22. juli 2018
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Maja Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 40-årig avler ville selv ryge kilovis af skunk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

40-årig avler ville selv ryge kilovis af skunk
Fredensborg - 12. april 2018 kl. 05:55
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To mænd blev anholdt omgivet af 181 hashplanter på en landejendom uden for Fredensborg.

arrow Læs også: Stjal elektronik og tøj fra bil

At kalde det »eget forbrug« udløste ingen frifindelse, selvom der ingen beviser er for videresalg.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sagen begyndte i dagene op til den 21. november 2016, hvor Fredensborg Kommune fik et tip om, at der måske blev dyrket hash på ejendommen.

Politiet kørte forbi og fandt stuehuset aflåst og en gårdsplads, der stank af hash.

En af politibetjentene var i retten for at vidne, og han fortalte, hvordan politiet i en sidebygning fandt lyslamper med tidsstyring, ventilation og elkabler.

To mænd blev anholdt. Den ene var en nu 40-årig mand, der lejede sig ind på landejendommen.

Han havde ringet til en 46-årig bekendt fra det vietnamesiske miljø i Danmark og bedt om hjælp til at rydde op på landejendommen, og da de var i fuld gang inde mellem de 181 marihuana-planter, stod politiet pludselig i lokalet.

Dommer Allan Gaardbo og to domsmænd konkluderede, at den 46-åriges medvirken havde været yderst beskeden.

Derfor blev den 46-årige mand kun dømt 20 dages betinget fængsel for sin medvirken.

- Du stod på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, men du burde have beholdt hænderne i lommen, lød det fra Allan Gaardbo under domsafsigelsen onsdag i retten i Helsingør.

Selvom den 40-årige mand i retten fortalte, at de 181 planter var til eget forbrug, fandt retten det usandsynligt.

Det ville være et års forbrug, hvis man røg 15 gram hash om dagen - svarende til knap 15 joints, kom det frem under retsmødet.

Dommen lød på fire måneders betinget fængsel til den 40-årige mand og krav om misbrugsbehandling.

Dyrkningen havde et professionelt islæt og et omfang, der oversteg eget forbrug, men konklusionen var også, at produktionen næppe var blevet færdig til salg, men bremset inden da af politiet.

Deraf en lidt mildere dom end i andre lignende sager. Begge de tiltalte accepterede dommen.

Læs mere om sagen i Frederiksborg Amts Avis torsdag den 12. april.

arrow Cigaret startede ildebrand i villa
12. april 2018 kl. 16:49 Opdateret: kl. 16:49
arrow Kæmpe udrykning til brand i stråtækt hus
12. april 2018 kl. 12:23 Opdateret: kl. 14:28
arrow Tyv gik efter benzinpengene
12. april 2018 kl. 11:31 Opdateret: kl. 11:31

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk