16. december 2017
Da den skimmelsvamp-ramte Asminderød Skole blev erstattet af pavilloner i 2007, fik politikerne sig en lærestreg. Pavillonerne stod der i næsten fem år, og byrådet øgede budgetterne til vedligeholdelse. En opdateret efterslæbsanalyse bliver dog først færdig efter valget, og det har udløst debat. Foto: Lars Skov
Da den skimmelsvamp-ramte Asminderød Skole blev erstattet af pavilloner i 2007, fik politikerne sig en lærestreg. Pavillonerne stod der i næsten fem år, og byrådet øgede budgetterne til vedligeholdelse. En opdateret efterslæbsanalyse bliver dog først færdig efter valget, og det har udløst debat. Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor irritation over fantasi-millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor irritation over fantasi-millioner
Fredensborg KV17 - 05. oktober 2017 kl. 13:35
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det irriterer borgmester og udvalgsformand, at nogen har plantet informationer om et vedligeholdelsesefterslæb på 230 millioner kroner. Fri fantasi, fastslår de.

arrow Læs også: Borgmester og instruktør i ballade om 830 millioner kroner

Beløbet gentages især af byrådsmedlemmer og kandidater for Liberal Alliance.

- De kunne sige 230 millioner kroner, de kunne sige 150 millioner kroner. Det er taget ud af den blå luft, siger Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.

Han understreger, at han siden 2009 har haft som en af sine politiske mærkesager, at kommunens bygninger skal være i god stand.

Fortællingen om de 230 millioner kroner tager afsæt i budgetseminaret i april måned, hvor politikerne i enighed bestilte en opgørelse over vedligeholdelsesefterslæbet

Imidlertid oplyste forvaltningen i løbet af sommeren, at en sådan efterslæbsanalyse først vil ligge klar til marts. Lars Simonsen har senere spurgt, om det er muligt at lave et præcist skøn, men det kan man ikke, lyder svaret fra forvaltningen.

Ganske påfaldende, belejligt, lyder kritikken, men Lars Simonsen afviser på det skarpeste, at der er noget at komme efter.

- Jeg har spurgt og fået svar fra forvaltningen, og det accepterer jeg naturligvis. Det vil jo være magtfordrejning, hvis forvaltningen tilbageholder oplysninger af politiske årsager, og det er strafbart, siger Lars Simonsen.

- Har du overvejet at bede forvaltningen om at afsætte flere ressourcer til at få analysen klar inden valget - eller bede om delanalyser bare for ejendommene?

- Nej, det har jeg ikke, fordi jeg har ikke noget indtryk af, at der er ting, der er ved at falde sammen om ørerne på os, siger Lars Simonsen.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen finder dele af diskussionen meningsløs.

- Hvilke andre kommuner har opgjort deres samlede vedligeholdelsesefterslæb? Helsingør? Hørsholm? Det har de jo ikke, og derfor er det svær at bruge et tal til noget, fordi andre kommuner jo også har efterslæb, og det er ikke min forventning, at Fredensborg i et større efterslæb end andre, tværtimod. Nøgletal for kommunerne sammenligner gæld, men ikke efterslæb, siger borgmesteren og afviser, at han nogensinde har nævnt et tal på 230 millioner kroner om vedligeholdelsesefterslæbet.

arrow Kendt filminstruktør i nyt drama: Vil i byrådet
29. september 2017 kl. 08:40 Opdateret: kl. 08:40
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk