18. maj 2021
Finanshuset 1
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stigende nervøsitet på finansielle markeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stigende nervøsitet på finansielle markeder

Lav rente og gode afkast dækker over store forskelle og en stigende nervøsitet på finansielle markeder. Pas på din risiko og vær opmærksom på nøgletallene.

Forbrug - 20. april 2021 kl. 11:40
Af Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg

Afkastene på danske aktier har været lave. OMX C25 var fortsat i rødt ved udgangen af kvartalet målt fra begyndelsen af året. Der var store negative afkast i løbet af februar og begyndelsen af marts, da nogle af vækst-driverne gav store kursfald. Det gjaldt eksempelvis Vestas og Ørsted.

De danske aktiekurser har dog rettet sig, men i forhold til fx Dow-Jones og MSCI WORLD er det danske aktieindeks dog stadig langt bagud i første kvartal. Denne udvikling viser nødvendigheden af, at du spreder din risiko, så du ikke er for eksponeret på et enkelt marked.

Danske aktieindeks OMX C25 11/1-9/4 2021.

Du kommer nemt til at købe og holde mange danske aktier, fordi det som regel er let at forstå, hvad der sker i markedet. Vær dog opmærksom på, at det ikke giver et normalt markedsafkast, hvis du har for mange danske aktier eller investeringsforeninger, der alene spreder risiko på danske aktier. Det giver dig ikke tilstrækkelig spredning af din risiko.

Dow Jones aktieindeks 11/1-9/4 2021.

MSCI WORLD INDEX 13/1-12/4 2021

Som det fremgår af figurerne herover, udvikler kursen sig for de 3 indeks meget forskelligt i første kvartal af 2021. Ét kvartal er dog ikke afgørende for årets resultat, og der kan ske meget over de kommende 9 måneder.

Sådan ramte Coronakrisen dansk økonomi

Usikker balance i aktiemarkedet

Den snigende inflationsfrygt i markedet kan eskalere og vende aktiekurserne mod en faldende tendens.

Den store usikkerhed om udviklingen i coronapandemien nærmer sig sin afslutning, også selvom en tredjebølge rammer, inden tilstrækkeligt mange er vaccineret, til at der er opnået flokimmunitet. Ikke desto mindre er den globale produktion påvirket, og det vil give meget lave afkast (udbytter) i år. Til gengæld er der forventninger til en positiv indtjening fremover, og det holder hånden under kurserne.

En anden årsag til, at det går godt med aktierne, er den fortsat lave rente på de fleste statsobligationer i de udviklede markeder verden over. Negative renter på kontante indlån er et stærkt motiv til at investere i aktier. Mange danske husholdninger har i de første måneder oplevet at skulle betale negativ rente på overskudslikviditet, fordi bankerne har sænket grænsen for indskud uden negativ rente.

Det gør alternativer som eksempelvis aktiesparekontoen populære.

Mulighed for stigende rente

Usikkerheden op til tilpasningen af renter på rentetilpasningslånene F1, F3 og F5 sidst i februar blev gjort til skamme. Der blev rentetilpasset realkreditlån for cirka 160 mia. kr. med en rente et godt stykke under 0 %. Låntagerne kan derfor se frem til et år med lave renter på deres rentetilpasningslån. Det gælder især dem, der har F5-lån, som fik den største gevinst på cirka 400 kr. om måneden pr. million på et afdragsfrit lån.

Konsekvenser for den månedlige ydelse af rentetilpasningsauktionen. Kilde Realkredit Danmark - Rentetilpasningsauktioner er afsluttet.

Renten på de lange lån, hvor inflationsfrygten er mere udtalt, er steget en smule. 30-årige afdragsfrie lån (f.eks. FlexLife) har nu en rente på 1,5 %. Forskellen mellem den korte og den lange rente er steget for første gang i lang tid. Det er tegn på, at markederne forventer, at renten stiger på sigt. Den lange rente er meget følsom overfor ændrede forventninger til den fremtidige rente.

Denne udvikling skyldes inflationsfrygt. Inflation udhuler pengenes værdi, og en stor negativ realrente ikke er godt for dem, derfor vil investorer forlange mere for deres penge.

Sådan får du det rigtige realkreditlån

Mens vi venter på coronaregningen

Frygten for inflation opstår først og fremmest, fordi de enorme hjælpepakker, der udbetales fra nationalbankerne, øger pengemængden. Det skaber flaskehalse i nogle sektorer, og det fører til lokale prisstigninger. Det er ikke et stabilt regime, og vi må forvente, at det ændrer sig ret hurtigt i løbet af 2021.

Spørgsmålet er, hvordan vi kommer til at betale regningen for coronakrisen. Det er endnu uklart, men regningen kommer på et tidspunkt. Derfor bør du sikre, at du ikke har for stor risiko i din økonomi.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?