18. november 2018
Rigtig meget af det tøj, der importeres, kommer fra lande, hvor arbejdstagerne ikke må være med i en fagforening og ikke har ret til at strejke eller forhandle overenskomster.
Rigtig meget af det tøj, der importeres, kommer fra lande, hvor arbejdstagerne ikke må være med i en fagforening og ikke har ret til at strejke eller forhandle overenskomster.
Foto: hxdbzxy/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To ud af tre stykker tøj i Danmark kommer fra lande med sulteløn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To ud af tre stykker tøj i Danmark kommer fra lande med sulteløn
Forbrug - 06. november 2018 kl. 10:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Made in Bangladesh. Made in China. Made in India. Langt de fleste skjorter, kjoler, bukser og frakker, som danskerne køber, er fremstillet i lande, hvor fagforeninger er forbudt, og løn- og arbejdsforhold er helt urimelige efter danske standarder.
En ny undersøgelse, som tænketanken Cevea har gennemført for LO, viser, at Danmark fra juli 2017 til juli 2018 importerede beklædningsgenstande for godt 32 milliarder kroner.

Og 65 procent - eller tøj til en værdi af lidt over 20 milliarder kroner - kom fra lande, som Kina, USA, Indien, Thailand og Bangladesh, hvor arbejdstagerne ikke må være med i en fagforening og ikke har ret til at strejke eller forhandle overenskomster.

Det svarer til, at cirka to ud af tre stykker tøj i Danmark er fremstillet i lande, hvor arbejdstagerrettigheder er så godt som ikke eksisterende.
Hertil kommer ifølge Ceveas kortlægning, at danskerne køber kufferter, tasker, tekstilvarer og fodtøj for mindst fem milliarder kroner fra lande som Kina, Indien og andre steder, hvor arbejdstagerne ikke må være med i en fagforening eller får ekstremt lave lønninger.

Alt i alt stammer 21,4 procent af Danmarks samlede import fra sommeren 2017 til sommeren 2018 fra 80 lande, hvor rettighederne til faglig organisering samt kollektiv forhandling og strejke enten er totalt fraværende eller krænkes systematisk.

For eksempel importerede vi varer fra Kina for i alt over 60 milliarder kroner i den nævnte periode. Men Kina har ikke ratificeret FN's konventioner om fagforeningsfrihed.

Ifølge verdens største globale sammenslutning af fagforeninger, ITUC, er Kina med i top ti over verdens værste lande at være arbejdstager i.
Cevea-direktør Kristian Weise mener, at den danske regering i langt højere grad skal insistere på, at arbejdstagerrettigheder skal på den internationale dagsorden.

- Arbejdstagerrettigheder og retten til at organisere sig var en del af de handelspolitiske forhandlinger for år tilbage, men nu er det faldet langt ned på dagsordenen. Og det er først og fremmest politikerne, der skal sikre en fair og rimelig global verdensorden, og det kræver, at man som regering taler dunder om krænkelse af arbejdstagerettigheder og prioritere dem i udenrigspolitikken, siger han til Avisen.dk.

LO-formand Lizette Risgaard mener, at vi alle sammen skal ud af starthullerne for at sikre, at blandt andet det tøj, vi går i, ikke fremstilles under horrible arbejdsvilkår.

- Alle vil kunne huske Rana Plaza i Bangladesh, hvor mere end 1.100 tekstilarbejdere for få år siden mistede livet, og der kom et stort pres fra hele verden for at ændre arbejdsforholdene. Det har til en vis grad virket, men der er er godt nok lang vej endnu, siger Lizette Risgaard til Avisen.dk.