20. september 2021
På en torsdag i august mistede Kristian Hegaard 11 års arbejdsindsats i politik, da han trådte tilbage fra alle sine poster efter to sager om grænseoverskridende adfærd. Derefter fik han god tid til at høste sine chilier.
gallery icon

Se billedserie

På en torsdag i august mistede Kristian Hegaard 11 års arbejdsindsats i politik, da han trådte tilbage fra alle sine poster efter to sager om grænseoverskridende adfærd. Derefter fik han god tid til at høste sine chilier.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 11 års arbejde faldt på en torsdag: »Det hjælper ikke på min nattesøvn at gruble over, hvad jeg kunne have gjort«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

11 års arbejde faldt på en torsdag: »Det hjælper ikke på min nattesøvn at gruble over, hvad jeg kunne have gjort«

Da Kristian Hegaard trænede et fodboldhold i Humlebæk, var det vigtigt for ham at lære drengene, at man nogle gange står alene på banen og skal træffe beslutninger, og man kommer også til at begå fejl. Og fejlene skal man lære af, men det nytter ikke at ligge søvnløs og gruble. Det fortæller Kristian Hegaard i et interview om at kæmpe for at nå til tops og se det hele falde sammen på en torsdag i august.

Fredensborg - 11. september 2021 kl. 05:46
Af Steffen Slot

Det var snevejr, og Kristian Hegaard kunne godt fornemme, at der skete noget sjovt ude på gaden, hvor de andre børn fra opgangen legede. Han kunne også se lidt af det fra vinduerne, og på et tidspunkt tog hans mor en stor balje og gik ud for at fylde den med sne.

- Jeg kunne jo ikke komme med ud for at lege. Derfor var det meget sødt af min mor, at hun kom ind til mig med sneen. Så kunne jeg røre ved sneen, fornemme kulden og forme en snebold, men jo ikke kaste den særlig langt. Alligevel tror jeg, at det gav en opgave bagefter med rengøring..., husker Kristian Hegaard.

arrow Læs også: Et politisk talent falder: To fester for meget til den viljestærke

Han fortæller episoden, fordi det nok var første gang, at han - sådan intellektuelt - forstod, at han var født med et handicap. Dengang gik han i en specialbørnehave på Østerbro og skulle til at begynde i en almindelig folkeskole.

Der gik kun få måneder, inden han første gang blev bevidst om, at handicappet var en hindring, som han - til et vist niveau - kunne overvinde.

- Jeg kunne allerede læse, da jeg startede i børnehaveklassen, og jeg havde en avis med om morgenen og læste op af sportsresultaterne. Det var et hit hos de andre drenge, og det var også dengang, hvor alle samlede på basket kort og fodboldkort, og jeg kunne læse for de andre, hvad der stod på deres kort, siger Kristian Heegaard og forklarer:

- Det at jeg kunne byde ind med andre ting, gav mig sociale relationer på lige fod med de andre.

Sådan har det været lige siden de første skoledage. Kristian Hegaard har med engagement og hårdt arbejde kæmpet sig til at gøre ting, som de færreste troede muligt - lige fra at træne et fodboldhold i Humlebæk Boldklub til at blive folketingsmedlem med tre store og krævende ordførerskaber for Det Radikale Venstre.

I Irma, på restaurant, til fodboldkamp... Kristian Hegaard er glad for hver eneste hilsen, for der er blevet meget stille de seneste uger. 60-80 daglige telefonopkald og over 100 mails, der skulle svares på, er blevet til nyhedsbreve og... ja, næsten ingenting. Men Kristian Hegaard følger stadig med, og hilsnerne motiverer ham til at overvinde også denne hindring. Foto: Anders Ole Olsen

Og så faldt han. En torsdag efter en travl sommer blev han ramt, ikke af sit handicap, men af sine byture, der udløste to klager over grænseoverskridende adfærd. I løbet af få timer forlod han alle sine politiske poster i Folketinget og byrådet. Han blev fældet af noget, han havde påført sig selv, og det handler dette interview om.

At overvinde udfordringer og nedture, særligt de nedture, som man først og fremmest kan takke sig selv for.

- Det har ikke været sjovt. Det har virkelig været hårdt, og det er det stadig, og jeg forstår, hvordan Sisyfos følte det, da han havde skubbet stenen helt op på toppen og pludselig så den rulle ned, siger Kristian Hegaard, der straks lægger et selvironisk forbehold ind i myten om kongesønnen, der i græsk mytologi er dømt til evigt at rulle en sten op ad en bakke og se den trille ned igen

- Jeg tænker på den arbejdsindsats, som jeg har lagt i politik i 11 år - og så falder stenen ned fra den ene dag til den anden.

