28. juli 2021
calculators and statistk
Foto: Colourbox.com/Erwin Wodicka - wodicka@aon.at
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vælg passive investeringsforeninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vælg passive investeringsforeninger

Aktive investeringsforeninger har højere omkostninger men giver ikke bedre afkast. Derfor vælg passive investeringsforeninger i stedet.

Forbrug - 09. juni 2021 kl. 15:58
Af Kim Valentin, direktør og formuerådgiver, Finanshuset Fredensborg

Du tror måske, at det handler om at vide mere end andre investorer, når du investerer i værdipapirer, og at den der ved mest får de største afkast. Det ville da også være logisk, at viden er en fordel, lige som det er på mange andre områder af livet. Sådan er det bare ikke.
Det har vist sig, at selv eksperter, der følger markeder og virksomheder og vælger papirer med det bedste potentiale, har svært ved at slå markedet. De klarer sig kun marginalt bedre end en portefølje af tilfældigt valgte papirer, når vi ser på investering over en lang periode.

Dyre aktive investeringsforeninger

Aktive investeringsforeninger, der forsøger at slå markedet, udgør langt størsteparten af det danske marked for investeringsfonde. Markedet for investeringsforeninger styres af bankerne, og det er dem som sælger langt de fleste produkter til danskerne.

Omkostningerne i aktive investeringsforeninger er 2-3 gange højere end i passive investeringsforeninger, der følger et fast indeks. En passiv investeringsstrategi har vist sig både at give de laveste omkostninger og det højeste afkast.

Aktive fonde klarer sig dårligere end benchmark

Opstillingen viser de seneste tal fra USA. Som det fremgår, bliver det sværere at slå benchmark, jo længere investeringshorisonten er, og jo mere likvid et aktieindeks, fondene investerer i. Vil du vælge en fond, der forsøger at slå markedet, skal du have en kort horisont på 1-2 år og købe small cap-fonde.
Ingen aktive investeringsforeninger i nogen af kategorierne af fonde kan, med bare nogenlunde sikkerhed, give dig et overnormalt afkast på lang sigt (5-10 år).

Bankernes dyre investeringsforeninger

Aktiv investering er gætværk

Investering med en horisont på 1-2 år giver kun helt undtagelsesvis mening for en almindelig privat investor. Dermed må vi konkludere, at aktive investeringsforeninger er for dyre, og at de i gennemsnit giver et ringere afkast end benchmark.

Årsagen er, at det i praksis er umuligt at vide mere end markedet. Markedet indregner løbende alle informationer om aktier, makroøkonomiske faktorer m.v. i priserne. Det sker så hurtigt, at investorer ikke kan nå at reagere på ny information, før de er afspejlet i kurserne. Det betyder, at en aktiv strategi må bygge på, at forvalter gætter på udviklingen i kursen, inden der er nye informationer. Det siger sig selv, at forvalter vil gætte forkert en del af tiden.

Vælg risiko og minimer omkostninger

For dig som privat investor med fast tidshorisont for dine investeringer er det vigtigere at vælge den rigtige risiko end at fokusere på afkastet. Mange uerfarne investorer vælger aktive fonde, der har givet store afkast de seneste år, men historiske afkast siger intet om fremtidige afkast. Gå i stedet efter at minimere dine omkostninger og tilpas risikoen løbende med rebalancering.

Find de billige passive investeringsforeninger

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?