29. september 2021
RB PLUS Boligpriser stiger igen - er det farligt? Boligjagt: Der
Foto: Jeppe Michael Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se hvor der er blevet solgt flest boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se hvor der er blevet solgt flest boliger
Forbrug - 14. august 2021 kl. 15:45
Af Søren Arildsen

I to sjællandske kommuner er salget af boliger gået ekstraordinært godt i 2021. Så godt, at de kan presse sig ind i top ti over de kommuner, der har haft mest gang i boligsalget i 2021.
Det oplyser boligsiden.dk, der har lavet en oversigt over de ti kommuner, som topper boligsalget i år.

De to lokale sjællandske kommuner er Næstved og Roskilde, som henholdsvis placerer sig som nummer 5 og 6 på listen. I Næstved er der blevet solgt 418 boliger og i Roskilde 414. Dermed er Roskilde rykket tre pladser ned af listen, når man sammenligner boligsalget med første halvår af 2020.

Silkeborg topper listen for 2021 med 622 salg, mens der i Horsens er blevet solgt 618 boliger. Den midtjyske kommune, Herning, er sprunget højt i boligsalget og har med 446 solgte boliger rykket fra en placering som nummer 9 til nummer 3.

Salget af huse er steget i alle postnumre i top 10, men Herning er sprunget højere end alle andre. Her er priserne lavere end i de fleste andre byer i top 10, og der er motorvej, gode togforbindelser og supersygehus. Sidst men ikke mindst er det jo også en ung by med mange virksomheder, arbejdspladser og kulturelle tilbud, der gør den attraktiv for mange danskere,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør på boligsiden.dk

Top ti over boligsalg

1. 8600 Silkeborg 622 443 (1)
2. 8700 Horsens 618 436 (2)
3. 7400 Herning 446 265 (9)
4. 6000 Kolding 430 303 (4)
5. 4700 Næstved 418 298 (5)
6. 4000 Roskilde 414 334 (3)
7. 7100 Vejle 373 281 (6)
8. 7000 Fredericia 359 269 (8)
9. 7500 Holstebro 342 279 (7)
10. 8800 Viborg 336 262 (10)

Parantesen viser placeringen i første halvår af 2020.

Kilde: Boligsiden.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?