
Når du streamer din yndlingsserie eller lige tager et par spil på computeren, så kommer din strømforsyning på arbejde.
Hele 35 pct. af danskernes strømforbrug går nemlig til tv, computer, spillekonsoller og lignende. Også de klassiske hårde hvidevarer som vaskemaskine, tørretumbler og køleskab fylder godt i strømforbruget i de danske hjem med 36 pct. Det viser en opgørelse fra Energistyrelsen.
Men du kan spare op mod 1000 kroner om året ved at blive mere bevidst om dine vaner og ved at vælge de mest energieffektive apparater.
Energistyrelsen har udviklet en ny beregner, der findes på styrelsens hjemmeside. Energiberegneren hedder: "SparEnergi.dk", og den kan bruges til at at tjekke strømforbruget fra apparater og maskiner i hjemmet. På den måde kan man fx se, hvad der er at spare på at udskifte vaskemaskinen til en model med et bedre energimærke.
Strømberegneren ligger på SparEnergi.dk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her