Tirsdag blev en kvindelig bilist påkørt bagfra i et lyskryds i Kokkedal
En 71-årig mand måtte tirsdag en tur på skadestuen efter et færdselsuheld i Kokkedal.
Ulykken skete klokken 17.47 ved lyssignalet i krydset ved Helsingørmotorvejen og Fredensborg Kongevej. Her påkørte den 71-årige en 42-årig kvindelig bilist fra Hørsholm bagfra, mens kvinden holdt for rødt lys.
Der skete dog ikke umiddelbart nogen personskade, men den 71-årig blev for en sikkerheds skyld kørt med ambulance til tjek på hospitalet, fremgår det af døgnrapporten.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her