og hvor baren var.


De løftede også hovederne og kiggede op mod loftsetagen, hvor de enkelte gange sov, hvis det blev for sent. Der var vist nok også nogle piger med, mente Morten Remar. Neeej, lød det fra Mikkel Søby, der kom i tanke om en vigtig tilføjelse:
Han tog altid direkte hjem efter koncerterne, kom han pludselig i tanke om. Og sådan gik snakken, da frisør Marianne Randrup var kommet og havde låst op ind til sin salon. Det var også derinde, at de kom i tanke om, at den nuværende forsanger i Beverly Hills Orchestra, Henrik Launbjerg, stadig sang de tekster, som Morten Remar i 1980’erne nedskrev på papir efter at have haft øret tæt til højtalerne på en kasettebåndoptager med Prince. Dengang kunne man nemlig ikke google sangteksterne, når man startede et coverband... Og afskrivningerne har vist sig, som årene er gået, at være forkerte på visse punkter.


- Jeg har spurgt ham, om teksterne ikke kunne trænge til en google-update, fortalte Mikkel Søby, men det er aldrig blevet aktuelt, for så ville det jo ikke være Beverly Hills Orchestras fortolkning!

En del af avisens 3. dag blev tilbragt på Fredensborg Arkiverne i jagt på gamle billeder af fester fra 1980’erne, og der kom mange gode bud - lige fra gadefest i Jernbanegade i Fredensborg til byfest i Humlebæk Centret. Knud Rauff, lokalavisens fotograf i den periode, afleverede for nogle år siden sit eget billedarkiv til rådhusets arkiv, og deri ligger fantastiske billeder af electric boogie for de større børn og et skønt billede fra en af Elysiums fester, sandsynligvis i den gamle biograf i Fredensborg. Der er bajere på bordet og stearinlys stukket ned i tomme vinflasker, og der er ternede gulv på Café Gadespejlet, som det ses på billedet længere oppe i artiklen.

Billede

På avisens eget billedarkiv ligger en mappe fra Kommunerock på Bjerre Strand, heraf mange billeder fra 1980’erne, og på et af dem ser man Zurisana gøre klar til at underholde, året er 1982. Jens Runge var fyr og flamme, da han ringede tilbage på en sms, hvor avisens journalister fra Zastavaen havde sendt billedet til ham med teksten »Har du 4 min til et nostalgisk tilbageblik til 80’erne med Zurisana«? Det havde han, og han huskede tydeligt dagen på billedet, da det var ekstremt varmt:

- Kommunerock var en event, hvor mange kom for at spille, altid i sidste øjeblik. Det har betydet utrolig meget, men nok mest for den efterfølgende generation, folk som Peter Spies, der senere lavede musicalen Atlantis. Vi var på vej ud af gymnasiet, og en fra bandet skulle til USA, så vi var i opløsning i de år, fortalte guitaristen Jens Runge, der i årene efter kom til at spille med Anne Linnet og Hanne Boel.

18FRE fest1

På rådhuset blev der ganske kort sparket dæk fra morgenstunden, da Klaus Gabrielsen og pressekoordinator Jesper Pallesen lige skulle se bilen. Det var Jesper Pallesen, der for et par uger siden kom med det kætterske synspunkt, at han ikke mindedes at have set en Zastava i bilmagasiner fra 1980’erne, hvilket blev delvist gendrevet med en bilannonce fra Frederiksborg Amts Avis fra 1980.

Klaus Gabrielsen arbejder i rådhusets økonomiafdeling, men det skal man ikke lade sig narre af - han kunne adskille festlige historier fra 1980’erne, hvor han var med til at arrangere halfester i Humlebæk-hallen. Med venners hjælp havde han genskabt anekdoter fra et højdepunkt med den svenske poptrio Herreys, der spillede kort tid efter, at de havde vundet det europæiske melodi grand prix.


- Da Herreys var færdige med at spille koncert, fandt pigerne hurtigt ud af, at bandet blev lukket ud af en af nødudgangene. En af mine venner stod her og forsøgte at holde pigerne tilbage, men han endte med at blive bidt i hånden af pigerne, fortalte Klaus Gabrielsen.


Svenskerne bag hittet Diggi-loo Diggi-ley slap væk i en limousine...


Apropos limousine - bagsædet af avisens maskot, den blå Zastava fra 1984, er ganske luksuriøs, og det erfarede byrådsmedlemmet Bo Hilsted, da han i et videoklip fortalte, hvordan han havde oplevet Cafe Gadespejlet i 1980’erne. Hør ham i dette klip, og når turen næste gang går forbi Torpenvej, så tænkt et kort øjeblik på, hvordan nikotinen drev ned af væggene, da Marianne Randrup i midten af 00’erne overtog stedet, rev båsene ud og satte det hele i stand.

Onsdag den 30. maj er Zastavaen igen på hjul, og denne 4. dag i 80’er-temaet er der forberedt et nedslag på mad i 1980’erne. Og nej, det er ikke Morten Remar, der bliver chauffør - et helt andet navn vil sætte sig i Zastavaen, forventeligt på passagersædet.

#1128421

arrow 80’ernes kapitel 2: Internettet ulmede under overfladen
16. maj 2018 kl. 18:02 Opdateret: kl. 22:32

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk