17. november 2019
#183580
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Topchefers indkomst er steget med 50 procent siden finanskrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Topchefers indkomst er steget med 50 procent siden finanskrisen
Opdateret 02. november 2019 kl. 15:15
Forbrug - 02. november 2019 kl. 13:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danskerne med de højeste indkomster får mere og mere i løn. Og deres indkomst stiger i et meget højere tempo, end den gør for alle andre indkomstgrupper i det danske samfund. Mens gennemsnitsdanskeren fra 2010 til 2017 har oplevet en indkomstfremgang på knap otte procent efter skat, er danske topchefers indkomst i samme periode steget med 50 procent.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd, skriver Dagbladet Information. Lars Andersen, der er direktør i rådet, mener, at tallene er udtryk for, at det går den forkerte vej i Danmark, hvor vi ellers bryster os af at være et samfund med stor grad af lighed.

"Vi kan se, at de rigeste i den grad stikker af, og at det billede, vi har af os selv som et meget lige land, begynder at krakelere. Sammenlignet med mange andre lande, har vi stadig en høj grad af lighed, men vi er på gal kurs," siger han til Information.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS, forklarer, at uligheden blandt andet er steget, fordi vi i Danmark har ført en mindre progressiv skattepolitik de seneste år. Men hvad angår den eksplosive himmelflugt i topchefernes indtægter, mangler vi viden, siger hun.

"Det har vi på nuværende tidspunkt ikke særligt gode forklaringer på, og derfor er det et felt, der forskes en del i. Det er nemlig svært at vide konkret, hvad man kan gøre ved, at de højeste indkomster stiger så meget ? ud over at beskatte dem i højere grad ? når der ikke er et helt klart svar på, hvorfor de stiger," siger hun.

"Topchefer" betegnes i undersøgelsen som chefer i virksomheder med mindst 200 ansatte, og dermed omfatter undersøgelsen over 800 private virksomheder.

Topcheferne har altså haft den største lønfest, og i det hele taget er de 10 procent med de højeste indkomster godt med. Deres indkomst er vokset med 18 procent siden krisen. Det er dobbelt så stor en indkomststigning, som den gennemsnitsborgeren har oplevet, og det er især løn- og virksomhedsoverskud, der har drevet den store indkomstfremgang for denne gruppe.

For den ene procent med den højeste årsindkomst er indkomsten steget endnu mere, nemlig med 34 procent ? fire gange så meget som indkomstfremgangen for gennemsnittet.

Til gengæld er de 10 procent med de laveste indtægter i Danmark blevet fattigere fra 2010 til 2017. Denne gruppes realindkomst er faldet med knap fire procent og dermed er denne gruppe den eneste, der har fået færre kroner ind på bankkontoen siden finanskrisen.

"De 10 procent med de laveste indkomster er en ret forskelligartet gruppe. Her kan det for eksempel betyde noget, om der er en stor stigning i indvandringen og antallet af flygtninge, for så får man pludselig en stor gruppe ind i landet, som har nogle andre kvalifikationer, og for hvem det tager længere tid at komme ind på arbejdsmarkedet," siger Birthe Larsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også undersøgt, hvor meget topcheferne tjener sammenlignet med den gennemsnitlige medarbejder på gulvet. Resultaterne viser, at der de seneste 20 år er kommet et større gab mellem chefer og ansatte. På to årtier er topchefernes lønninger steget dobbelt så hurtigt som medarbejdernes.

Der er dog ikke tale om en beregning, der direkte sammenligner medarbejderen og topchefen i den enkelte virksomhed, men om en sammenligning mellem den gennemsnitlige ansatte og den gennemsnitlige topchef.

De nye oplysninger om topchefernes lønninger bekræfter de seneste års analyser af indkomstudviklingen i Danmark. For eksempel viste tal fra Finansministeriet tidligere i år, at hver femte topchef i virksomheder med over 200 medarbejdere tjener mere end ti gange så meget som den gennemsnitlige ansatte i virksomheden. I 2000 var det kun hver tiende topchef, der tjente så meget mere end medarbejderne.

Spørger man Lars Andersen fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd, mener han, at den stigende ulighed i indkomstfremgang delvist skyldes den førte skattepolitik de seneste årtier.

"Indkomstuligheden er specielt en udvikling, vi har set fra 00erne og frem, og noget af det er jo genereret af, at skatten er blevet mindre og mindre progressiv. Så det er politisk," siger han og nævner, at der for eksempel er sket en fastfrysning af ejendomsværdiskatten, og at kapitalindkomstbeskatningen er sat ned.

Lige præcis hvad angår den store stigning i lønninger blandt topcheferne, mener Lars Andersen dog, at det "mere handler om en slags grådighed, som ikke har været kendetegnende før".

"Vi bevæger os i en mere angelsaksisk retning med meget større forskel på manden på gulvet og manden på direktørkontoret. Og det betyder jo noget i forhold til den sociale kontrakt. Jeg tror, mange medarbejdere synes, at en chef selvfølgelig skal have en god løn. Men det kan også blive så ekstremt, at medarbejderne begynder at synes, at nogle enkelte får for meget, selv om alle andre også er med til at bidrage til virksomhedens fremgang."

Årsagerne til de hastigt stigende indkomster kan ifølge Birthe Larsen blandt andet være, at virksomhederne bliver større og derfor skal tiltrække en anden og dyrere type leder end tidligere. Det kan også handle om, at man er nødt til at give mere i løn, fordi man skal konkurrere om lederne med andre virksomheder, forklarer Birthe Larsen.

? Det argument hører man ofte. At man kun kan tiltrække de bedste og mest kompetente ledere, hvis de får rigtig meget i løn. Holder det?
"Det er netop på sådan et spørgsmål, at vi har brug for mere forskning for at finde ud af, om det er det, der er sket," siger hun.

En måde, hvorpå man kan mindske uligheden mellem dem med de største indkomster og resten af befolkningen, er at få en enormt progressiv beskatning, hvor man siger, at så snart du kommer op og har en ekstremt høj indkomst, så skal en stor andel af den beskattes, siger Birthe Larsen.
"Men så er det, at man bliver nødt til at tænke over, hvad det gør ved incitamenterne for at tage et toplederjob, og hvilken konkurrenceforvridning det kan skabe på tværs af lande, og om det kan få virksomheder til at forlade Danmark," siger hun.