Blå skjorter på tørrestativet

Det er en ualmindelig veloplagt Kristian Hegaard, der tager imod i sit rækkehus i Humlebæk. Ansigtet er ikke nær så træt, som det ofte har været, og der er kort vej til smil.

I vindueskarmen ligger chilier til tørre på et viskestykke, og de rene blå skjorter hænger på tørrestativet, for naturligvis er Kristian Hegaard stadig iklædt lyseblå skjorter. På begge sider af huset er haven noget tilgroet. Selvom han taler om, at der skal ryddes op og skæres ned, har han ikke brugt døgnets mange nye, ledige timer på det.

- Men jeg har fastholdt min tid klokken 8.30 til fysioterapi. Jeg kunne jo godt skubbe den til klokken 12.00, når jeg nu ikke skal noget om morgenen, men det er vigtigt for mig at komme op. Selvom der er nogle dage, hvor jeg har noget svært ved at sove om natten...

Han har også været til de første fodboldkampe. Først en kamp på Brøndby Stadion og dernæst de seneste to landskampe, som har været de rene folkefester. Kristian Hegaard nævner, at han også var med for to et halvt år siden, hvor landsholdsspillerne kæmpede for bedre løn og var udskældt af mange. I medgang og modgang...

Et par gange om ugen træner Kristian Hegaard og får pulsen op ved at cykle det, der svarer til cirka 10 kilometer. Og ja, det er der blevet bedre tid til nu - stadig med en blanding af nyheder og fodbold på tv'et. Han koncentrerer sig om ikke at gruble over det, han kunne have gjort anderledes - i stedet tænker han på det, han fremover skal gøre anderledes. Foto: Anders Ole Olsen

Og så er han glad for de mange kommentarer og hilsner, som han har fået af de mennesker, som han har mødt. 95 procent er positive, siger han og fortæller, at der særligt er et møde, som han vil huske også om mange år.

- Forleden aften uden for Parken mødte jeg Kaj, som jeg engang har købt et »Hus Forbi« af i bibliotekshaven nær Christiansborg. Han gik meget op i sociale forhold og retssikkerhed, ligesom jeg selv gør, og han syntes, at det var ret forfærdeligt, at jeg ikke mere er med i politik. Han opfordrede mig til at komme tilbage. Det er klart, jo flere der siger sådan, jo mere fristende bliver det. Det gør indtryk, fordi Kaj er en af dem, som mine mærkesager virkelig betyder noget for, og det motiverer mig til at komme videre.

Frygt for fejl må ikke styre

At komme videre er Kristian Hegaard vant til. Han er også vant til en vis modstand og fordomme, og sådan var det også i slutningen af 00'erne, hvor han gerne ville træne U10-holdet i Humlebæk Boldklub.

- Min lillebror havde spillet i klubben, og jeg interesserede mig jo meget for fodbold, så jeg kendte mange af forældrene. De fortalte mig, at der havde været en vis skepsis fra nogle af de andre forældre - at jeg nu skulle træne deres drenge.

- Derfor valgte jeg at møde op tre kvarter før træningen og sætte øvelserne op. Det kan jeg jo godt gøre, men jeg kan ikke vise, hvordan man sparker godt med indersiden af foden. Jeg skal kende min begrænsning. I stedet indførte jeg, at forældrene ikke måtte råbe til børnene under kampene.

- Drengene syntes, at det var alle tiders, at de ikke blev styret med et joystick fra sidelinjen, og det er også en vigtig menneskelig egenskab at træne, også for drenge på et fodboldhold, at man nogle gange står alene på banen og selv skal træffe beslutninger. Selvfølgelig begår man fejl, men det er værre at tøve for længe, hvis man er i en presset situation.

Kun lillebrors telefon var tændt

Og så er det, at vi lige må afbryde beretningen om fodboldtræningen. Var det derfor, at Kristian Hegaard handlede så hurtigt i nogle ganske få timer en torsdag i midten af august?

Selvom der havde været rygter på Christiansborg, kom Facebook-opslaget »Jeg har svigtet og fejlet« som lyn fra en klar himmel for langt de fleste. En del mener endda, at det var for overilet - slet ikke nødvendigt. Var det Kristian Hegaard, der stod alene ude på fodboldbanen og selv måtte tage en beslutning?

For to år siden blev Kristian Hegaard fotograferet på stierne omkring sit hus i Humlebæk til et interview om retsplejeloven, der fyldte 100 år og sikrer, at en borger kun kan dømmes af en uvildig dommer. Er Me Too-bevægelsen gået for vidt og blevet en retsløs tilstand? Nu er jeg blevet en part i sagen - jeg er ikke den rette til at svare, siger Kristian Hegaard.

Kristian Hegaard smiler, en anelse afvæbnende, men det er ikke helt forkert, at det var en hurtig beslutning.

