19. november 2017
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: K vil lade private firmaer overtage græsslåning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

K vil lade private firmaer overtage græsslåning
Fredensborg KV17 - 09. november 2017 kl. 13:37
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dækningsafgiften skal fjernes, og midlerne skal findes ved at udlicitere i Nordsjællands Park og Vej, lyder et forslag fra De Konservative.

arrow Læs også: Forsyning vil selv ansætte skraldemænd

- Vores forslag er, at Nordsjællands Park og Vej i højere grad bliver en bestillerorganisation og samtidig ansætter flere til at sikre kvalitetskontrollen. Vi skal følge op på, om arbejdet bliver udført tilfredsstillende, siger Thomas von Jessen (K), der er bekendt med, at Fredensborg Forsyning netop har vedtaget at hjemtage affaldsindsamlingen i kommunen. Vel at mærke for at spare et større millionbeløb om året.

- Affaldsindsamling er en væsentlig mere konkret omgave, som er logistisk mere overskuelig. Men vi skal selvfølgelig undersøge erfaringer fra nabokommunerne, inden vi går i gang med vores forslag, forklarer spidskandidaten for De Konservative.

Gevinsten ved at øge graden af udlicitering i Nordsjællands Park og Vej skal bruges på at fjerne dækningsafgiften, der giver omkring ni millioner kroner i kommunekassen.

- Vi når ikke helt i mål med de ni millioner kroner, fordi der sker allerede udlicitering, vurderer Thomas von Jessen.

Nordsjællands Park og Vej er et tværkommunalt selskab i samarbejde med Helsingør, hvor ideen er at være fælles om eksempelvis indkøb af store maskiner.

-Man kan jo ikke dele maskiner, hvis opgaverne i Fredensborg bliver løst af private firmaer. Har du drøftet forslaget med dine partifæller i Helsingør?

- Nej, det har jeg ikke, og det er selvfølgelig et dilemma. Forslaget er jo vokset nedefra, fordi vi færdes på stier og veje, hvor der er huller, og hvor der er graffiti, der ikke bliver fjernet. Eller hvor græsset nogle gange ikke bliver slået særlig godt, og det vil vi løse ved at omdanne Nordsjællands Park og Vej til en bestillerorganisation med større kvalitetskontrol, forklarer Thomas von Jessen, spidskandidat for De Konservative.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk