21. november 2018
På slotspladsen blev gruppen modtaget af prins Gustav zu Sayn Wittegenstein Berleburg.
På slotspladsen blev gruppen modtaget af prins Gustav zu Sayn Wittegenstein Berleburg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 50 år med royalt venskabsbysamarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

50 år med royalt venskabsbysamarbejde
Fredensborg - 15. oktober 2018 kl. 13:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag den 4. oktober tog en gruppe medlemmer fra Berleburg-Klubben til 50 års jubilæum i Fredensborgs tyske venskabsby Bad Berleburg i Nordrhein-Westfalen.

Desuden deltog en officiel delegation fra rådhuset med borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) og viceborgmester Ulla Hardy-Hansen () i spidsen. I alt var 45 på besøg i prinsesse Benediktes hjemby, fortæller Ole Holde, formand for Berleburg-Klubben.

Gruppens søsterforening »Fredensborg-Ring« havde lagt mange kræfter i at forberede foreningernes jubilæumsarrangementer. De to foreninger blev stiftet i oktober 1968 i kølvandet på prinsesse Benediktes bryllup med prins Richard. Fredag 5. oktober var gæsterne inviteret på en lille besigtigelsestur i byen Bad Berleburg med besøg i den lokale evangeliske kirke, i slotsparken og på slottet. Fredag aften var der festaften i byens Christushaus, hvor de to venskabsbyforeninger fejrede 50-års jubilæet. Der var taler og sange og en flot festbuffet til de cirka 110 gæster ved arrangementet. Berleburgs borgmester Bernd Fuhrmann og repræsentanter fra byrådet i Berleburg deltog også i festlighederne.

Lørdag 6. oktober var der arrangeret en busrundtur i gennem de smukke skovområder omkring Bad Berleburg og med et besøg ved slottet Wittgenstein i Bad Laasphe. Derefter var der besøg i det fine gamle kapel i Sassenhausen og med frokost på byens golfplads. Endnu et slotsbesøg fandt sted i byen Schwarzenau. Et slot som ejes af prins Richards fætter.

Derefter kørte gæsterne til et foreningshus "Espequelle" i udkanten af Bad Berleburg, hvor der var brødbagning på gammeldags vis i en rigtig brændeovn. Sidstnævnte var som optakt til søndagens brødmarked og "Erndtedankfest" i byen.

Søndag var der høstfest med markedsboder i hele byen, selvfølgelig krydret med gedigen tysk folkemusik, madboder og øltelte. Der var nok at se på rundt om i byen, og alle dagene under opholdet var gæsterne begunstiget af en flot sensommervejr.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk