11. december 2019
Søholm 4H er med sine 300 medlemmer landets største.
gallery icon

Se billedserie

Søholm 4H er med sine 300 medlemmer landets største.
Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 40 år med Søholm 4H

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

40 år med Søholm 4H
Fredensborg - 22. september 2015 kl. 17:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var deltagere i massevis, da Søholm 4H kunne markere sin 40 års fødselsdag med dyrskue og åbent hus på grunden i Søholm. Arrangementet var planlagt og udført af klubbens dygtige juniorledere, der på skønneste vis demonstrerede 4Hs motto "learning by doing". Dagens program inkluderede et væld af aktiviteter fra snobrødsbaging over kaninhop til voltigering, som er akrobatik på hesteryg, så der var noget for alle aldre.

I sin tale sagde formand Steen Holm, at Søholm 4H i dag med sine cirka 300 medlemmer er landets suverænt største 4H-klub. En væsentlig grund hertil er, at klubben gennem de seneste år under overskriften "at gøre det bedste bedre" har arbejdet på at give både faciliteter og aktiviteter et kvalitetsløft, sådan at medlemmerne nu blandt andet kan glæde sig over et fint udekøkken, ny hesteindhegning og nye kaninbure.

Jubilæet var også anledningen til at overrække en helt særlig hædersbevisning, en gylden 40-års nål, til Anni Lenskjær. Ikke blot har Anni været formand for klubben fra etableringen og mere end 25 år frem, men hun er stadig en uundværlig drivkraft i Søholm 4Hs venneforening, der arbejder på at skaffe midler til områder, der har særligt behov.