- Der gik vel et par timer, fra jeg fik nogle informationer, til jeg havde taget beslutningen. Jeg tog den selv, men enkelte var involveret i at give mig råd. Og da jeg havde taget beslutningen, skulle jeg skrive en tekst til Facebook og ringe til nogle få, som jeg gerne ville tale direkte med - mine forældre og min bror skulle ikke læse det på Facebook, fortæller Kristian Hegaard, der samtidig aftalte med en meget lille kreds, at de kunne kontakte ham via lillebrorens telefon.

Derefter slukkede han sine egne telefoner i nogle dage og kørte med sin bror til Sverige, hvor han var omtrent en uge. Væk fra det hele, imens han kunne se, hvordan antallet af nye beskeder i mailen og på telefonen svandt ind.

Fortryder han så sin beslutning? Nej, med de oplysninger, som han fik, tog han den rigtige beslutning, siger han og vil ikke gå ind i, om der ligger en lille åbning i det svar.

- I den første uge prøvede mange journalister at få mig til at uddybe, men derefter kom der hurtigt andre dagsordener og historier. Jeg er glad for alle de positive hilsner, som jeg har fået, og jeg er især glad for at få hilsner her næsten en måned senere. For der er stille i indbakken - ikke meget at svare på, og det meste er nyhedsbreve, som jeg abonnerer på...

Festabens tid til at gruble

Men hvorfor? Det spørgsmål skal også stilles. Kristian Hegaard stod denne sommer i medvind i sit eget parti med et ordførerskab på retsområdet, udlændingeområdet og fra juni også socialområdet.

Skjult for offentligheden, men kendt af ham selv, eksisterede der en anonym henvendelse fra foråret om en uønsket berøring til en fest, men alligevel skete det igen, en grænseoverskridende adfærd. Hvorfor var der ikke en advarselslampe, der blinkede i dette disciplinerede menneske?

Svaret er, at festerne og byturene i 10 år har været et slags frirum, som det var svært at give helt slip på.

- Siden jeg gik på gymnasiet og indtil jeg var færdig på jurastudiet, har jeg altid haft travlt og knoklet for at få høje karakter. Jeg har altid nydt at lave god mad med vennerne, og jeg har også været det, som man vil kalde en festabe. At gå i byen har været en pause, hvor jeg med fornyet energi kunne stå op om mandagen, fortæller Kristian Hegaard og fastslår, at da han blev folketingsmedlem som 28-årig, blev festerne stærkt reduceret.

Kristian Hegaard ved endnu ikke, hvad han nu skal lave. Hvis man spørger ham om politiske forbilleder, svarer han, at det er Pippi Langstrømpe og hendes ord om, at det har hun ikke prøvet før, så det er hun nok god til. For Kristian Hegaard har aldrig været bange for at kaste sig ud i nye ting - her ses han i 2009 til træning med U10-holdet på banerne i hjembyen Humlebæk. Foto: Lars Skov

- Men jeg skar jo ikke til nul procent. Da jeg kom i Folketinget, fik jeg et kæmpe ansvar, og måske spillede det også ind. At jeg stadig havde brug for pauser. Jeg ville ønske, at det havde været 0 procent, men det er ikke den situation, jeg står i. Jeg beklager og undskylder det, som jeg har gjort, og jeg får hjælp til at finde ud af, hvordan der kommer en stærkere Kristian Hegaard ud på den anden side, siger han og vurderer umiddelbart, at der ikke er den store forskel på denne nye udfordring - og de andre.

Måske bortset fra længden af den bakke, hvor stenen er rullet ned af...

- Men det hjælper ikke på min nattesøvn at gruble over, hvad jeg kunne have gjort. Jeg vil hellere tænke på, hvad jeg skal gøre og ændre på fremadrettet, og jeg tror ikke, at det er så meget anderledes end indtil nu. Engagement og hårdt arbejde.

Sagen i stikord

  • Den 30-årige Kristian Hegaard valgte torsdag den 12. august at træde tilbage fra alle sine politiske poster efter to sager om grænseoverskridende adfærd til fester.
  • I dette interview fortæller han om at overvinde forhindringer og se 11 års politisk arbejde smuldre i løbet af én dag.
  • Han er født på Frederiksberg og har siden sin skoletid boet i Humlebæk, hvor han blev valgt til Fredensborg Byråd som 18-årig i 2009. 10 år senere blev han valgt til Folketinget.
  • Kristian Hegaard er uddannet jurist, og de mest markante politiske mærkesager har været inde for sociale forhold og retssikkerhed.
  • Han er kendt for en principfast tilgang til politik, og han valgte at forlade politik med samme tilgang - uden at melde sig syg eller tage orlov.
  • Derfor står han snart uden indtægter og er ved at finde ud af, hvad han nu skal arbejde med. Det er endnu ikke afklaret.

Synes du, at kommunen er der for dig?