20. januar 2021
Vil du skabe liv i din have om vinteren, kan du hænge foder ud.
Vil du skabe liv i din have om vinteren, kan du hænge foder ud.
Foto: colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tænk dig om hvis du vil fodre havens fugle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tænk dig om hvis du vil fodre havens fugle
Opdateret 11. december 2020 kl. 08:43
Forbrug - 11. december 2020 kl. 08:16
Af Søren Arildsen

Du synes, det er hyggeligt, når solsorte, gråspurve, rødhalse, mejser og gulspurve gæster din have og skaber liv vinteren igennem. Du sætter måske foder ud for derved at få flere fugle til at komme på besøg.

Men du skal passe på med at fodre fuglene for meget. Dels kan du tiltrække fugle, som du slet ikke har lyst til at have i haven, og dels kan du komme til at forfordele nogle fugle frem for andre. Det fortæller Videncentret Bolius.

Foderet i haven kan nemlig ikke blot gøre gavn for småfuglene, men også tiltrække større og larmende fugle som måger, husskader og råger. Fugle, som du absolut ikke har lyst til beboer din have gennem længere tid.

- Det er i orden at udsætte foder. Men husk, du gør det for din egen skyld. Foder kan selvfølgelig gøre en forskel for mere svagelige fugle, men fuglene er tilpasset vores vinter, så der er ingen fuglearter i Danmark, der kan uddø af kulde og mangel på føde. Det siger Sven Norup, der er vildtkonsulent for Naturstyrelsen.

Hos Dansk Ornitologisk Forening understreger man, at haveejere bør holde fuglefodringen på et passende niveau og fodre varieret, så nogle arter ikke begunstiges unødigt meget på bekostning af andre.

For fodrer man f.eks. med frø, så får de fugle, som heller vil spise regnorme og insekter det ikke lettere vinteren igennem.

Gode råd til fuglefodring

- Hæng foderet op, så rotter ikke kan nå det
- Læg kun lidt foder ud ad gangen - gerne hver dag og gerne om morgen, så har fuglene hele dagen til at spise det
- Placer foder tæt på buske og træer, hvor fugle føler sig mest trygge
- Er det meget koldt så sæt vand ud

Du kan læse mere for fugle og fuglefodring hos Bolius

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?