8. december 2019
coins-1523383_1920
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejen til en god opsparing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejen til en god opsparing
Opdateret 15. august 2019 kl. 13:55
Forbrug - 05. september 2018 kl. 13:55
Af Kim Valentin
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som ung med en enkel privatøkonomi uden formue er tryghed i økonomien at have penge nok til at betale sine regninger hver måned. Spørgsmålet er, om indkomsten kan dække forbruget.

Derfor er det første mål, du bør sætte dig som ung, at få en god uddannelse (eller at starte en virksomhed), der kan give dig en tilstrækkelig høj indkomst. Det er grundlaget for, at du kan udvikle din privatøkonomi og skabe opsparing løbende.

arrow Læs også: Alle bør have en aktiesparekonto

Når du løbende kan spare op, er din økonomi ikke længere enkel, og du har pludselig flere muligheder i privatøkonomien. Det er godt for dig, selvom du nu er nødt til at bruge tid på at tage gode beslutninger om din opsparing.
Hvis du planlægger din opsparing, får du mange flere penge senere i livet - det viser al erfaring. Du kan bruge principperne for at planlægge økonomien, uanset hvor du er i livet. Det er aldrig for sent at begynde en god opsparing, men jo før du begynder, desto lettere er det.

Undgå dårlig gæld
Stifter du gæld i en ung alder, uden at få formueaktiver som fx fast ejendom ud af det, bliver det sværere at opnå en god opsparing. Der er undtagelser som fx studielån, der kan være god for økonomien, forudsat at du bliver færdig med uddannelsen.

Det er indlysende, at gæld med høj rente skal betales af, inden du overvejer at spare op på anden vis. Det gælder, uanset om du er ung og har levet lidt for impulsivt, eller du er midt i livet og har fået gæld i forbindelse med en skilsmisse eller på grund af for højt forbrug.

Fast ejendom en vigtig del
For de fleste er det en fordel for økonomien i det lange løb at eje fast ejendom. Bor du til leje, er det sværere at spare op, og du opnår ikke den samme spredning af risikoen uden fast ejendom i økonomien. Derfor er det godt for dig at have ejerbolig eller sommerhus som en del af din formue tidligt i dit liv.

Der er stor forskel på, hvordan en ejerbolig påvirker din økonomi. Det er ikke ligegyldigt, om du køber en villa i et attraktivt område i en større by eller et sommerhus langt fra alfarvej. Det er ikke uden grund, det hedder »beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed«. Et velbeliggende hus kan give dig en betydelig arbejdsfri gevinst, der oven i købet er skattefri.

Men selv et hus med en dårlig beliggenhed giver dig sandsynligvis en bedre økonomi i det lange løb, fordi du ikke betaler leje til en ejer. Du skal dog altid være forsigtig, når du køber for millioner - der vil altid være en risiko. Derfor skal fast ejendom ikke fylde mere i din privatøkonomi, end at du har plads til anden opsparing også.

Pensionsordning

Skattesystemet og pensionslovgivningen i Danmark belønner høje indkomster. Betaler du topskat, er det en god forretning at indbetale til en pensionsordning. Betaler du ikke topskat, skal du tænke dig om. Du skal naturligvis have opsparing i pensionsordninger (og livsforsikringer). Men kan du selv fordele indbetalingerne over dit liv, er det i perioder med høj indkomst og topskat, du skal indbetale mest til pension. Dog bør du ikke indbetale mere end, at pensionsudbetalingerne holder sig under topskattegrænsen.

De fleste lønmodtagere indbetaler til en tvungen ordning gennem deres arbejdsgiver. Det er både godt og skidt. Skidt, fordi det sandsynligvis ikke er den bedste ordning for dig. Godt, fordi du får opsparing i din privatøkonomi, fra du er ung, men du ville få mere ud af at spare op andre steder, hvis ikke du betaler topskat. I det tilfælde er opsparing i fast ejendom eller afdrag af højrentegæld i reglen bedre end en pensionsordning.

Aktier
Intet kommer af intet, og dine afkast er betinget af vækst og velstand i Danmark og i verden. I lavkonjunkturer er afkastet i værdipapirmarkederne lavt. En god opsparing kommer ikke over en nat, det tager tid, som regel lang tid. Der kan sagtens gå mere end 10 år, inden du er godt på vej med at skabe din formue.

Aktier er en naturlig del af formuen, selvom aktier svinger meget op og ned. Du får ikke en god opsparing uden at tage en risiko. Det kan du også sagtens gøre, så længe din tidshorisont er tilstrækkeligt lang.

Aktier er desuden gode for din opsparing og formue, fordi de bidrager til en god spredning af risikoen sammen med fast ejendom og forskellige typer obligationer. Tænk derfor på aktier som en formuedel, du har livet igennem, selvom du naturligvis skal have flest, når du er ung og kan tåle den højeste risiko.

Er din opsparing godt på vej, eller skal den have lidt hjælp?

Kilde: Finanshuset i Fredensborg

arrow 3 alternativer til en børneopsparing
02. oktober 2019 kl. 11:09 Opdateret: kl. 11:09
arrow De 10 bedste råd om konvertering
15. august 2019 kl. 13:46 Opdateret: kl. 13:47
arrow Få det bedste boliglån
17. juli 2019 kl. 13:55 Opdateret: kl. 13:55